Førstegangsfødende skal føde ambulant

SannaFo1 skriver:

Jeg fødte mit første barn på færøerne og fik lov til at blive liggende på hospitalet i 5 dage. Jeg fik rigtig god hjælp til at amme og det gik super godt da jeg kom hjem. Synes alligevel når jeg ser tilbage at 5 dage var lige i overkanten men så var jeg bare mere glad for at komme hjem.

Anden gang skulle jeg så føde i DK og anede ikke jeg skulle føde ambulant før lægen fortalte mig det i uge 12.

Jeg blev meget skræmt og tænkte "hvordan fanden skal jeg klare det" ??og så med 2 børn ligepludselig.

Men jeg må sige at jeg blev posetivt overrasket da jeg havde født.

Godt nok havde jeg en super nem og hurtig fødsel anden gang så jeg følte mig ikke som en der lige havde født.

Men med amningen gik det ikke godt. Jeg blev nødt til at stoppe efter 2 døgn pga at jeg fik sår på niplerne og mælkeknuder.

Men jeg fortryder overhovedet ikke at jeg blev sendt hjem med det samme efter fødslen.

Men hvis jeg blev sendt hjem efter min første fødsel ved jeg ikke hvad jeg ville stille op. Synes det skal være op til en selv om man er klar til at tage hjem.

Selvfølgelig skal man ikke blive flere uger, hvis både barn og mor er raske, men jeg mener at det også er vigtigt at fokusere på de psykiske aspekter omkring en fødsel. En ting er at fødslen er gået fint, men hvad med ens psyke? Selvfølgelig vil det altid være skræmmende at skulle tage hjem med et lillebitte spædbarn, men hvis fx amningen ikke fungerer optimalt, så må det da være endnu mere angstprovokerende i en situation, hvor man i forvejen er følelsemæssigt udsat.

dorthemus skriver:

Nemlig, lige pludselig står man jo der med ansvaret for et lille ny liv og dét er altså dødskræmmende..uanset hvor meget man tror man kan forberede sig på det. Som alenemor var jeg virkeligt nervøs for hvordan det skulle blive at komme hjem med Runa.

Nu var Runa jo indlagt den første dag på neonatalafdelingen og det tror jeg sgu nærmest var vores held....selvom det er frygteligt at sige. De første tre døgn var Runa SÅ sulten og jeg havde ingen mælk og den råmælk jeg var til rådighed var på ingen måde nok. Vi tudede om kap! Hvis det ikke havde været for de fantastiske, kompetente og overskudsagtige sygeplejersker så havde Runa været flaskebarn idag..ingen tvivl om det! Mælken løb til efter tre dage og vi blev lige to dage mere og det var bare det der skulle til...at få lov til at tage hjem når man var PARAT og ikke fordi man blev sendt hjem.

Tænk hvis I bare blev sendt hjem inden mælken var løbet til! Så skulle du sidder derhjemme og gøre hvad...? Altså... jeg synes det er fuldstændigt hul i hovedet...!

Mettemus skriver:

Puha, det ville jeg godt nok være ked af! Jeg forestiller mig at være fuldstændig drænet og faren lissådan og derfor at have brug for støtte de første par dage. Og noget af det jeg gerne ville have lidt hjælp til var da amning, første bad osv. Jeg ville ikke være tryg ved at blive sendt hjem senere samme dag. Nej tak...

Præcis! Jeg har det ligesom dig. Man vil jo gerne lige "lande" inden man skal ud ad døren igen.

Sidder her og synes det er lidt "sjovt" for rigtig tit hører jeg den der med at det ikke er en sygdom at føde børn og det er det mest naturlige osv(fordi jeg har valgt at få ks uden grund)....hvorfor så ikke tage hurtigt hjem bagefter?

