Hvordan reagerede I?

Min var ikke ligefrem den bedste oplevelse.

Jeg havde været sammen med min kæreste i 6 mdr. og havde været syg i flere uger med opkast og feber, da jeg endelig tog mig sammen og gik til lægen. Hun undersøgte mig hurtigt og konstaterede at jeg havde 41 i feber og ringede der efter, efter en ambulance. Imellem tiden fik jeg lavet en rutine urinprøve lige for at tjekke om der var noget der. Hun spurgte om jeg kunne være gravid og jeg sagde næh det tror jeg sku ikke tager jo p-piller. Derefter blev jeg lagt på en briks for at vente på ambulancen kom. Et par minutter efter kommer lægen ind og siger min gravidietetstest var positiv. Og så sad jeg der og gloede. Til sidst gik jeg ud på trappen ringede til min kæreste og sagde jeg var ved at blive hentet af en ambulance for at blive indlagt og nårh ja så er jeg gravid, gider du komme og besøge mig efter arbejde?? Nøj hvor må han ha haft det skidt resten af dagen.

På hospitalet blev jeg undersøgt og de konstaterede at det var den lille der var skyld i jeg var så syg, så det var ikke noget alvorligt. Blev skannet og så min lille peanut for første gang, vidste med det samme jeg ikke kunne få en abort.

Min Kæreste havde det forfærdeligt da han slet ikke følte sig parat til at skulle blive far. Det endte dog med at han valgt mig og den lille og det er han lykkeig for den dag i dag. Og nu er der kun 4 uger til terminen.

Så det var ikke ligefrem den lykkelige oplevelse jeg  ellers altid havde forstillet mig det ville være, den dag jeg fik at vide jeg skulle være mor.

Her der var det meget uventede for var nemlig på p-piller og vi havde blot været seksuel aktive i 14 dage og kun kendte hinanden i 1½månede, jeg tog til lægen fordi jeg skulle tjekkses for urinvejsinfektion og da kom vi så ind på at min mens var forsinkede så de vil lige tag en graviditets prøve bare for sjov skyld og lidt efter kommer sektræteren tilbage og fortæller mig den er positiv også står jeg der efterfølgede 30 min. knald rød i hovedet med sommer fugle i maven og gentager mig selv spørgende vil det så sige jeg er gravid?? betyder dte så jeg skal være mor?? om og om igen i en halv time og de smilet bare over hele hovedet og svaret ja og for hver ja jeg fik jo større blev mit smil.

efterfølgende gik jeg over til min far (han havde kørt mig til læge og handlede ind mens han ventede) og han kiggede smilende på mig og spurgte havd de sagde hvortil jeg svaret at jeg skulle ringe dagen efter for at få svar på min urin prøve, jeg kigger gentert ned i gulvet og er bange for at han vil slå mig ihjel his han får den anden og meget store nyhed atvide men samtidig kan jeg ikke lade være med at smile ved tanken, han kigger på mig og spøger hvad der er hvortil jeg får fremstammet at jeg er gravid og til min store overraskelse griner han og får det varmeste udtryk i ansigtet og svare det viste jeg da godt, efterfølgende køre han mig hjemvjen stopper vi lige på en tank hvor jeg køber en bamse der holder si selv  hånden, imellem hænder og mave putter jeg prøven pakket i stniol ned.

Da manden kommer hjem sigejeg jeg har en lille gave hvorefter jeg giver ham bamsen han ser slet ikke den lille pakke staniol og kysser mig   allerede der tak for gaven hvor efter jeg fortæller ham at bamsen holder n lille ting han paker den op okigger spøgerend på mig hvortil eg svaret at jeg var gravid og vi skulle have et barn han bliver helt rød i hovedet og er et øjeblik lammet hvorefer han kommer hen og giver mig det største knus og kys og ortler mig hvr lykkelig han er at det er en drøm...

hehe ups det blev vist en lang fortælling sorry

2606peanut skriver:

Min var ikke ligefrem den bedste oplevelse.

