Skal samfundet bestemme over dig og dit liv???

Kan tildels forstå TS...

Men vil også mene at det med at børn i dag er mere uregerlige osv...
mener jeg også har noget at gøre med at forældre ikke tager deres ansvar alvorligt...
Mange sender dem afsted i instutioner, skole osv og forventer at de overtager opdragelsen for forældrene... Og det er jo ikke det der skal ske.
Opdragelsen skal komme hjemmefra!!

Vi har vel alle definitioner af hvad den perfekte hverdag er.. og den perfekte hverdag må være den der passer til lige x's familie??

Jeg tror på at generationen med uregerlige osv børn også har en masse at gøre med forældre der ikke tør være konsekvente nok i deres opdragelse for de vil ikke "gøre børnene ondt". De vil ikke være som deres forældre...

Og nej jeg mener ikke samfundet skal bestemme og mener heller ikke de gør.. men jeg føler at vi har et vist ansvar for de "goder" vi har...

Anonym skriver:

Jeg vælger lige at være anonym efter det stormvejr hende den anden kom udfor, da hun spurgte om vores holdning til at blive hjemmegående, -men jeg er altså ikke hende!

Men mit spørgsmål er helt simpelt: Synes du at samfundet ejer dig?

Altså at hvis du har taget en lang videregående uddannelse så SKAL du også bruge den, fordi nu har samfundet betalt for din uddannelse, så er du også forpligtet til at bruge den. Uanset om du har lyst eller ej.

Mener du at samfundet har krav på at du skal arbejde?

Mener du at det burde forbydes at gå hjemme? Når man går hjemme betaler man jo ikke skat, men har stadivæk adgang til lægehjælp, bruge offentlig transport, have børn der går i skole og alle mulige andre goder der er helt eller delvis betalt af det offentligt.

-og til slut vil jeg lige tilføje at hvis ALLE mødre gik hjemme til deres børn var 10 år, så ville vores velfærdsstat også overleve!!! Vi villle spare sindsyg mange penge på vuggestuer, børnehaver, og SFO. Men der ville også være rigtig mange penge at spare på kontoen til adfærdsvanskelige børn, børn med særlige behov, forbyggelse af ungdomskriminatiltet, støtte til selvmordstruede unge osv. For faktum er at børn der bliver passet hjemme, af en gennemsnitsmor klare sig langt bedre i samfundet og bliver en bedre samfundsborger, end børn der tilbringer mange timer i institution. Institutionsbørn har (og nu taler jeg i meget generelle vendinger) sværer ved at knytte bånd, sværre ved at føle empati og sætte sig selv til sidst, har større sandsynlighed for at udvikle en eller anden form for behandlingskrævne psykis sygdom (spiseværing, cutter, depression osv.) Lige nu er den første generation af institutionsbørn ved at vokse op, og aldrig før i historien har man oplevet SÅ mange unge der er utilpassede, og som er krævende for samfundet på den ene eller anden måde. Eksperner er ikke itvivl om at hovedårsagen til det, skal findes i at børn ikke længere vokser op under rolige, trygge og nære forhold hjemme hos mor, hvor man går ned i gården eller ud på vejen og leger med naboens børn. Men at børn derimod bliver stuet sammen i institioner, med alt få for voksne, som ikke nære en dyb moderkærlighed for dem, og det er disse voksne der er sammen med børnene i deres mest friske og aktive timer. Børn er meget mere modtagelig for opdragelse kl 10 om formiddagen hvor de er friske end kl 17 om eftermiddagen hvor de er trætte og udkørte.

Nå, men tilbage til spørgsmålet: Ejer staten dig, og er du forpligtet til at arbejde hvis du kan???

Nu har jeg ikke læst hvad de andre skriver, men nej. Jeg føler mig DYBT priviligeret over at bo i DK med den velfærdsstat vi har. Desuden synes jeg at folk der brokker sig skal se tilbage i historien og se hvordan vores velfærd ændrede sig til det bedre med positive konsekvenser. Når folk brokker sig over at vores system minder jeg dem som oftest om at de har rig mulighed for at flytte til Tyskland eller USA, hvor velfærdsstaterne er meget anderledes - dog er Tyskland jo lidt en mellemting. Så nej, staten ejer mig ikke - men hvis jeg var utilfreds ville jeg da bare flytte.

