Bebsen skriver:
Jeg har haft pension i ca 5 år, fik det da jeg var 21, pga psykiske problemer.
Jeg søgte pensionen og 2 måneder senere havde jeg den, jeg var ikke i arbejdsprøvning eller noget, da det blev vurderet til at være formålsløst... Jeg havde udtalelser fra en psykiatrisk overlæge, en psykolog og egen læge der støttede op om at jeg sku have pension...
Min historie er en solstråle historie - af den grund at jeg idag er medicin - behandling - og diagnose-fri 
Pensionen gav mig den ro jeg havde brug for, og jeg brugte de første år på at arbejde med mig selv, slappe af, og finde mig selv...
Idag har jeg det så godt at jeg i over 2 år har været uden medicin, støtte/behandling... Og for et års tid siden blev min diagnose "pillet" af...
Og jeg er nu klar til at starte mit nye liv, jeg vil af pensionen!! Jeg vil have en uddannelse og på arbejdsmarkedet... 
for at du hurigt får pensionen som du ønsker, nogle gange går det laaangsomt, andre gange hurtigt... I mit tilfælde FOR hurtigt - jeg blev "opgivet uden kamp"....