Troede egentlig også at det var normalt alle steder allerede at man røg ud med det samme...

det syntes jeg da er en god idé.. hvorfor optage sengeplads hvis man er sund og rask og der ikke er komplikationer... personligt HADER jeg hospitaler. og alt hvad der medfølger... (grimt tøj, kittelklædt personale, larm og støj, mange på samme værelse, og så må man jo ikke tage de fine blomster med hjem fra hospitalet (overtro).. så vil jeg da 100 gange hellere poppe ungen ud og hvis alt går vel så hjem igen samme dag...  jeg har ikke hang til hospitalssenge eller indlæggelse...

der skal det såogsålige nævnes at.... hvis der opstår komplikationer så må man vel forhåbentlig håbe at de ikke bare smider en hjem 4 timer efter man har født...  og man kan jo altid ringe til sundhedsplejersken og spørge om råd og vejledning ang amning osv hvis det er et problem...  tror nu ikke man skal være så utryg ved situationen...

Det er jo kun i det omfang at fødslen går som den skal og alt er fint bagefter - og indtil videre er det kun i region syddanmark det træder i kraft...

Jeg fødte osse min datter på Færøerne , & det var jeg super glad for.. Havde den skønne jordmoder..!! Men jeg fik selv lov til at bestemme om jeg ville blive , eller tage hjem Jeg valgte så at tage hjem dagen efter fødselen & det var jeg helt tryg ved Mest osse fordi vi boede hjemme hos mine forældre på Færøerne , da jeg kun var deroppe for at skulle føde , men min mor r så sygeplejerske , så jeg var het tryg ved det

Jeg kan huske da jeg stoppede at amme mit første barn var da hun var 3 mdr gammel pga jeg ikke havde nok mælk. Jeg blev enormt ked af det og følte mig som verdens dårligste mor, men min sundhedsplejerske fortalte mig at jeg havde gjort hvad jeg kunne og skulle hellere fokusere på alt det gode i mellemtiden.

hun sagde altid "sådan er det for dig, ingen er ens og du skal ikke fokusere så meget på hvad du ikke kan men hellere hvad du kan"

og jeg lærte hurtigt at se de gode ting og nu kunne min kæreste lige pludselig også give baby flaske og det synes jeg var totalt sødt at se

Med nummer 2 gik det som sagt godt med at amme de 2 første døgn. Men det gjorte så ondt at jeg bare sad og græd hver gang jeg skulle amme og det var bestemt ikke sjovt og SP sagde så til mig at jeg skulle stoppe for det tog alt for hårdt på mig og at jeg ikke skulle bruge al min energi på at prøve at få det til at fungere. Især fordi jeg også havde den store på 2½ som skulle se mor sidde og græde og det var bestemt ikke sjovt.

Det kan altså også tage meget hårdt på psyken at prøve at amme et barn og man ikke vil indse at det altså ikke fungerer. Så er det meget bedre at tænke at barnet ikke tager skade af at bruge flasken.

Jbk skriver:

Sidder her og synes det er lidt "sjovt" for rigtig tit hører jeg den der med at det ikke er en sygdom at føde børn og det er det mest naturlige osv(fordi jeg har valgt at få ks uden grund)....hvorfor så ikke tage hurtigt hjem bagefter?

Troede egentlig også at det var normalt alle steder allerede at man røg ud med det samme...

Er helt enig i at graviditet ikke er en sygdom, og selvfølgelig skal man da hjem.

Men det jeg har det svært med er, at jeg som førstegangsfødende bliver sendt hjem, hvis mit barn og jeg er raske uden at der bliver taget hensyn til min eventuelle sårbare psykiske tilstand?

Jeg så meget gerne at jeg, i samråd med personalet, selv besluttede, om jeg var klar til at tage hjem efter blot 6-8 timer eller et par døgn. Jeg tror det kan få voldsomme følger, hvis man forcerer noget, der kunne komme naturligt og problemfrit med en lille smule tålmodighed.

JordbærBlomst skriver:

Det er jo kun i det omfang at fødslen går som den skal og alt er fint bagefter - og indtil videre er det kun i region syddanmark det træder i kraft...

Selvfølgelig bliver man ikke sendt hjem, hvis man fysisk hænger i laser - det er jeg klar over.

Nej, nu gælder det også resten af landet - så vidt jeg kan forstå.