Førstegangsfødende skal føde ambulant

isabellamor skriver:

det syntes jeg da er en god idé.. hvorfor optage sengeplads hvis man er sund og rask og der ikke er komplikationer... personligt HADER jeg hospitaler. og alt hvad der medfølger... (grimt tøj, kittelklædt personale, larm og støj, mange på samme værelse, og så må man jo ikke tage de fine blomster med hjem fra hospitalet (overtro).. så vil jeg da 100 gange hellere poppe ungen ud og hvis alt går vel så hjem igen samme dag...  jeg har ikke hang til hospitalssenge eller indlæggelse...

der skal det såogsålige nævnes at.... hvis der opstår komplikationer så må man vel forhåbentlig håbe at de ikke bare smider en hjem 4 timer efter man har født...  og man kan jo altid ringe til sundhedsplejersken og spørge om råd og vejledning ang amning osv hvis det er et problem...  tror nu ikke man skal være så utryg ved situationen...

Nu går mine bekymringer ikke på hospitalstøj og andre patienter, men mere om amningen fungerer inden jeg, min kæreste og vores barn bliver sluppet ud i den "virkelige" verden og på egen hånd.

Det er for mig enormt vigtigt at bl.a. amningen er i orden, hvis jeg skal tage ansvar for mit barn og være en god mor. Jeg tror det vil blive en stressfaktor i forhold til ammeprocessen, hvis jeg ved at jeg SKAL have det til fungere inden kl.??, for der bliver jeg sendt hjem.

Riksen skriver:

Nu går mine bekymringer ikke på hospitalstøj og andre patienter, men mere om amningen fungerer inden jeg, min kæreste og vores barn bliver sluppet ud i den "virkelige" verden og på egen hånd.

Det er for mig enormt vigtigt at bl.a. amningen er i orden, hvis jeg skal tage ansvar for mit barn og være en god mor. Jeg tror det vil blive en stressfaktor i forhold til ammeprocessen, hvis jeg ved at jeg SKAL have det til fungere inden kl.??, for der bliver jeg sendt hjem.

der tror jeg at man har frihed til at sige, jeg har ikke styr på det her, jeg har brug for at blive lidt endnu... de sendr nok ikke usikre forældre hjem... børnene skal jo have mad.. det er en vigtig faktor der spiller ind... 

SannaFo1 skriver:

Jeg kan huske da jeg stoppede at amme mit første barn var da hun var 3 mdr gammel pga jeg ikke havde nok mælk. Jeg blev enormt ked af det og følte mig som verdens dårligste mor, men min sundhedsplejerske fortalte mig at jeg havde gjort hvad jeg kunne og skulle hellere fokusere på alt det gode i mellemtiden.

hun sagde altid "sådan er det for dig, ingen er ens og du skal ikke fokusere så meget på hvad du ikke kan men hellere hvad du kan"

og jeg lærte hurtigt at se de gode ting og nu kunne min kæreste lige pludselig også give baby flaske og det synes jeg var totalt sødt at se

Med nummer 2 gik det som sagt godt med at amme de 2 første døgn. Men det gjorte så ondt at jeg bare sad og græd hver gang jeg skulle amme og det var bestemt ikke sjovt og SP sagde så til mig at jeg skulle stoppe for det tog alt for hårdt på mig og at jeg ikke skulle bruge al min energi på at prøve at få det til at fungere. Især fordi jeg også havde den store på 2½ som skulle se mor sidde og græde og det var bestemt ikke sjovt.

Det kan altså også tage meget hårdt på psyken at prøve at amme et barn og man ikke vil indse at det altså ikke fungerer. Så er det meget bedre at tænke at barnet ikke tager skade af at bruge flasken.

Den er jeg helt med på! Man skal ikke gennemføre noget, der ikke fungerer. Men jeg ser meget gerne at jeg får en reel chance for at få det til at fungere, at jeg og mit barn fra begyndelsen får de bedste muligheder for en vellykket amning.