Jeg synes bestemt ikke, at samfundet ejer en. Men jeg synes tilgengæld heller ikke om ideen at børn skal gå hjemme ved deres mor indtil de skal i skole. Jeg synes slet slet ikke, at det er synd de kommer i institution, alle de børn jeg kender er glade for at gå der, og de får rigtig meget ud af at være sammen med andre børn. De lærer tingene meget hurtigere, de lærer mange sociale færdigheder, de lærer at lege og begå sig med andre mennesker, og de lærer at der ikke altid er fuld fokus på dem kun, og det er, hvis du spørger mig en meget vigtig del af det at vokse op. Dermed ikke sagt, at det at gå hjemme ved mor er dårligt, jeg tror bare, at der er mange gode ting ved at gå i institution. Betyder det så, at jeg mener, at institutionerne slet intet fejler, nej, vi kan hurtig blive enige om, at der var mange ting, som kunne gøre dem bedre, men sådan er det jo med rigtig meget, sygehusene, ældreplejen, infrastruktur, ja vi kunne blive ved. Det er dyrt, og vi kan jo nok aldrig få det helt perfekt det hele, jeg synes, nu at det fungerer ret godt her i Danmark, når man ser på andre lande.

MariaJ skriver:

Nej, jeg synes ikke samfundet ejer mig. Jeg ser intet problem i at man vælger at gå hjemme med sine børn, så længe man ikke modtager økonomisk støtte fra det offentlige pga dårlig økonomi, selvom man selvfølgelig kører på vejene, går til læge osv. Som du selv siger sparer man jo samtidig samfundet for mange penge til pasning.

MEN du kommer med en del påstande om hvor skadeligt det er for børn at være i institution versus at være hjemme hos mor. Jeg er selv vokset op med en hjemmegående mor, og er ikke i tvivl om at det på mange måder er godt, men jeg er altså ikke helt sikker på at eksperterne taler så entydig tale som du giver udtryk for. Det er ikke mange dage siden jeg læste om en undersøgelse, der faktisk postulerede at ungerne havde bedre af at være i institution. Om jeg tror det ene eller det andet er lige meget, jeg kender ikke oplysningerne, men synes dine argumenter blev meget ensidige og udokumenterede.

 Maria (der er forsker og vant til at skulle dokumentere alt hvad hun siger...dog indenfor et helt andet felt end institutionsbørn).

Professor Jan Kampmann ved Roskilde UniversitetsCenter viste for flere år siden at der er en snæver sammenhæng mellem den førende pædagogiske holdning til om hvorvidt det er bedst for børn at være i institution eller hjemme hos mor, på den ene side, og samfundsøkonomien på den anden side. Når der er brug for arbejdskraft, så er den fremherskende ideologi at børn har det bedst i institution, så mor kan komme ud og arbejde, i nedgangstider, hvor der er et overskud af arbejdskraft så hedder det sig at børn har bedst af at gå hjemme hos mor.

Der næste havde han en gennemgang af den dokomentation der ligger bag ved de to vidt forskellige holdninger, og fandt frem til  at de undersøgelser der viste at børn havde det bedst af at være i institution, byggede på undersøgelser af hvordan børn af hjemmegående klare sig. Når man undersøger det i tider hvor de fleste børn går i instititon, bliver det et meget lille og SKÆVT grundlag man undersøger på. for i fremgangstider, der er det kun de allersvageste der ikke er på arbejdesmarkedet, det vil sige at børn der går hjemme primært kommer fra hjem hvor forældrene er arbejdsløse, ikke som et resourcestærkt valg, men som en nødvendig onde!, hvor forældrene er stofmisbrugere, alkohollikere, psykisk syge, har indvandrebaggrund. - og det siger næsten sig selv, at børn af denne samfundsgruppe, ville klare sig langt bedre i institutioner, (her er gruppen md indvandrebaggrund lidt anderledes end resten af gruppen, for det er kun (dansk) kulturelt og sprogligt de kan blive understimuleret hjemme) men resten af gruppen bliver understimuleret, får måske ikke nok mad, nok opmærksomhed, kommer ikke ud og lege osv. Alt sammen noget de ville få i vuggestuer og børnehaver, og derfor ville børnene have meget bedre af at gå i institution end at være hjemme.

