gravid og min kæreste vil skride

hej alle sammen

jeg har brug for hjælp, jeg er gravid og for 3 dage siden fortalte jeg min kæreste det, vi har skændes meget og jeg er blevet gravid på p-piller. jeg ved ikke om han er bange for om vi går fra hinanden eller hvad, han vil gerne have at vi har det godt inden der kommer børn og kan godt følge ham, men ved at vi får det dejligt sammen nu og vil ikke have en abort for at få det godt sammen og så blive gravid, så heller arbejde for hvad der er nu og her. Han siger han vil kun have mig, samt siger han, hvis jeg ikke får en abort så skrider han og vi ses aldrig mere,og så tvivler jeg på hvordan hans følelser virkelig er, han siger han har mange følelser for mig og ikke vil miste mig, men jeg har ikke lyst til at få en abort, jeg vil gerne have det her barn, men jeg vil også gerne have ham...

nu er det jeg vil høre om nogen har været ude for det sammen som jeg er i nu og om han så bare skal have lidt tid til at sluge den? om der bare er et lille håb om at han bliver hos mig sammen med barnet?

håber i kan hjælpe mig lidt, for det gør virkelig ondt og det går også ud over barnet

Knus

oh og hvis nogen har nogen råd til hvordan jeg kan få ham til at ændre mening og se at vi skal være sammen om det her, når følelserne er der for hinanden så skriv dem lige...

Jeg har ikke været i din situation, men jeg har læst hundredevis af historier herinde efterhånden fra piger der har stået præcis der hvor du står nu - både før og efter de fik børnene...

Mit råd til dig er at hvis ikke du vil have en abort, så må du nok forberede dig på at blive enlig mor, for det lyder absolut ikke som om din kæreste har lyst til at blive far nu. Og hvis du tager det valg for ham og "tvinger ham" til at blive far fordi du gerne vil være mor, så kan det vel ikke overraske dig at han absolut ikke har lyst til at være din kæreste mere? Jeg synes det er værre at tvinge  nogen til at blive forælder resten af deres liv end det er at presse nogen til abort! Det er min ærlige mening! Jeg ville aldrig tilgive en person som tog valget fra mig og tvang mig til at blive forælder resten af mit liv mod min vilje! Tænk på hvor stor en beslutning det er - og tænk så på at være tvunget ud den, at få frataget muligheden for at sige "nu skal det være - hvor fantastisk det skal blive og hvor jeg dog glæder mig!"...

Jeg er MEGET imod at folk får børn som den ene forælder helst havde valgt fra. Børn har krav på og ret til TO forældre som virkelig ønskede sig at få dem - ikke bare en mor der vælger at få dem og så må faren bare følge med eller være weekendfar resten af sit liv. Og du kan altid få et barn senere med en far som virkelig ønsker sig børn med dig.

De fleste som vælger at få børn stik imod farens vilje ender med at stå alene med børnene, eller skulle igennem helvede for at få samarbejdet med faren til at fungere i årene fremover - og hvem taber i det spil? Barnet!!!

Mit råd er: Få den abort og brug tiden derefter på at slikke dine sår og blive ok igen, eller indstil dig på at være enlig mor og forklare dit barn en dag hvorfor far ikke er der...

Mvh

Rosa

Årh, har ikke været i samme situation, men ønsker dig alt det bedste, og et kæmpe kram. Det må ikke være nemt

Jeg forstår udemærket din frustration.

Jeg vil utrolig gerne have børn, men min kæreste ville gerne at vi fik det bedre sammen ( vi har været igennem en masse problemer i de to vi har været sammen ) og det kunne jeg udemærket forstå.

Idag har vi det fantastisk sammen, og vi planlægger at få børn, vi er så småt igang.

Men jeg håber i finder ud af det sammen, og at du finder ud af hvad han vil og ikke vil, og ikke mindst at du finder ud af om du vil være enlig nor.

KÆMPE knus herfra.

Jeg vil sige lidt som du selv tænker.... Hvis han skrider fordi du vælger at beholde barnet, Så tror jeg ikke på han er det værd altså.... Så bliver han nok bare aldrig klar med dig....