Jeg har heldigvis både en del pædagoger, en sygeplejerske og en jordemoder i min familie og vennekreds, men hvad med dem, der ikke har eksperter, der kan træde til?

isabellamor skriver:

der tror jeg at man har frihed til at sige, jeg har ikke styr på det her, jeg har brug for at blive lidt endnu... de sendr nok ikke usikre forældre hjem... børnene skal jo have mad.. det er en vigtig faktor der spiller ind... 

Jeg håber du har ret... man bliver nok ikke sendt hjem, hvis man stortuder og bare ikke kan overskue det. Men hvis kotyme er at man skal hjem hurtigt efter fødslen, så må det være stressende og bekymrende for mange førstegangsforældre, hvis de ikke er trygge ved det.

Jeg har født 3 gange, og 1. og 3. gang har jeg været indlagt på barselsgangen i 4 dage efterfølgende (yngsten er præmatur så vi skulle observeres de første dage).

Af mine 3 fødsler har jeg aldrig nogensinde oplevet at barselsopholdet gjorde noget godt for mig, tvært imod fik jeg betydeligt mere hjælp og opbakning ved den ambulante fødsel.

På barselsgangen var der en konstant uro, både fra personalet, og fra andre babyer der alle sammen skreg når min endelig sov. Det betød at jeg fik meget lidt søvn de første dage, og den slags gør bare intet godt for amme etableringen. Oven i det var der rigtig mange modstridende meldinger fra personalet om hvad der skulle gøres og hvorfor og hvordan, og særligt 3. gang følte jeg mig ærlig talt ret umyndiggjort i forhold til mit eget barn. Det var en befrielse at komme hjem, og det var først da jeg fik lov at forlade sygehuset at jeg fik sovet ud og samlet overskud til at forholde mig til alt det nye.

Ved den ambulante fødsel tog jeg hjem 3½ time efter jeg havde født. Vi tog morgenbrød med hjem og slappede af i sofaen sammen med storebroren, og vi fik også alle sammen sovet en god lur. Om eftermiddagen ringede de til mig fra fødegangen for at høre hvordan vi havde det, og den JM jeg snakkede med havde ro og overskud til at lytte til mig. Dagen efter snakkede jeg med vores SP i telefonen, og hun kom på besøg da Sebastian var 3 dage gammel.

Min oplevelse var altså at jeg ved at føde ambulant fik mulighed for netop at hvile og komme til hægterne - og vigtigst af alt at være sammen med min mand og mit store barn, og samtidig blev der bare taget rigtig god hånd om mig fra sundhedspersonalets side.

For mig at se er det altså ikke noget stort tab at man sparer barselsdage på sygehuset væk, men for at det skal fungere er man altså nødt til at sikre at den nybagte familie får al den hjælp de har brug for derhjemme. Fx i form af SP besøg allerede før fødslen (fordi så er hun ikke den fremmede dame mere), SP besøg samme dag som man føder eller senest dagen efter, og generelt en god kontakt til både JM og SP i den første tid hjemme.

Mathilde skriver:

Det er en sørgelig udvikling!

Jeg hørte også i radioen, at der pga nedskæringer på fødegangene, er flere der får AK og mange forældre er forvirrede, fordi JM tit har gang i to fødsler på én gang....

Præcis det vi oplevede da vi måtte passe os selv helt til presseveerne var begyndt skræmmende når man, som førstegangsfødende, ikke aner hvad der sker og har så ondt. Vi blev først indskrevet efter jeg havde født, pga travlhed på fødegangen

Det indslag så jeg i Nyhederne, og det virker ret skræmmende på mig.

Puha! Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle være så meget alene, som du var. Det er vel ikke ligefrem fordi man føler sig i de mest trygge hænder, når man er overladt så meget til sig selv eller...?

Riksen skriver:

Jeg håber du har ret... man bliver nok ikke sendt hjem, hvis man stortuder og bare ikke kan overskue det. Men hvis kotyme er at man skal hjem hurtigt efter fødslen, så må det være stressende og bekymrende for mange førstegangsforældre, hvis de ikke er trygge ved det.

det er jo heller ikke sikkert at det sker for jer..  men ambulant betyder at man ikke bliver indlagt som sådan... og hvis man f.eks er blevet opereret ambulant såkommer man på opvågning og kommer ikke hjem før man har det godt nok til det. og sådan tror jeg også det ermed en fødsel...  man får ikke lov til at tage hjem før man er tryg ved situationen.. det skal nok gå.. og tal med din jordemoder om det.. og fortæl hende omkring dine følelser omkring det og hvad du mener du har behov for... hun skal nok hjælpe jer godt på vej.. det er jeg sikker på..