Men man kan ikke generalisere fra dennne samfundgruppe og så op til ALLE forældre og sige at for ALLE børn vil det være bedst at være i institution. Det er der tilgengæld en del andre undersøgelser der viser at børn har bedst af at være hjemme.

Jan Kampmann blev i meget skarpe vendinger kritiseret for disse udtalelser og til sidst måtte han forsvare sig med at der er forskningfrihed i Danmark og at man ikke kan bestille hvad et forskningresultat skal være. -og at selvom både kvindegrupper og samfundsøkonomer ikke kunne lide at høre at børn har det bedst hjemme hos mor, så havde han ret til at sige, at det var det han var nået frem til. Men det var ikke noget der trak avisoverskrifter, få der er ikke nogen der har lyst til at høre om at børn har det bedst derhjemme!

Af undersøgelser der viser at børn har det bedst hjemme (altså hvis man er almindelig velfungerer osv)  er det  nok Ole Schouenborgs bog Velfærdsyngel der er mest kendt. Ole Schouenborg er professor ved et pædagogseminarium (tænk at man kan være det!) og han er nok den største modstander af børneinstitutioner man kan finde. Efter at have læst hans bog har man bare aldrig nogensinde lyst til at sende sin børn i institution. Men det er man jo nødt til!!! Alle de andre børn er i institution,  så der er ikke nogen at lege med nogen steder!!!!

For et par måneder siden var der 3 ekspert som jeg desværre ikke kan huske navnene på, der gik ud i dagpresse og henviste til nogle helt nye undersøgelser de havde lavet, som vidste at nu var normeringen så dårlig i vuggestuerne at det faktisk gik ud over børnenes sociale udvikling. Små børn har brug for en-til-en voksenkontakt mindst en time om dagen, og det får de på ingen måde i en vuggestue nu om dage.

Ole Schouenborg har lavet videooptagelser af en instititon i en uge. Pædagogerne vidste godt at de blev optaget og at han skulle måle på deres kontakt med børnene. Efter ugen var gået satte han sig med et stopur i hånden og målte hvor meget enkelt kontakt det enkelte barn fik. han var rystet. de fik omkring 2-3 min OM DAGEN !!! Pædagogerne blev raskende, for det passede overhovedet slet ikke, og blev virkelig vrede på ham. Han foreslog dem at de selv så videobåndende igennem, og selv definerede hvad en-til-en-kontakt var. Så var det pædagogernes tur til at blive rystet. De kom nemlig frem til de samme resultat. De havde bare en oplevelse af at de hele tiden var på, at de hele tiden var i kontakt med børnene, men når de f.eks. delte mad ud, kunne de godt sige: værsgo til et barn og række det en tallerken, men det var sjældent at de kiggede børnene ind i øjnen mens de sagde det, og hvis der ikke er øjnkonkakt, så tæller det ikke.  at råbe ud til at et barn at nu skal det komme ind fra legepladsen tæller ikke som kontakt til barnet. Jeg kan ikke huske hans præcis formulering men man skal have øjenkantakt og der skal være en dialog. Den behøver ikke at være lang, bare det at give en tallerken mad, kigge på barnet og sige værsgo og barnet tager imod maden med et tak eller et nik, så er der kontankt mellem de to. Men at dele 5 tallerkener ud på en gang, og ikke kigge på hver enkelt barn og sige værsgo, og dvæle ved barnet og vente på en reaktion, det er ikke kontakt.

håber det var lidt mere uddybende, og så vil jeg lige minde om at jeg ikke siger at ALLE børn lider under at gå i institution, men at institution nok ikke er så fantastisk som mange gerne vil bilde sig selv ind, når børnene nu bruger så mange timer der.

