dorthemus skriver:
Ja hold da op, det er dyrt
Jeg har også allergier (græs og tidligere også birk) og så havde jeg svær astma som barn...det ønsker jeg på ingen måde, at Runa skal arve. Donorfar er sund og rask så jeg håber det trækker opad...jeg er sådan en mandagsmodel 
Runa vejer 7 kg så SP er ikke bekymret selvom hun synes det er lige lidt nok med de 200 g. På den anden side så skal hun jo heller ikke tage et kg på fra nu af hver måned...så ender hun jo med at veje 300 kg som voksen
...
Rart at vide det med brysterne, det vidste jeg (heller) ikke 
Ja Runa er først i risikozonen når begge forældre har allergier....
Det lyder da bestemt til at hun er godt med så jeg ville slet ikke bekymre mig
Og nej, de bli'r jo absolut ikke ved med at tage så meget og så hurtigt på som i starten og heldigvis for det da! 
Jeg tror de spændte bryster i starten kommer meget ved at mælken ikke helt er reguleret efter barnets behov, sådan er det i hvert fald pt her.... Jeg gik rundt hele dagen igår med babser der var ved at eksplodere hvorimod de idag har været knap så spændte 
Da Milas var 4 mdr havde jeg madforgiftning..... Sad seriøst på toilettet 40+ gange hver dag i over en uge
Det var HELT forfærdeligt!!! Fik at vide ved lægen at sku' jeg ha' noget imod det sku' jeg stoppe amningen og det ville jeg ikke, netop fordi jeg ville beskytte ham længst muligt med 100% modermælk....
Jeg havde de slappeste bryster i de dage!!!
Følte INTET der var i dem, jeg ringede til min veninde som er ammerådgiver og tudede og spurgte hvad jeg sku' gøre... Havde ingen appetit og alt løb lige igennem mig..... Kunne dog få et par hvidtøl ned om dagen... Men jeg var SÅ bange for Milas ikke fik det han skulle, men min veninde sagde at så længe han var glad og tilfreds- og det var han, så fik han nok....
Jeg lavede nærmest ikke andet end at amme de dage, lagde ham til ligeså tit han overhovedet ville.... Jeg var syg ialt i 10 dage, og det har helt sikkert taget så lang tid fordi ALT det næring jeg kunne optage, det fik Milas.... Så min krop var længere tid om at komme sig.....
Men jeg er glad for jeg trods alt ammede ham igennem det, for havde jeg ikke haft min veninde der, så havde jeg helt sikkert givet op i min tvivl på om han fik det han sku' ha'......