gravid og min kæreste vil skride

Rosa skriver:

Jamen uenighed er da også spændende (selvom jeg selvfølgelig bedst kan lide at få ret )

Eehh, okay - Vil lige indskyde at det med at han kun vil vente en måned eller to er først blevet tilføjet efter mit svar... Det ændrer jo selvfølgelig tingene en hel del

Men hvis vi snakkede om år eller "måske en gang" så står jeg ved mit svar!

hvem kan ikke det? Hi hi. Ja jeg ved godt at din mening ville ændre sig efter den kommentar om at han ville vente et par måneder. Det er også bare fordi jeg er så stor modstander af abort. Jeg synes virkelig det er synd, men det er en heeeelt anden debat, som vi ikke skal komme ind på. Det har det med at gå galt. He he... Men ja jeg vil nu stadig råde hende til at beholde lille bebs i maven

mullesmith2 skriver:

Jeg tænker at man jo egentlig godt kan få et andet barn... når man finder en lidt sødere kæreste der ikke ønsker man skal få barnet fjernet hvis man bliver gravid ved et uheld. Det er simpelthen ikke fair at være sådan en idioit og stå og sige hun skal få fjernet barnet fordi den ikke var planlgt men han i forvejen faktisk gerne vil have et barn bare om nogle måneder. Han fortjener bare ikke at få et barn altså og barnet fortjener ikke sådan en far.... sådan tænker jeg bare, jeg havde helt sikkert fået det fjernet og fået kæresten fjernet samtidig, for det er bare for ondt at være sådan altså.

Det er ikke alle der har lige nemt ved at blive gravide igen efter en abort. Men jeg er generelt bare imod abort, så jeg opfordrer aldrig til det. Synes det er skide synd...

jeg er meget imod abort, især hvis det er hvor man er blevet gravid med en partner... 

de siger 9-11 uger, skal til scanning da lægerne er usikker på om jeg er længere henne eller hvad, for en af lægerne tror faktisk jeg er i 12 -14 uge. så det lidt usikkert... men glæder mig til at finde ud af det præcise svar...

 jeg vil jo helst have min kæreste bare er i chok over at han skal være far og får banket ind i hoved at selvom barnet ikke er planlagt og en smutter jamen så kan man godt elske det lige så meget som hvis det var planlagt. han mener jo at alle de mænd der har fået et uønsket barn ikke elsker deres børn særlig meget...

umiddelbart vil jeg tro, han sige skal komme sig over chokket, han havde jo nok ikke lige forventet det når du er på p-piller, jeg er sikker på i nok skal finde ud af hvad der er bedst for jer

Dandiann skriver:

ja det er det han siger... han mener ikke at nogen mænd i denne verden kan elske sit barn hvis det ikke er planlagt... jeg ved jeg ikke var planlagt og det var min storebror heller ikke, min bror blev lavet fordi min mor fik af vide hun ikke kunne få børn og ja jeg var også en smutter, men min bror og mig har fået mere kærlighed end mange af mine klassekammerater gjorde, deres forældre havde aldrig tid til dem og jeg lærte at stole på mig selv og have min egen tro og holdninger og alt det der. 

så syntes det noget BÆ at sige at han ikke kan elske dette barn fordi det er en smutter, jeg kalder det et love child, fordi at jeg er vild med min kæreste og derfor selvom det er en smutter er det lavet af kærlighed fra to mennesker, samt er jeg så glad for at være gravid med min kæreste og ikke med et engang knald... hvis i kan følge mig

Det er en stor, fed undskyldning for at du vil få den abort så han enten kan skride bagefter eller ombestemme sig mht at blive gravid igen. Du kan vel ikke seriøst synes at det er i orden overfor dig (eller i det hele taget et ordentligt menneskesyn) at sige du skal få en abort og så prøver vi igen næste måned?? Det er jo ikke mobilabonnement man siger til og fra 

skal lige siges at da jeg blev gravid var det på p-piller men ellers har vi altid være ubeskyttet og det har han vidst med 100% sikkerhed... og for mig så når man er 28 burde man vide at ubeskyttet sex kan medføre at man bliver gravid...

Hej alle tak for jeres svar har hjulpet mig meget, jeg har valgt barnet, og selvom det gør ondt så er jeg begyndt at tænke jeg bliver enlig mor, og ja hvis han vælger at blive er det jo kun positivt for mig og baby... håber da han bliver men forbereder mig på at blive alene...

Dandiann skriver:

han vil ikke have dette barn, men vil gerne have jeg får en abort så vi kan prøve om en måned eller to at få et barn... og jeg kan ikke få en abort, har været tæt på at sige ja, men jeg kan bare ikke gøre det...

Undskyld mit direkte sprogbrug, men han lyder simpelthen til at være for dum og umoden til at få børn med !!!!!!

Håber du finder en anden ....

Dandiann skriver:

Hej alle tak for jeres svar har hjulpet mig meget, jeg har valgt barnet, og selvom det gør ondt så er jeg begyndt at tænke jeg bliver enlig mor, og ja hvis han vælger at blive er det jo kun positivt for mig og baby... håber da han bliver men forbereder mig på at blive alene...

Jeg synes det er rigtig dejligt at høre du har valgt barnet. Det er en stor beslutning at tage. Jeg håber din kæreste falder til ro og bliver hos dig så I kan blive forældre sammen. Knus til dig

okay, jeg sidder pt og er forvirret, min kæreste er begyndt at holde mig på maven, om det er bevidst eller hvad ved jeg ikke, men undre mig over at når han ved jeg ikke har besluttet mig endnu, hvorfor er han her så stadig. Han kan jo på en måde gætte sig til at jeg beholder det, da jeg sagde til ham at hvis jeg fik en abort så blev det så hurtigt som muligt og han ved godt at men hurtigt kan komme til. så tænker også lidt om han enlig godt ved at jeg har valgt at beholde det

Jeg prøver at holde humøret oppe, men tanken om at han snart er væk gør mig så ked af det. Tanken om ikke at skulle kysse og kramme ham gør så ondt, det at han ikke er her til at mærke når barnet det begynder at sparke.

kæresten og jeg har en meget stor gnist for hinanden, og når alt går godt nyder vi hinanden som nyforelsket par og sex'en er den bedste hele tiden. jeg kan bare ikke give slip på den mand jeg ønsker et liv med... hvordan kom i videre? nu ved jeg ikke endnu om han skrider tør ikke fortælle ham det, tror jeg håber lidt for meget at han vil blive og være en del af det, selv nu da han skal til norge og arbejde i nogle mdr.

hjælp er træt af at være trist og ked af det og det ødelægger også min tid med min kæreste...

skal sige jeg har været meget jaloux, er dog ikke så jaloux mere, men sidder hele tiden og er bange for Imorgen og den næste dag og den næste, bare det han skriver på sin mobil kan jeg ikke klare og så hader jeg når han skal steder hen hvor jeg ikke er med, han siger vi klister, men vi har stort set ikke været sammen i 3 uger og han bliver ved med at sige at han gerne vil have vi får det som i staten, nogen der har nogle råd til mig når han skal være sammen med vennerne, hvordan jeg kan stoppe med at blive sur, ked og skuffet og så bare nyde at jeg har ham her... og så råd til det andet også hvis i vil være søde. 

ville ikke starte en ny debat på noget der er det sammen.