Vi er trods alt det land i verden, i hele verden, der sender vores børn i instition i alle fleste timer, og ingen andre vestlige lande kan finde videnskablige beviser for at det skullle være godt for børn at være så mange timer væk fra mor i alderen 0-3år. Der er mor bare den primære omsorgsperson, men nu har vi opfundet et begreb der hedder parallel-leg, hvor børnene sidder ved siden af hinanden og leger, og så bilder vi os selv ind at det er ÅH så godt for vores små guldklumper at sidde der på guvlet i timevis i dagevis i vuggestuen og paralle-lege. Men de ville altså havde bedre at at sidde og parallel-lege lidt engang imellem, være sammen med andre børn ,men at være sammen med mor det meste af tiden og lære alle de daglige ting der skal til. Både pige og drenge kan i en alder af 2år, selv smørre mad, vaske op, lægge enkle stykker tøj sammen, (bluser og bukser, men ikke strømper og bodyer), de kan støvsuge, vaske gulv, vaske vinduer, tørre støv af, men det lære de ikke i vuggestuen og de færreste udearbejdende forældre har tid og overskud til at lære deres børn det efter arbejde. og så bliver forældrene irriterede på deres teenagebørn der ikke hjlælper til derhjemme, men helt ærligt, forældrene har jo selv valgt ikke at lære børnene disse færdigheder, og har selv valgt enten at have en rengøringskone eller selv gøre det. De har ikke lært børnene fra de var små at tage et medansvar i familien, så hvorfor skulle de store børn pludselige begynde at tage et ansvar nu?

Nå det var vist et sidespor jeg kom ind på der! Undskyld!

SolsikkeBlomst skriver:

Ja jeg vil også gerne vide hvem de såkaldte EKSPERTER er

se mit svar til Maria J

Dictes mor skriver:

Jeg synes bestemt ikke, at samfundet ejer en. Men jeg synes tilgengæld heller ikke om ideen at børn skal gå hjemme ved deres mor indtil de skal i skole. Jeg synes slet slet ikke, at det er synd de kommer i institution, alle de børn jeg kender er glade for at gå der, og de får rigtig meget ud af at være sammen med andre børn. De lærer tingene meget hurtigere, de lærer mange sociale færdigheder, de lærer at lege og begå sig med andre mennesker, og de lærer at der ikke altid er fuld fokus på dem kun, og det er, hvis du spørger mig en meget vigtig del af det at vokse op. Dermed ikke sagt, at det at gå hjemme ved mor er dårligt, jeg tror bare, at der er mange gode ting ved at gå i institution. Betyder det så, at jeg mener, at institutionerne slet intet fejler, nej, vi kan hurtig blive enige om, at der var mange ting, som kunne gøre dem bedre, men sådan er det jo med rigtig meget, sygehusene, ældreplejen, infrastruktur, ja vi kunne blive ved. Det er dyrt, og vi kan jo nok aldrig få det helt perfekt det hele, jeg synes, nu at det fungerer ret godt her i Danmark, når man ser på andre lande.

ENIG!!! Det er bestem ikke KUN dårligt at være i institutiion og man får nogle ting med og nogle oplevelser (positive!) som man aldrig ville få der hjemme med mor!!! ingen tvivl om det,

SolsikkeBlomst skriver:

Oh my god jeg sidder da nok lige med åben mund og polypper over din løftede pegefinger omkring, hvor dårlig institutionsverden er for vores børn!! At du kan sidde og påstå, at det er pga. institutionen, at børn bliver utilpasset og havner i den kriminelle zone forager mig.. ved slet ik hvad jeg skal sige til dét..

Men for at svare på spørgsmålet: Nej samfundet ejer mig som sådan ikke. Lige nu bruger jeg min uddannelse, men måske jeg vil noget andet om 10 år.. Men jeg synes der er et problem i vores samfund, hvis man "bare" kan gå hjemme som enlig mor og ikke være lønmodtager(løn, KH, dagpenge), men samtidig få friplads, boligsikring osv.