Der vil jeg sige at hvis du tænker alt for meget over at amme og du stresser dig selv fuldstændig kommer det slet ikke til at fungere. Det er meget vigtigt at man slapper af for at få mælken til at løbe til.

Men jeg kan se at du er meget bekymret for din psyke og der synes jeg du skal sige det til din læge og evt. sige han skal skr det i din vandrejournal, så de ved de skal være ekstra opmærksomme og ikke bare sende dig hjem.

En af mine veninder gjorte på den måde og hun fik lov at blive på hospitalet i 3 dage.. Andengangsfødende.

Så mon ikke du også kan få lov ?

nu læste jeg lige hvad hospitalerne havde at sige om den sag, og der står at de bliver sendt hjem efter 2-6 timer ved de fleste, bla. også Aalborg, men i Aalborg kan man komme på patienthotel hvor der er sygeplejerske og jordmødre til at hjælpe og de kommer og ser til en 2 gange om dagen, mere hvis man beder om det. Jeg var der i 3 dage og var ret glad for det.

mon ikke det findes flere steder?

men jeg tror bestemt heller ikke de bare sender en hjem med mindre de er sikker på der er styr på det hele

Thalia skriver:

Jeg har født 3 gange, og 1. og 3. gang har jeg været indlagt på barselsgangen i 4 dage efterfølgende (yngsten er præmatur så vi skulle observeres de første dage).

Af mine 3 fødsler har jeg aldrig nogensinde oplevet at barselsopholdet gjorde noget godt for mig, tvært imod fik jeg betydeligt mere hjælp og opbakning ved den ambulante fødsel.

På barselsgangen var der en konstant uro, både fra personalet, og fra andre babyer der alle sammen skreg når min endelig sov. Det betød at jeg fik meget lidt søvn de første dage, og den slags gør bare intet godt for amme etableringen. Oven i det var der rigtig mange modstridende meldinger fra personalet om hvad der skulle gøres og hvorfor og hvordan, og særligt 3. gang følte jeg mig ærlig talt ret umyndiggjort i forhold til mit eget barn. Det var en befrielse at komme hjem, og det var først da jeg fik lov at forlade sygehuset at jeg fik sovet ud og samlet overskud til at forholde mig til alt det nye.

Ved den ambulante fødsel tog jeg hjem 3½ time efter jeg havde født. Vi tog morgenbrød med hjem og slappede af i sofaen sammen med storebroren, og vi fik også alle sammen sovet en god lur. Om eftermiddagen ringede de til mig fra fødegangen for at høre hvordan vi havde det, og den JM jeg snakkede med havde ro og overskud til at lytte til mig. Dagen efter snakkede jeg med vores SP i telefonen, og hun kom på besøg da Sebastian var 3 dage gammel.

Min oplevelse var altså at jeg ved at føde ambulant fik mulighed for netop at hvile og komme til hægterne - og vigtigst af alt at være sammen med min mand og mit store barn, og samtidig blev der bare taget rigtig god hånd om mig fra sundhedspersonalets side.

For mig at se er det altså ikke noget stort tab at man sparer barselsdage på sygehuset væk, men for at det skal fungere er man altså nødt til at sikre at den nybagte familie får al den hjælp de har brug for derhjemme. Fx i form af SP besøg allerede før fødslen (fordi så er hun ikke den fremmede dame mere), SP besøg samme dag som man føder eller senest dagen efter, og generelt en god kontakt til både JM og SP i den første tid hjemme.

Det er jeg glad for at høre! Jeg håber da at det også vil være sådan for mig - at man egentlig bare vil hjem!

Og som du siger: der skal være fokus på at man som nybagte forældre får al den hjælp, man har behov for - derhjemme. Det er måske nok der min bekymring ligger, at jeg er "bange" for at man ikke kan få den hjælp, man behøver, når man behøver den.