Førstegangsfødende skal føde ambulant

Jeg håber du har ret... man bliver nok ikke sendt hjem, hvis man stortuder og bare ikke kan overskue det. Men hvis kotyme er at man skal hjem hurtigt efter fødslen, så må det være stressende og bekymrende for mange førstegangsforældre, hvis de ikke er trygge ved det.

Jeg tror at man får muligheden for at blive lidt længere, hvis man fx har lidt problemer med at få amningen i gang. Da jeg fødte mit tredje barn blev jeg også tilbudt at blive længere for at få amningen op at køre, og det er bestemt ellers ikke kotume at man som flergangs får det tilbudet, men fik aldrig amningen til at køre ved de 2 ældste.

Jeg valgte dog at tage hjem fra barselsafdelingen efter 1½ døgn, for så kunne jeg simpelthen ikke holde det ud og min sp kom hurtigt hjem til os, for lige at se om det stadig kørte med amningen.

SannaFo1 skriver:

Der vil jeg sige at hvis du tænker alt for meget over at amme og du stresser dig selv fuldstændig kommer det slet ikke til at fungere. Det er meget vigtigt at man slapper af for at få mælken til at løbe til.

Men jeg kan se at du er meget bekymret for din psyke og der synes jeg du skal sige det til din læge og evt. sige han skal skr det i din vandrejournal, så de ved de skal være ekstra opmærksomme og ikke bare sende dig hjem.

En af mine veninder gjorte på den måde og hun fik lov at blive på hospitalet i 3 dage.. Andengangsfødende.

Så mon ikke du også kan få lov ?

Ja, der er mange ting, der går gennem en førstegangsfødendes hoved. Det er ikke sådan at jeg tuder ved tanken om at blive sendt hjem, men jeg vil helst ikke presses til noget, jeg ikke føler mig parat til.

Ja, det kunne være jeg skulle give udtryk for min bekymring over for min læge eller JM.

 forstå ikke alt den ballade over det!

første gang ville jeg gerne føde ambulant. men måtte ikke komme hjem fordi de ikke kunne få moderkagen  ud. og endte med at måtte hive den ud og blødte en del.  de ville være sikkere på der ikke var noget.. det døgn jeg blev var de mest stressene for os.. vi fik ingen ro. en sur gimpe der konstant kom ind og brokket sig over liam græd. han kunne ikke få ro på grund af støjen fra de andre der lå ved siden af os.  INGEN  viste mig hvordan man ammet, klaret jeg selv.  og havde det helt fint med det.. 

vi endte med at side oppe i forhalen hele dagen for vi kunne ikke få ro på barsel gangen. da alle besøgene var overstået tog vi hjem. og han faldte meget hurtig til ro. og vi nød det..

med zoey var vi hjemme 3 timer efter fødslen. og hvor vi bare nød det.. jeg har været meget indlagt førhen og får kuller af sygehuse. kunne komme i et dejlig langt bad. liam kunne se hende så meget han ville.. familien kom med mad. og vi kunne sove godt i vores egen seng. og lars kunne være med og ikke blive sendt hjem.

her 2 gang ville de ha jeg skulle blive. fordi jeg havde bryst implantater. men takket nej. skulle nok klare det selv. havde købt mme og flasker hvis det ikke gik. men var ingen problemer med det. og ammet uden problmer i 6 måneder.

dagen efter fødslen ringet jm. fik et akut nummer derud til. 2 dagen kommer sp hjem til os. og igen da hun var 10 dage..

jeg kan selvfølig godt forstå hvis man hvis man har ligget med veer i mange timer og haft en hård fødsle, at man ønsker at blive. men ellers kan jeg ikke forstå det.. sikkert mange der er uenige i hva jeg mener

camilla

wamse skriver:

Jeg tror at man får muligheden for at blive lidt længere, hvis man fx har lidt problemer med at få amningen i gang. Da jeg fødte mit tredje barn blev jeg også tilbudt at blive længere for at få amningen op at køre, og det er bestemt ellers ikke kotume at man som flergangs får det tilbudet, men fik aldrig amningen til at køre ved de 2 ældste.

Jeg valgte dog at tage hjem fra barselsafdelingen efter 1½ døgn, for så kunne jeg simpelthen ikke holde det ud og min sp kom hurtigt hjem til os, for lige at se om det stadig kørte med amningen.

