Hvornår nr. 2?

Mor til David skriver:

Jeg tror det optmale er mellem 2½/3 og 4 år... Så er den "store" blevet så selvstændig og forstår så meget at vedkommende er "klar". Alt under 2 års forskel synes jeg er synd for den første; der er stadig meget brug for mor og far og hvorfor ikke nyde det første barn lidt længere ?

Der er i øvrigt 6 år imellem min lillebror og mig - det er ALT for meget! Vi har ikke haft glæde af hinanden som børn - det er først inden for de sidste par år vi har haft noget til fælles (han er 19 og jeg er 25)

Jeg er meget enig i den første del af dit indlæg !

SØS skriver:

Du har selvfølgelig rigtig meget ret i, at forældrenes overskud betyder alverden. Det er helt sikkert. Jeg har så bare ofte oplevet at overskuddet virkelig er endt på nul efter den lille nyes ankomst. 

Og nej, jeg mener ikke at søskende er en negativ ting. Det er da fantastisk at give sine børn, barnet skal bare kunne være "med mentalt" synes jeg, derfor mener jeg ikke det er godt at gøre sine børn til søskende i en for tidlig alder.

Tvillinger kan du jo ikke sammenligne med, de kender jo ikke andet, og vil ikke på samme måde opleve at tingene pludselig ændrer sig drastisk.

Det gør mig meget ondt at høre om din store søn.

Jeg synes du har fuldstændig ret i at det er en balance at finde ud af hvornår det er godt for det ældre barn at få en lillebror eller lillesøster, for selvfølgelig kan man risikere at omvæltningen bliver meget hård for det ældre barn.

Min erfaring fra mødregruppen nu her da vi fik Victor, er dog at det var væsentligt hårdere for de ældre søskende der var 2½-3 år da der kom end baby, end det var hos de af os hvor de ældre søskende var 1½-2 år. - Og det var aller mest hårdst i den familie hvor storebror var 6 år gammel og på vej i nskole, for der var babyen ret hurtigt pænt kedelig og ret meget i vejen for at man kunne tage på sjove ture og den slags.

Problemerne bestod primært i at børnene i alderen 2½-3 år var meget mere bevidste om at der kom en baby og stjal mor og far. Samtidig var lige netop de børn i en fase hvor mange nye grænser i større grad blev udforsket, og hvor de i langt større grad var lystdrevne end de yngre storesøskende.

Det kom fx til udtryk i at de børn som blev storesøskende da de var mere end 2½ år gamle, i større grad havde lyst til fx at undersøge om lillebrors hoved nu også virkeligt sad fast på kroppen. - De var ganske enkelt motorisk dygtigere og kunne derfor undersøge flere ting, og mentalt længere fremme i udviklingen og derfor i stand til dels at føle sig truet af babyen og dels at komme i tanke om ting som virkeligt gerne skulle udforskes

På den måde virkede det som om at det i større grad tærrede på overskuddet i de familier hvor børnene var lidt ældre, fordi det krævede meget mere af forældrene at hjælpe de store børn til at forstå at babyer skal man passe på med osv.

Dermed ikke sagt at man endelig skal skynde sig at få børnene hurtigt efter hinanden. Jeg tror virkeligt inderligt ikke på at der findes en endegyldig perfekt aldersfordeling mellem søskende, fordi der netop er forskel på børn, forskel på familier og forskel på hvordan tilværelsen generelt former sig for folk.

Jeg har det bare rigtigt svært med at man udtasler at andres valg er synd for børnene, eller skadende for de ældre børn. Det kan godt være jeg ligger mere i de udtryk end jeg bør, men på mig virker det lidt som om man dermed mener at forældre der vælger en lille aldersforskel er "dårligere forældre" end de der vælger en stor. For man er vel næppe en god forælder hvis man samtidig vælger at gøre noget der er synd eller skadeligt for sit barn

Thalia skriver:

Jeg synes du har fuldstændig ret i at det er en balance at finde ud af hvornår det er godt for det ældre barn at få en lillebror eller lillesøster, for selvfølgelig kan man risikere at omvæltningen bliver meget hård for det ældre barn.

Min erfaring fra mødregruppen nu her da vi fik Victor, er dog at det var væsentligt hårdere for de ældre søskende der var 2½-3 år da der kom end baby, end det var hos de af os hvor de ældre søskende var 1½-2 år. - Og det var aller mest hårdst i den familie hvor storebror var 6 år gammel og på vej i nskole, for der var babyen ret hurtigt pænt kedelig og ret meget i vejen for at man kunne tage på sjove ture og den slags.

Problemerne bestod primært i at børnene i alderen 2½-3 år var meget mere bevidste om at der kom en baby og stjal mor og far. Samtidig var lige netop de børn i en fase hvor mange nye grænser i større grad blev udforsket, og hvor de i langt større grad var lystdrevne end de yngre storesøskende.

Det kom fx til udtryk i at de børn som blev storesøskende da de var mere end 2½ år gamle, i større grad havde lyst til fx at undersøge om lillebrors hoved nu også virkeligt sad fast på kroppen. - De var ganske enkelt motorisk dygtigere og kunne derfor undersøge flere ting, og mentalt længere fremme i udviklingen og derfor i stand til dels at føle sig truet af babyen og dels at komme i tanke om ting som virkeligt gerne skulle udforskes

På den måde virkede det som om at det i større grad tærrede på overskuddet i de familier hvor børnene var lidt ældre, fordi det krævede meget mere af forældrene at hjælpe de store børn til at forstå at babyer skal man passe på med osv.

