gravid og min kæreste vil skride

Dandiann skriver:

okay, jeg sidder pt og er forvirret, min kæreste er begyndt at holde mig på maven, om det er bevidst eller hvad ved jeg ikke, men undre mig over at når han ved jeg ikke har besluttet mig endnu, hvorfor er han her så stadig. Han kan jo på en måde gætte sig til at jeg beholder det, da jeg sagde til ham at hvis jeg fik en abort så blev det så hurtigt som muligt og han ved godt at men hurtigt kan komme til. så tænker også lidt om han enlig godt ved at jeg har valgt at beholde det

Jeg prøver at holde humøret oppe, men tanken om at han snart er væk gør mig så ked af det. Tanken om ikke at skulle kysse og kramme ham gør så ondt, det at han ikke er her til at mærke når barnet det begynder at sparke.

kæresten og jeg har en meget stor gnist for hinanden, og når alt går godt nyder vi hinanden som nyforelsket par og sex'en er den bedste hele tiden. jeg kan bare ikke give slip på den mand jeg ønsker et liv med... hvordan kom i videre? nu ved jeg ikke endnu om han skrider tør ikke fortælle ham det, tror jeg håber lidt for meget at han vil blive og være en del af det, selv nu da han skal til norge og arbejde i nogle mdr.

hjælp er træt af at være trist og ked af det og det ødelægger også min tid med min kæreste...

skal sige jeg har været meget jaloux, er dog ikke så jaloux mere, men sidder hele tiden og er bange for Imorgen og den næste dag og den næste, bare det han skriver på sin mobil kan jeg ikke klare og så hader jeg når han skal steder hen hvor jeg ikke er med, han siger vi klister, men vi har stort set ikke været sammen i 3 uger og han bliver ved med at sige at han gerne vil have vi får det som i staten, nogen der har nogle råd til mig når han skal være sammen med vennerne, hvordan jeg kan stoppe med at blive sur, ked og skuffet og så bare nyde at jeg har ham her... og så råd til det andet også hvis i vil være søde. 

ville ikke starte en ny debat på noget der er det sammen.

Kære dandiann,

Jeg kan se at der er rigtig mange indlæg og du selv har skrevet flere gange. Måske har jeg overset det - men jeg har ikke set et sted hvor du tager stilling til om din kærsten er den rigtige mand for dig og den rigtige far for dit barn? Kærste kan væren en varm men flygtig forelskelse. Far og mand skulle gerne være den man kan stole på, dele byrderne med og som er med på at tage hele slæbet med små børn.

Jeg kan se at du er ung og åbenbart har let ved at blive gravid. Pas på at du ikke bruger dine kræfter på den forkerte mand ... En far og mand er der for jer hver dag !!! Hvis han ikke er moden til det bliver han det ikke i løbet af 9 måneder.

for mig er han den rigtige mand... hvis han bliver så vil han være med til det hele, grunden til han skal til norge er fordi det er gode penge og en oplevelse...

jeg  ved at han bliver en fantastisk far og mand, han har desværre bare været single og for drengerøvet lidt for længe, kun haft kærester for at få sex ingen følelser som sådan og det her en en omvending for mig... det jeg bleve gravid var kun held, for vi har haft masser af ubeskyttet sex uden jeg blev gravid, så helt nemt har jeg heller ikke ved det...

Rosa skriver:

Jeg har ikke været i din situation, men jeg har læst hundredevis af historier herinde efterhånden fra piger der har stået præcis der hvor du står nu - både før og efter de fik børnene...

Mit råd til dig er at hvis ikke du vil have en abort, så må du nok forberede dig på at blive enlig mor, for det lyder absolut ikke som om din kæreste har lyst til at blive far nu. Og hvis du tager det valg for ham og "tvinger ham" til at blive far fordi du gerne vil være mor, så kan det vel ikke overraske dig at han absolut ikke har lyst til at være din kæreste mere? Jeg synes det er værre at tvinge  nogen til at blive forælder resten af deres liv end det er at presse nogen til abort! Det er min ærlige mening! Jeg ville aldrig tilgive en person som tog valget fra mig og tvang mig til at blive forælder resten af mit liv mod min vilje! Tænk på hvor stor en beslutning det er - og tænk så på at være tvunget ud den, at få frataget muligheden for at sige "nu skal det være - hvor fantastisk det skal blive og hvor jeg dog glæder mig!"...

Jeg er MEGET imod at folk får børn som den ene forælder helst havde valgt fra. Børn har krav på og ret til TO forældre som virkelig ønskede sig at få dem - ikke bare en mor der vælger at få dem og så må faren bare følge med eller være weekendfar resten af sit liv. Og du kan altid få et barn senere med en far som virkelig ønsker sig børn med dig.

De fleste som vælger at få børn stik imod farens vilje ender med at stå alene med børnene, eller skulle igennem helvede for at få samarbejdet med faren til at fungere i årene fremover - og hvem taber i det spil? Barnet!!!

Mit råd er: Få den abort og brug tiden derefter på at slikke dine sår og blive ok igen, eller indstil dig på at være enlig mor og forklare dit barn en dag hvorfor far ikke er der...

Mvh

Rosa

Jeg giver dig fuldstændig ret.