Det er da rart at høre, at man ikke død og pine skal hjem! Det skulle jo gerne være sådan at man gerne vil hjem, og ikke er bange for det.

Og det er rart at høre, at der bliver tjekket op omkring amningen selvom man er taget hjem.

Asuzi skriver:

nu læste jeg lige hvad hospitalerne havde at sige om den sag, og der står at de bliver sendt hjem efter 2-6 timer ved de fleste, bla. også Aalborg, men i Aalborg kan man komme på patienthotel hvor der er sygeplejerske og jordmødre til at hjælpe og de kommer og ser til en 2 gange om dagen, mere hvis man beder om det. Jeg var der i 3 dage og var ret glad for det.

mon ikke det findes flere steder?

men jeg tror bestemt heller ikke de bare sender en hjem med mindre de er sikker på der er styr på det hele

Jo, der er barselshoteller andre steder, bl.a. der hvor jeg skal føde, og vi har også planer om at lade os indskrive/indlægge der, hvis vi føler for det. Men jeg har hørt fra et par stykker, at der ikke altid er plads.

Men altså... jeg er godt klar over at det ikke er verdens undergang at føde og så blive sendt hjem efter 6 timer - tænkte bare jeg ville dele artiklen med jer, og få luft for de bekymringer, jeg har omkring det.

Nu har jeg jo ikke prøvet at føde før, så der er mange bekymringer, der melder sig... og dette er en af dem.

Riksen skriver:

Det er jeg glad for at høre! Jeg håber da at det også vil være sådan for mig - at man egentlig bare vil hjem!

Og som du siger: der skal være fokus på at man som nybagte forældre får al den hjælp, man har behov for - derhjemme. Det er måske nok der min bekymring ligger, at jeg er "bange" for at man ikke kan få den hjælp, man behøver, når man behøver den.

Altså min erfaring med fødsler er at man særligt første gang er fuldstændig smadret bagefter. Lidt som om man er blevet kørt over af et godstog.

Det eneste jeg har trængt til var at være sammen med min mand, og så ellers slappe af og hvile en masse. Lige netop det med at hvile er faktisk noget af det vigtigste i forhold til amningen - det og så en masse nøgen hud kontakt med baby (altså nøgen baby der sover på brystet), og den slags har bare været aller bedst derhjemme.

Forud for min ambulante fødsel købte min mand en chaiselong til mig som stod i stuen, strategisk godt placeret ved siden af sofabordet, og med godt udsyn til fjernsynet. Det betød at da jeg kom hjem kunne jeg sidde mageligt og behageligt i den gode stol, med laptop og fjernbetjening inden for rækkevidde, og med alt den ro jeg havde brug for til at nusse om min baby og få amningen i gang. Jeg kunne slappe af og være lige så nøgen jeg havde lyst til under dynen, for jeg var hjemme hos mig selv i trygge omgivelser.

De sendte mig ikke hjem fra fødegangen før jeg selv var klar til det, faktisk bad de mig blive en time længere, for de skulle også være sikre på at min blødning var acceptabel. og så sagde de til mig 100 gang at jeg skulle ringe hvis der var det mindste jeg var i tvivl om.

Det var simpelt hen den bedste fødselsoplevelse nogensinde.

Thalia skriver:

Altså min erfaring med fødsler er at man særligt første gang er fuldstændig smadret bagefter. Lidt som om man er blevet kørt over af et godstog.

Det eneste jeg har trængt til var at være sammen med min mand, og så ellers slappe af og hvile en masse. Lige netop det med at hvile er faktisk noget af det vigtigste i forhold til amningen - det og så en masse nøgen hud kontakt med baby (altså nøgen baby der sover på brystet), og den slags har bare været aller bedst derhjemme.

Forud for min ambulante fødsel købte min mand en chaiselong til mig som stod i stuen, strategisk godt placeret ved siden af sofabordet, og med godt udsyn til fjernsynet. Det betød at da jeg kom hjem kunne jeg sidde mageligt og behageligt i den gode stol, med laptop og fjernbetjening inden for rækkevidde, og med alt den ro jeg havde brug for til at nusse om min baby og få amningen i gang. Jeg kunne slappe af og være lige så nøgen jeg havde lyst til under dynen, for jeg var hjemme hos mig selv i trygge omgivelser.

De sendte mig ikke hjem fra fødegangen før jeg selv var klar til det, faktisk bad de mig blive en time længere, for de skulle også være sikre på at min blødning var acceptabel. og så sagde de til mig 100 gang at jeg skulle ringe hvis der var det mindste jeg var i tvivl om.

