Hvornår nr. 2?

Thalia skriver:

Men hvis dine argumenter skal holde, så vil det jo ALTID være synd afor barn nummer 2 at blive født - for det kommer jo aldrig til at nyde godt af forældrenes fulde opmærksomhed, for der er jo et barn i forvejen...

Og hvordan så med tvillinger, er det bare generelt synd for dem?

Jeg har i først omgang valgt kun at nævne aldersforskellen på vores to yngste børn, men vi havde faktisk et ældre barn som døde af kræft i 2007. Han var 7 da han blev storebror første gang, og jeg kan virkeligt ikkie se at en større aldersforskel er bedre end en lille.

Der var ingen tvivl om at vores ældste søn og Sebastian også havde utroligt stor glæde af hinanden, til trods for den store aldersforskel på dem, men det var altså på en hel anden måde end det sociale bånd der eksisterer mellem Sebastian og Victor som vi har nu.

Ud fra min egen erfaring med både en stor aldersforskel og sidenhen en lille aldersforskel mellem søskende, kan jeg virkeligt ikke se at det ene er bedre eller mindre synd eller mindre skadende end det andet. For mig handler det 100% om hvad overskud forældrene har på det pågældende tidspunkt.

Jeg er SÅ ENIG med dig !!!

Du har selvfølgelig rigtig meget ret i, at forældrenes overskud betyder alverden. Det er helt sikkert. Jeg har så bare ofte oplevet at overskuddet virkelig er endt på nul efter den lille nyes ankomst.

Og nej, jeg mener ikke at søskende er en negativ ting. Det er da fantastisk at give sine børn, barnet skal bare kunne være "med mentalt" synes jeg, derfor mener jeg ikke det er godt at gøre sine børn til søskende i en for tidlig alder.

Tvillinger kan du jo ikke sammenligne med, de kender jo ikke andet, og vil ikke på samme måde opleve at tingene pludselig ændrer sig drastisk.

Det gør mig meget ondt at høre om din store søn.

Du har selvfølgelig rigtig meget ret i, at forældrenes overskud betyder alverden. Det er helt sikkert. Jeg har så bare ofte oplevet at overskuddet virkelig er endt på nul efter den lille nyes ankomst. .....Hvor meget er OFTE? Kender du en hel skara af forældre der startet ud med at have overskudet, men endte på nul - hvor det virkelig kom bag på både dem selv og dig?
For jeg tænker lidt, at hvis det sker gang på gang (nu ved jeg jo ikke præcis, hvad du oplever som ofte?), så er mit gæt, at de forældre jo nok ikke besad det fulde overskud fra start af alligevel....?!?

Og at du har oplevet tilfælde, hvor overskudet er endt på nul, og du deraf er modtaler for at få børn tæt aldersmæssigt, er det ikke at være blevet en smule forudindtaget og dømmende ??

Thalia skriver:

Jeg synes ikke jeg skriver nogen steder at de yngre børn ikke bliver påvirket?

Og jeg synes ikke det handler så meget om at det skal være "nemt" for forældrene, men i og med at jeg mener at forældrenes overskud er det afgørende for hvornår det er passende at få et barn mere, så synes jeg faktisk det er relevant at overveje hvilken situation der tærer mest på overskuddet...

Så jeg holder i bund og grund fast i at jeg ikke kan se at der er større fordele ved en aldersforskel frem for en anden - og at jeg mener det er lidt upassende at bruge udtryk som synd og skadende om andre menneskers valg af aldersforskel.

Nogle forældre kan rumme flere små børn på samme tid, og andre kan ikke

Jeg kunne ikke have sagt det bedre!

Mussen2 skriver:

Hvornår synes i det er optimalt at få nr. 2. Lad mig gerne høre hvorfor også

efter barnet er fyldt 2 år, men det er lige så meget fordi, hvad jeg ved af, så tagerd et ca 2 år, før kroppen er kommet sig, ovenpå igen efter fødsel, og graviditet, så derfor ville jeg nok vente med den næste til der er gået 2 år. hvor længe jeg vil vente, og om der går mere, ved ejg ikke, men min 2 år imellem

Personligt havde jeg overskudet da vi valgte at få barn nummer 2.
Og det overskud er endnu ikke sluppet op! (mine piger er knap 3 år og 1 år)

Men jeg er heller ikke mere "naiv" eller uærlig mod mig selv og mine evner, end at jeg godt kan mærke hvortil mine kræfter rækker.

Og jeg vil gerne have flere børn. Men det skal ikke være nu!
Ikke fordi det ville være en upassende aldersforskel, men fordi jeg kan mærke, at det ville ende med at tappe mine kræfter, hvis det skulle være igen så hurtigt!

Det handler jo om at lytte til sig selv, og mærke efter...

Og som tingene er, der har jeg det overskud, som jeg mener det kræver at være mor til to små piger på knap tre år og på et år.
Og mine piger har alt hvad de behøver, både fra far og fra mor og fra hinanden. Så sådan skal tingene være for nu .....og på uvis tid...!!

Det handler om, at vi alle i familien trives!

Nogle gør når de har ET barn. Andre gør, når de har to med stor aldersforskel (så kunne man omvendt tage snakken, om det er "synd", når der er meget langt mellem børnene aldersmæssigt, så de faktisk næsten ender med at vokse op, hver især, ligesom ene-børn?)
Og andre igen gør, når de har en hel lille flok af børn omkring sig.

Og hvem skal kunne afgøre, hvad der er rigtigt for andre - end sig selv?!

alberte er nu 8 uger, og jeg kunne faktisk godt tænke mig den anden og sidste nu