Så du må modtrække, hvis det er fordi du har tænkt dig at beholde barnet under alle omstændigheder. Og så sige til ham at han kan skride eller blive, men uanset hvad så beholder du barnet....
Han kan alligevel ikke helt undgå kontakten, med mindre han fraskriver sig samkvemsret....

uanset så synes jeg du skal tage den beslutning du har det bedst med, i forhold til det her barn....

Hvis du vil beholde barnet så smutter han nok fra dig. så du skal gøre op med dig selv om barnet eller din kæreste er vigtigst.

Jeg ville beholde barnet, da kærester kommer og går men barnet du har i maven kommer ikke igen.

Puha, den er svær. Jeg blev også gravid på p-piller og kæresten var ikke glad, han ville ikke være far. Jeg sagde med det samme at jeg under ingen omstændigheder ville få en abort, men det skal så lige siges at jeg har aboteret 2 gange før og havde af min læge fået at vide at det med børn nok ikke lige ville ske for mig på den naturlige måde. Så det her var jo nærmest et lille mirakel. Det forstod han også godt men ønskede ikke selv et barn. Sagde derfor til ham at han var fri til at vælge os fra eller til. Og i langtid svingede han mellem det ene og det andet rasede, græd og glædet sig. Men i hele forløbet tvivlede jeg aldrig på hvor meget han elskede mig. Den dag i dag er vores lille dreng 2 mdr. og farmand er lykkelig får jeg valgte at beholde ham. Men det var et egoistisk valg fra min side, det indrømmer jeg gerne. Og det kunne lige så let være gået den anden vej. Men er på ingen måde enig  med Rosa om at det er værre at tvinge en til at få et barn end det er at få en abort. En abort kan i nogen tilfælde forværre ens chance får at få børn senere hen.

Har ingen gode råd, andet end at du skal følge dit hjerte, men også tænke alle senarier igennem godt og grundigt,

Kram her fra

Rosa skriver:

Jeg har ikke været i din situation, men jeg har læst hundredevis af historier herinde efterhånden fra piger der har stået præcis der hvor du står nu - både før og efter de fik børnene...

Mit råd til dig er at hvis ikke du vil have en abort, så må du nok forberede dig på at blive enlig mor, for det lyder absolut ikke som om din kæreste har lyst til at blive far nu. Og hvis du tager det valg for ham og "tvinger ham" til at blive far fordi du gerne vil være mor, så kan det vel ikke overraske dig at han absolut ikke har lyst til at være din kæreste mere? Jeg synes det er værre at tvinge  nogen til at blive forælder resten af deres liv end det er at presse nogen til abort! Det er min ærlige mening! Jeg ville aldrig tilgive en person som tog valget fra mig og tvang mig til at blive forælder resten af mit liv mod min vilje! Tænk på hvor stor en beslutning det er - og tænk så på at være tvunget ud den, at få frataget muligheden for at sige "nu skal det være - hvor fantastisk det skal blive og hvor jeg dog glæder mig!"...

Jeg er MEGET imod at folk får børn som den ene forælder helst havde valgt fra. Børn har krav på og ret til TO forældre som virkelig ønskede sig at få dem - ikke bare en mor der vælger at få dem og så må faren bare følge med eller være weekendfar resten af sit liv. Og du kan altid få et barn senere med en far som virkelig ønsker sig børn med dig.

De fleste som vælger at få børn stik imod farens vilje ender med at stå alene med børnene, eller skulle igennem helvede for at få samarbejdet med faren til at fungere i årene fremover - og hvem taber i det spil? Barnet!!!

Mit råd er: Få den abort og brug tiden derefter på at slikke dine sår og blive ok igen, eller indstil dig på at være enlig mor og forklare dit barn en dag hvorfor far ikke er der...

Mvh

Rosa

Er fuldt ud enig med dig!!! Et barn skal være ønsket af BEGGE forældre.

Er fuldt ud enig med dig!!! Et barn skal være ønsket af BEGGE forældre.

Altså undtaget de situationer hvor en enlig kvinde bruger donor Man så er barnet stadig 100% ønsket af 100% af forældremassen