Jeg har født 3 gange, og 1. og 3. gang har jeg været indlagt på barselsgangen i 4 dage efterfølgende (yngsten er præmatur så vi skulle observeres de første dage).
Af mine 3 fødsler har jeg aldrig nogensinde oplevet at barselsopholdet gjorde noget godt for mig, tvært imod fik jeg betydeligt mere hjælp og opbakning ved den ambulante fødsel.
På barselsgangen var der en konstant uro, både fra personalet, og fra andre babyer der alle sammen skreg når min endelig sov. Det betød at jeg fik meget lidt søvn de første dage, og den slags gør bare intet godt for amme etableringen. Oven i det var der rigtig mange modstridende meldinger fra personalet om hvad der skulle gøres og hvorfor og hvordan, og særligt 3. gang følte jeg mig ærlig talt ret umyndiggjort i forhold til mit eget barn. Det var en befrielse at komme hjem, og det var først da jeg fik lov at forlade sygehuset at jeg fik sovet ud og samlet overskud til at forholde mig til alt det nye.
Ved den ambulante fødsel tog jeg hjem 3½ time efter jeg havde født. Vi tog morgenbrød med hjem og slappede af i sofaen sammen med storebroren, og vi fik også alle sammen sovet en god lur. Om eftermiddagen ringede de til mig fra fødegangen for at høre hvordan vi havde det, og den JM jeg snakkede med havde ro og overskud til at lytte til mig. Dagen efter snakkede jeg med vores SP i telefonen, og hun kom på besøg da Sebastian var 3 dage gammel.
Min oplevelse var altså at jeg ved at føde ambulant fik mulighed for netop at hvile og komme til hægterne - og vigtigst af alt at være sammen med min mand og mit store barn, og samtidig blev der bare taget rigtig god hånd om mig fra sundhedspersonalets side.
For mig at se er det altså ikke noget stort tab at man sparer barselsdage på sygehuset væk, men for at det skal fungere er man altså nødt til at sikre at den nybagte familie får al den hjælp de har brug for derhjemme. Fx i form af SP besøg allerede før fødslen (fordi så er hun ikke den fremmede dame mere), SP besøg samme dag som man føder eller senest dagen efter, og generelt en god kontakt til både JM og SP i den første tid hjemme.
Anmeld