Kunne du bo hjemme hos dine forældre...??

VIPpigen skriver:

Pyy, tror jeg virkelig ikke. Har ikke boet hjemme siden jeg var 18, og kan ikke forestille mig at komme derhjem at bo igen. Ved dog at hvis det virkelig brænder på, og jeg bliver hjemløs så er jeg altid velkommen, både ved min mor, eller ved min far. Men tror ikke engang jeg ville kunne finde ud af det uden barn, så vil da slet ikke tænke det når lillepigen kom. Nej, der skal en katastrofe til før jeg flytter hjem til mor eller far

Ja og det var jo så den katastrofe der indtraf her... så egentlig havde jeg ikke et valg..jeg er 35 år og har ikke boet hjemme i 18 år...

Jeg boede hos min forældre (min mor og min stedfar) sammen med Malou efter jeg var gået fra hendes far. Vi flyttede ind da Malou var 5 uger, og vi boede der i ca 4 måneder.
Mine forældre har et stort hus og vi boede på mit gamle værelse. Som regel var det kun os fire, men mine søstre kom os tit forbi. Min mor og jeg er meget ens, så der var aldrig nogle problemer. Jeg klarede seføli alt arbejde med Malou selv, men det var så pragtfuldt at have min mor at snakke med. Vi har haft timelange samtaler om alt fra opdragelse til 'hva nu...' ang. Malous far.
Malou havde nogle enkelte aftener hvor hun bare skreg og skreg. Jeg ka især huske en aften hvor jeg bare ikk anede hva jeg sku stille op...Så kom min stedfar, tog lille bitte Malou op på skulderen, gik ind i stuen med hende hvor han fik hende til at falde til ro...og så faldt hun i søvn. Glemmer det aldrig.
Det var ren terapi for mig at komme hjem og bo igen. Der kom fuldstændig ro på mig og den ro smittede af på Malou. Det var så tydeligt.
Og Malou og mine forældre har fået et fantasktisk forhold til hinanden.
Er mine forældre dybt taknemmelig for at vi måtte bo hos dem sidste sommer

*Sofie* skriver:

Jeg boede hos min forældre (min mor og min stedfar) sammen med Malou efter jeg var gået fra hendes far. Vi flyttede ind da Malou var 5 uger, og vi boede der i ca 4 måneder.
Mine forældre har et stort hus og vi boede på mit gamle værelse. Som regel var det kun os fire, men mine søstre kom os tit forbi. Min mor og jeg er meget ens, så der var aldrig nogle problemer. Jeg klarede seføli alt arbejde med Malou selv, men det var så pragtfuldt at have min mor at snakke med. Vi har haft timelange samtaler om alt fra opdragelse til 'hva nu...' ang. Malous far.
Malou havde nogle enkelte aftener hvor hun bare skreg og skreg. Jeg ka især huske en aften hvor jeg bare ikk anede hva jeg sku stille op...Så kom min stedfar, tog lille bitte Malou op på skulderen, gik ind i stuen med hende hvor han fik hende til at falde til ro...og så faldt hun i søvn. Glemmer det aldrig.
Det var ren terapi for mig at komme hjem og bo igen. Der kom fuldstændig ro på mig og den ro smittede af på Malou. Det var så tydeligt.
Og Malou og mine forældre har fået et fantasktisk forhold til hinanden.
Er mine forældre dybt taknemmelig for at vi måtte bo hos dem sidste sommer

Åh..lyder da virkelig også lige som det du havde brug for...og lige det med at snakke og have den støtte, det må jeg sige jeg også nyder, det med at jeg er tryg her og de passer på...det er rart og var meget nødvendigt for jeg kunne komme videre..

Nej det ku jeg ikke  Jeg vil gerne se mine forældre tit og jeg taler med dem næsten hver dag i telefonen..vi ses en gang om ugen. Men bo sammen, nej tak!

jbk skriver:

Ja og det var jo så den katastrofe der indtraf her... så egentlig havde jeg ikke et valg..jeg er 35 år og har ikke boet hjemme i 18 år...

Og så er det jo fuldt forståligt man tager den løsning, de er der når det virkelig brænder på, de forældre. Så respekt til, at i har kunne klare det indtil nu, tror på det er en stor prøve at komme ud i med 3 børn, og man har haft en vis frihed...

nej, ikke med børn!

og nok heller ikke uden.... ikke mere.....

heise 

VIPpigen skriver:

Og så er det jo fuldt forståligt man tager den løsning, de er der når det virkelig brænder på, de forældre. Så respekt til, at i har kunne klare det indtil nu, tror på det er en stor prøve at komme ud i med 3 børn, og man har haft en vis frihed...

Ja netop....er jeg meget taknemmelig over...at de åbnede deres døre for os. Og ja, det er sgu noget af en omgang, må jeg indrømme...men mon ikke man styrkes af det, i den sidste ende...

Jeg kan sagtens bo hjemme, og det er det jeg gør lige nu! & det har jeg det sgu helt fint med. Kommer nok til at bo der et godt stykke tid & så er min lille baby kommet til verden.

Men er ikke bange for min mor skal prøve at ta over, jeg er meget streng med at det er MIG der opdrager osv. Og det ved hun godt, det eneste hun vil/skal er at være mormor

Og vi har allesammen indordnet os så vi kan være der, + vi allesammen har hver vores værelse hvor der er masser af plads Så det er sgu helt fint med mig

jbk skriver:

Ja netop....er jeg meget taknemmelig over...at de åbnede deres døre for os. Og ja, det er sgu noget af en omgang, må jeg indrømme...men mon ikke man styrkes af det, i den sidste ende...

Helt klart, og de er glade for bare at kunne hjælpe når der er behov for det. Og man får selvfølgelig det bedste ud af det.