Det var simpelt hen den bedste fødselsoplevelse nogensinde.

Dejligt at høre! Det gør mig lidt mere tryg ved det hele...

ja det synes jeg du skal gøre

Men hvis det er du bliver sendt hjem et par timer efter fødslen får du en hel masse papirer om info til alle de steder du kan ringe hvis du er i tvivl om noget. og det er en døgntlf.

Man får fx. nummeret til ammelabratoriet hvor du kan ringe døgnet rundt og du skal ikke være bange for at ringe en gang for meget end for lidt.

Jeg fødte mit barn d 24 juli 2010 kl 14.08 og var hjemme kl 19.30 samme dag. JM ringede til mig tidligt morgenen efter og spurgte ind til blødningen, hvordan jeg havde det, hvordan baby havde det og sagde hvis der var det mindste jeg var i tvivl om skulle jeg endelige ringe. SP kom 2 dage efter fødslen og der fik jeg snakket med hende om fødslen, for det er også enormt vigtigt at få snakket med nogen om forløbet så man ikke står alene med det hele.

Så du kan altid få fat på hjælp hvis du skulle være i tvivl om noget

Jeg var lige så skræmt og udkørt som 2gangsfødene og jeg fik et pænt stor chok da jeg fik besked på at jeg "bare" kunne tage hjem når jeg var klar. Jeg måtte tigge og be om at blive.15 timer blev det til. Jeg var ret nede over forløbet og hver gang jeg spurgte efter at tale med en sygeplejeske fik jeg afvide at der ville komme en snarrest muligt. Der kom først en mens vi stod og pakkede vores ting for at skride

Havde de taget sig tiden til det,-så havde de vidst at jeg allerede der manglede bånd til mit barn,at jeg ikke kunne lide ham,at jeg ikke ville have ham,at jeg følte mig tvunget til at skulle amme ham da ingen gad lytte da jeg sagde han skulle flaskebarn. Jeg er helt 100 på at hvis der havde været tid istedet for tidspress,og personalet ikke var presset som de var og stadig er i dag,-så havde jeg aldrig havnet helt nede i kulkælderen hvor jeg endte med at opgive mit barn.

Den første tid er sååå vigtig. Tror flere og flere kvinder frygter hospitalsfødsler. Jeg oplevede stort set ingen partientpleje. Jeg frygter for de førstegangsfødene der bliver kastet ud i det her!

Shibby skriver:

Jeg var lige så skræmt og udkørt som 2gangsfødene og jeg fik et pænt stor chok da jeg fik besked på at jeg "bare" kunne tage hjem når jeg var klar. Jeg måtte tigge og be om at blive.15 timer blev det til. Jeg var ret nede over forløbet og hver gang jeg spurgte efter at tale med en sygeplejeske fik jeg afvide at der ville komme en snarrest muligt. Der kom først en mens vi stod og pakkede vores ting for at skride

Havde de taget sig tiden til det,-så havde de vidst at jeg allerede der manglede bånd til mit barn,at jeg ikke kunne lide ham,at jeg ikke ville have ham,at jeg følte mig tvunget til at skulle amme ham da ingen gad lytte da jeg sagde han skulle flaskebarn. Jeg er helt 100 på at hvis der havde været tid istedet for tidspress,og personalet ikke var presset som de var og stadig er i dag,-så havde jeg aldrig havnet helt nede i kulkælderen hvor jeg endte med at opgive mit barn.

Den første tid er sååå vigtig. Tror flere og flere kvinder frygter hospitalsfødsler. Jeg oplevede stort set ingen partientpleje. Jeg frygter for de førstegangsfødene der bliver kastet ud i det her!

Der er mange forskellige syn på det her med at blive sendt hjem, og din historie er en af de grimme. Personalet er jo presset til det yderste, så det er uundgåeligt at der sker fejl og at usikre mødre ikke bliver hørt. Og det er det, jeg er bekymret for - at man ikke bliver hørt og ikke føler at der er tid til de mindre alvorlige ting såsom hvordan man bader sit barn eller forholder sig til navlestumpen osv. Det er jo forfærdeligt, hvis man ikke føler sig hørt og forstået - det er jo ret stort og livsændrende at få et barn, så der må da melde sig alle mulige spørgsmål og tvivl.