Det er da forrykt, at nogen kan få "det hele", mens andre, som faktisk har brug for noget hjælp, ingenting kan få.

Men det kunne da være fedt at kunne gå derhjemme og stadig få alle goderne Selvom jeg nu ikke kunne forestille mig ikke at gå på arbejde og have nogle skønne kollegaer - at komme ud og være en del af noget!

Helt enig

Samfundet 'ejer' ikke en, men hvis man vil være en del af samfundet, så må man være en del på godt og ondt. Og mht. uddannelse, så nej man er jo ikke tvunget til at bruge sin uddannelse.

Men personligt kan jeg da undre mig over at nogle mennesker gider at bruge 5-7 år så at studere, hvis de IKKE har tænkt sig at bruge den bagefter. Det er da lidt spild af statens penge, studielån og bare tid. Når min mand er færdig med sin canditat om 1½ år, så er det jo heller ikke hans plan at sidde nede i netto vel, for det ville da være spild af dygtigt menneske.

Mødte en fra mit eget studie den anden dag, som stadig arbejder i den butik han havde studiejob i da vi studerede, og der kunne jeg da ikke lade være med at tænke at det var spild af uddannelse at han ender med at stå i butik.

og det der med børn i en instution, der er anonym altså way of. Selvfølgelig har børn ikke godt af at bive afleveret kl. 7 hver dag og hentet kl. 17 hver dag, men hvis man sørger for at hente tidligt en gaang imellem, tage en fridag hist og her, få mormor/farmor til at hente en gang imellem, så er jeg sikker på ens børn nok skal blive HELT normale alligevel. Det er jo et spørgsmål om opdragelse og omsorg.

FruRafn skriver:

Helt enig

Samfundet 'ejer' ikke en, men hvis man vil være en del af samfundet, så må man være en del på godt og ondt. Og mht. uddannelse, så nej man er jo ikke tvunget til at bruge sin uddannelse.

Men personligt kan jeg da undre mig over at nogle mennesker gider at bruge 5-7 år så at studere, hvis de IKKE har tænkt sig at bruge den bagefter. Det er da lidt spild af statens penge, studielån og bare tid. Når min mand er færdig med sin canditat om 1½ år, så er det jo heller ikke hans plan at sidde nede i netto vel, for det ville da være spild af dygtigt menneske.

Mødte en fra mit eget studie den anden dag, som stadig arbejder i den butik han havde studiejob i da vi studerede, og der kunne jeg da ikke lade være med at tænke at det var spild af uddannelse at han ender med at stå i butik.

og det der med børn i en instution, der er anonym altså way of. Selvfølgelig har børn ikke godt af at bive afleveret kl. 7 hver dag og hentet kl. 17 hver dag, men hvis man sørger for at hente tidligt en gaang imellem, tage en fridag hist og her, få mormor/farmor til at hente en gang imellem, så er jeg sikker på ens børn nok skal blive HELT normale alligevel. Det er jo et spørgsmål om opdragelse og omsorg.

*candiDat

SeptemberBaby skriver:

Nej, staten ejer mig naturligvis ikke.

Og har jeg mulighed for at være hjemmegående er det givetvis fordi, jeg samtidig har en mand, som lægger en hel del i statskassen, ellers kunne jeg vel ikke få det til at hænge sammen uden nogen form for indkomst?

Nu ser jeg så heller ikke det at være hjemmegående som noget der nødvendigvis behøver foregå på livstid. Altså vi snakker måske 5-10 år, hvorefter langt de fleste vil have 25 år tilbage på arbejdsmarkedet, hvis dette  ønskes...

Selvfølgelig er vores brug af institutioner til vores børn problematisk. Men altså, alt med måde... Synes, det må være trist for dem, der er mere eller mindre tvungne til at aflevere meget tidligt og hente meget sent. Er selv meget taknemlig for, jeg ikke står i sådan en situation. Men folk indretter sig vel så godt de kan...

Jeg synes ikke, emnet er sort/hvidt, men derimod at det bør være nuanceret. Men på spørsmålet om, hvorvidt staten ejer mig, så er svaret naturligvis nej.