Dermed ikke sagt at man endelig skal skynde sig at få børnene hurtigt efter hinanden. Jeg tror virkeligt inderligt ikke på at der findes en endegyldig perfekt aldersfordeling mellem søskende, fordi der netop er forskel på børn, forskel på familier og forskel på hvordan tilværelsen generelt former sig for folk.

Jeg har det bare rigtigt svært med at man udtasler at andres valg er synd for børnene, eller skadende for de ældre børn. Det kan godt være jeg ligger mere i de udtryk end jeg bør, men på mig virker det lidt som om man dermed mener at forældre der vælger en lille aldersforskel er "dårligere forældre" end de der vælger en stor. For man er vel næppe en god forælder hvis man samtidig vælger at gøre noget der er synd eller skadeligt for sit barn

 

Men fordi det er nemmere for forældrene= ikke tydelig reaktion, er jo ikke det samme som at det er bedst for børnene eller nemmest for dem hverken her og nu eller på sigt....en reaktion ser jeg som et sundhedstegn og noget man kan handle på og gøre noget ved, at børnene er bevidste...

Eva. skriver:

Men fordi det er nemmere for forældrene= ikke tydelig reaktion, er jo ikke det samme som at det er bedst for børnene eller nemmest for dem hverken her og nu eller på sigt....en reaktion ser jeg som et sundhedstegn og noget man kan handle på og gøre noget ved, at børnene er bevidste...

 

mor_sabina skriver:

Jeg tror godt jeg kan følge hvad du mener med at børnene ikke har en reaktion men stadig bliver påvirket i en ung alder!? Men jeg hælder bare mere til at de yngste børn (som bliver storsøskende) er mere omstillingsparate end de store (hvis man nu sal vælge side).

Øv at vi pludselig skal være uenige Eva

Jamen, er det så nemmest for forældrene eller børnene....de store børn har dannet deres jeg og derfor påvirkes de da, præcis som os voksne..de små er stadig meget afhængige af deres mor og pludselig deles denne mor med en anden, inden de faktisk selv har løsrevet sig...

At børn reagerer er jo ikek fordi det skader dem eller fordi det er negativt, det er bare fordi de forstår og begynder de at forstå og kunne sætte ord på, så er det også muligt at handle på det...de små påvirkes på en helt anden måde og en måde jeg synes er synd og ikke selv ville vælge.

Eva. skriver:

Men fordi det er nemmere for forældrene= ikke tydelig reaktion, er jo ikke det samme som at det er bedst for børnene eller nemmest for dem hverken her og nu eller på sigt....en reaktion ser jeg som et sundhedstegn og noget man kan handle på og gøre noget ved, at børnene er bevidste...

 

Jeg synes ikke jeg skriver nogen steder at de yngre børn ikke bliver påvirket?

Og jeg synes ikke det handler så meget om at det skal være "nemt" for forældrene, men i og med at jeg mener at forældrenes overskud er det afgørende for hvornår det er passende at få et barn mere, så synes jeg faktisk det er relevant at overveje hvilken situation der tærer mest på overskuddet...

Så jeg holder i bund og grund fast i at jeg ikke kan se at der er større fordele ved en aldersforskel frem for en anden - og at jeg mener det er lidt upassende at bruge udtryk som synd og skadende om andre menneskers valg af aldersforskel.

Nogle forældre kan rumme flere små børn på samme tid, og andre kan ikke ;-)

Eva. skriver:

Jamen, er det så nemmest for forældrene eller børnene....de store børn har dannet deres jeg og derfor påvirkes de da, præcis som os voksne..de små er stadig meget afhængige af deres mor og pludselig deles denne mor med en anden, inden de faktisk selv har løsrevet sig...

At børn reagerer er jo ikek fordi det skader dem eller fordi det er negativt, det er bare fordi de forstår og begynder de at forstå og kunne sætte ord på, så er det også muligt at handle på det...de små påvirkes på en helt anden måde og en måde jeg synes er synd og ikke selv ville vælge.

mor_sabina skriver:

Jeg ser det bare ikke som synd at det sker inden de løsriver sig men nærmere efter. Så er det jo det samme som omvæltningen til dp eller andre ting i deres liv. Og jeg mener at de mens de er små er meget hurtigere til at indstille sig på nye ting end når de bliver større. Så jeg synes bestemt ikke man kan sige det er synd for di det set fra vores synsvinkel er en omvæltning, det tror jeg ikke de opfatter det som.

Jeg er meget enig

Eva. skriver:

Men fordi det er nemmere for forældrene= ikke tydelig reaktion, er jo ikke det samme som at det er bedst for børnene eller nemmest for dem hverken her og nu eller på sigt....en reaktion ser jeg som et sundhedstegn og noget man kan handle på og gøre noget ved, at børnene er bevidste...

 

mor_sabina skriver:

Jeg ved det ikke. Han mente at den gennemsnitlige kvinde følte sin krop normal efter 10 mrd. Her passede det meget godt.

Og synes også det giver meget god mening med jalousien, men selvfølgelig spiller forældrenes håndtering også ind. Nu der bliver 1,5 år mellem vores så tror jeg ikke vores ældste når at forstå det, før at det er helt normalt, men det er også lidt ønske tænkning

Det er lige præcis 18 mdr. imellem vores. Olivia storesøster forstår det ikke. Freya er i dag 5 dage gammel, Olivia er meget interesseret, vil gerne røre og kysse og det skal hun have lov til under opsyn, hun bruger lidt for mange kræfter  Jeg tror bare man skal lade dem være med, både til amning, skiftning osv. så vil de forstå det hen af vejen.. Hun sanser jo hellere ikke at hun "altid" kun har haft os for sig selv og det synes jeg er fint. For på den måde burde hun lige så hurtigt vænne sig til at Freya også er her.