Jeg er så enige med jer allesammen pånær JBK og trådstarter.

Hvorfor skulle man dog have penge for at gå hjemme og passe sine egne børn , institutionerne ville jo stadig være der.

Men i bund og grund nej samfundet ejer ikke mig og jeg arbejder heller ikke indenfor mit fag

Anonym skriver:

Professor Jan Kampmann ved Roskilde UniversitetsCenter viste for flere år siden at der er en snæver sammenhæng mellem den førende pædagogiske holdning til om hvorvidt det er bedst for børn at være i institution eller hjemme hos mor, på den ene side, og samfundsøkonomien på den anden side. Når der er brug for arbejdskraft, så er den fremherskende ideologi at børn har det bedst i institution, så mor kan komme ud og arbejde, i nedgangstider, hvor der er et overskud af arbejdskraft så hedder det sig at børn har bedst af at gå hjemme hos mor.

Der næste havde han en gennemgang af den dokomentation der ligger bag ved de to vidt forskellige holdninger, og fandt frem til  at de undersøgelser der viste at børn havde det bedst af at være i institution, byggede på undersøgelser af hvordan børn af hjemmegående klare sig. Når man undersøger det i tider hvor de fleste børn går i instititon, bliver det et meget lille og SKÆVT grundlag man undersøger på. for i fremgangstider, der er det kun de allersvageste der ikke er på arbejdesmarkedet, det vil sige at børn der går hjemme primært kommer fra hjem hvor forældrene er arbejdsløse, ikke som et resourcestærkt valg, men som en nødvendig onde!, hvor forældrene er stofmisbrugere, alkohollikere, psykisk syge, har indvandrebaggrund. - og det siger næsten sig selv, at børn af denne samfundsgruppe, ville klare sig langt bedre i institutioner, (her er gruppen md indvandrebaggrund lidt anderledes end resten af gruppen, for det er kun (dansk) kulturelt og sprogligt de kan blive understimuleret hjemme) men resten af gruppen bliver understimuleret, får måske ikke nok mad, nok opmærksomhed, kommer ikke ud og lege osv. Alt sammen noget de ville få i vuggestuer og børnehaver, og derfor ville børnene have meget bedre af at gå i institution end at være hjemme.

Men man kan ikke generalisere fra dennne samfundgruppe og så op til ALLE forældre og sige at for ALLE børn vil det være bedst at være i institution. Det er der tilgengæld en del andre undersøgelser der viser at børn har bedst af at være hjemme.

Jan Kampmann blev i meget skarpe vendinger kritiseret for disse udtalelser og til sidst måtte han forsvare sig med at der er forskningfrihed i Danmark og at man ikke kan bestille hvad et forskningresultat skal være. -og at selvom både kvindegrupper og samfundsøkonomer ikke kunne lide at høre at børn har det bedst hjemme hos mor, så havde han ret til at sige, at det var det han var nået frem til. Men det var ikke noget der trak avisoverskrifter, få der er ikke nogen der har lyst til at høre om at børn har det bedst derhjemme!

Af undersøgelser der viser at børn har det bedst hjemme (altså hvis man er almindelig velfungerer osv)  er det  nok Ole Schouenborgs bog Velfærdsyngel der er mest kendt. Ole Schouenborg er professor ved et pædagogseminarium (tænk at man kan være det!) og han er nok den største modstander af børneinstitutioner man kan finde. Efter at have læst hans bog har man bare aldrig nogensinde lyst til at sende sin børn i institution. Men det er man jo nødt til!!! Alle de andre børn er i institution,  så der er ikke nogen at lege med nogen steder!!!!

For et par måneder siden var der 3 ekspert som jeg desværre ikke kan huske navnene på, der gik ud i dagpresse og henviste til nogle helt nye undersøgelser de havde lavet, som vidste at nu var normeringen så dårlig i vuggestuerne at det faktisk gik ud over børnenes sociale udvikling. Små børn har brug for en-til-en voksenkontakt mindst en time om dagen, og det får de på ingen måde i en vuggestue nu om dage.

Ole Schouenborg har lavet videooptagelser af en instititon i en uge. Pædagogerne vidste godt at de blev optaget og at han skulle måle på deres kontakt med børnene. Efter ugen var gået satte han sig med et stopur i hånden og målte hvor meget enkelt kontakt det enkelte barn fik. han var rystet. de fik omkring 2-3 min OM DAGEN !!! Pædagogerne blev raskende, for det passede overhovedet slet ikke, og blev virkelig vrede på ham. Han foreslog dem at de selv så videobåndende igennem, og selv definerede hvad en-til-en-kontakt var. Så var det pædagogernes tur til at blive rystet. De kom nemlig frem til de samme resultat. De havde bare en oplevelse af at de hele tiden var på, at de hele tiden var i kontakt med børnene, men når de f.eks. delte mad ud, kunne de godt sige: værsgo til et barn og række det en tallerken, men det var sjældent at de kiggede børnene ind i øjnen mens de sagde det, og hvis der ikke er øjnkonkakt, så tæller det ikke.  at råbe ud til at et barn at nu skal det komme ind fra legepladsen tæller ikke som kontakt til barnet. Jeg kan ikke huske hans præcis formulering men man skal have øjenkantakt og der skal være en dialog. Den behøver ikke at være lang, bare det at give en tallerken mad, kigge på barnet og sige værsgo og barnet tager imod maden med et tak eller et nik, så er der kontankt mellem de to. Men at dele 5 tallerkener ud på en gang, og ikke kigge på hver enkelt barn og sige værsgo, og dvæle ved barnet og vente på en reaktion, det er ikke kontakt.

håber det var lidt mere uddybende, og så vil jeg lige minde om at jeg ikke siger at ALLE børn lider under at gå i institution, men at institution nok ikke er så fantastisk som mange gerne vil bilde sig selv ind, når børnene nu bruger så mange timer der.

Vi er trods alt det land i verden, i hele verden, der sender vores børn i instition i alle fleste timer, og ingen andre vestlige lande kan finde videnskablige beviser for at det skullle være godt for børn at være så mange timer væk fra mor i alderen 0-3år. Der er mor bare den primære omsorgsperson, men nu har vi opfundet et begreb der hedder parallel-leg, hvor børnene sidder ved siden af hinanden og leger, og så bilder vi os selv ind at det er ÅH så godt for vores små guldklumper at sidde der på guvlet i timevis i dagevis i vuggestuen og paralle-lege. Men de ville altså havde bedre at at sidde og parallel-lege lidt engang imellem, være sammen med andre børn ,men at være sammen med mor det meste af tiden og lære alle de daglige ting der skal til. Både pige og drenge kan i en alder af 2år, selv smørre mad, vaske op, lægge enkle stykker tøj sammen, (bluser og bukser, men ikke strømper og bodyer), de kan støvsuge, vaske gulv, vaske vinduer, tørre støv af, men det lære de ikke i vuggestuen og de færreste udearbejdende forældre har tid og overskud til at lære deres børn det efter arbejde. og så bliver forældrene irriterede på deres teenagebørn der ikke hjlælper til derhjemme, men helt ærligt, forældrene har jo selv valgt ikke at lære børnene disse færdigheder, og har selv valgt enten at have en rengøringskone eller selv gøre det. De har ikke lært børnene fra de var små at tage et medansvar i familien, så hvorfor skulle de store børn pludselige begynde at tage et ansvar nu?

Nå det var vist et sidespor jeg kom ind på der! Undskyld!

Må sige at mine praksiserfaringer helt undersøtter de undersøgelser der er lavet omkring kontakt til børn i institutioner, det er så trist. Men godt der kommer fokus på. Da jeg startede på semi fik vi af vide at vfores børn er det største samfundsmæssige eksperiment, aldrig har så stor en del af alle børn været passet ude for hjemmet. Sjovt nok er psykologer og pædagoger overræpræsenteret i gruppen af forældre som går hjemme med deres børn, det fortæller også en del, synes jeg.