Jeg havde været sammen med min kæreste i 6 mdr. og havde været syg i flere uger med opkast og feber, da jeg endelig tog mig sammen og gik til lægen. Hun undersøgte mig hurtigt og konstaterede at jeg havde 41 i feber og ringede der efter, efter en ambulance. Imellem tiden fik jeg lavet en rutine urinprøve lige for at tjekke om der var noget der. Hun spurgte om jeg kunne være gravid og jeg sagde næh det tror jeg sku ikke tager jo p-piller. Derefter blev jeg lagt på en briks for at vente på ambulancen kom. Et par minutter efter kommer lægen ind og siger min gravidietetstest var positiv. Og så sad jeg der og gloede. Til sidst gik jeg ud på trappen ringede til min kæreste og sagde jeg var ved at blive hentet af en ambulance for at blive indlagt og nårh ja så er jeg gravid, gider du komme og besøge mig efter arbejde?? Nøj hvor må han ha haft det skidt resten af dagen.

På hospitalet blev jeg undersøgt og de konstaterede at det var den lille der var skyld i jeg var så syg, så det var ikke noget alvorligt. Blev skannet og så min lille peanut for første gang, vidste med det samme jeg ikke kunne få en abort.

Min Kæreste havde det forfærdeligt da han slet ikke følte sig parat til at skulle blive far. Det endte dog med at han valgt mig og den lille og det er han lykkeig for den dag i dag. Og nu er der kun 4 uger til terminen.

Så det var ikke ligefrem den lykkelige oplevelse jeg  ellers altid havde forstillet mig det ville være, den dag jeg fik at vide jeg skulle være mor.

Puha, sikken en omgang Er det normalt at nogen bliver så syge, når de bliver gravide??

Dejligt at faren er glad for beslutningen nu, og I snart bliver en lille familie! Det hele endte lykkeligt!

Her der var det meget uventede for var nemlig på p-piller og vi havde blot været seksuel aktive i 14 dage og kun kendte hinanden i 1½månede, jeg tog til lægen fordi jeg skulle tjekkses for urinvejsinfektion og da kom vi så ind på at min mens var forsinkede så de vil lige tag en graviditets prøve bare for sjov skyld og lidt efter kommer sektræteren tilbage og fortæller mig den er positiv også står jeg der efterfølgede 30 min. knald rød i hovedet med sommer fugle i maven og gentager mig selv spørgende vil det så sige jeg er gravid?? betyder dte så jeg skal være mor?? om og om igen i en halv time og de smilet bare over hele hovedet og svaret ja og for hver ja jeg fik jo større blev mit smil.

efterfølgende gik jeg over til min far (han havde kørt mig til læge og handlede ind mens han ventede) og han kiggede smilende på mig og spurgte havd de sagde hvortil jeg svaret at jeg skulle ringe dagen efter for at få svar på min urin prøve, jeg kigger gentert ned i gulvet og er bange for at han vil slå mig ihjel his han får den anden og meget store nyhed atvide men samtidig kan jeg ikke lade være med at smile ved tanken, han kigger på mig og spøger hvad der er hvortil jeg får fremstammet at jeg er gravid og til min store overraskelse griner han og får det varmeste udtryk i ansigtet og svare det viste jeg da godt, efterfølgende køre han mig hjemvjen stopper vi lige på en tank hvor jeg køber en bamse der holder si selv  hånden, imellem hænder og mave putter jeg prøven pakket i stniol ned.

Da manden kommer hjem sigejeg jeg har en lille gave hvorefter jeg giver ham bamsen han ser slet ikke den lille pakke staniol og kysser mig   allerede der tak for gaven hvor efter jeg fortæller ham at bamsen holder n lille ting han paker den op okigger spøgerend på mig hvortil eg svaret at jeg var gravid og vi skulle have et barn han bliver helt rød i hovedet og er et øjeblik lammet hvorefer han kommer hen og giver mig det største knus og kys og ortler mig hvr lykkelig han er at det er en drøm...

hehe ups det blev vist en lang fortælling sorry

Ja, det var godt nok lidt hurtigt, og det må da bestemt ha kommet bag på Jer? Men en dejlig reaktion du fik fra din far Og sød måde at fortælle kæresten det på!

Tak for historien, den var lang med GOD

Jeg havde ikke planer om, at blive gravid, da faren og jeg bare "hyggede" os engang i mellem når vi trængte..

Men natten til den 5/4 sidste år, vågner jeg op med en sær følelse i kroppen.. Der er noget i mig der siger, at jeg skal gå ud og teste.. Jeg vidste ikke om jeg var gået over tid, fordi jeg har PCO og derfor er min mens tit forsinket.

Begge streger kommer inden jeg når og tørre mig.. Min første reaktion var: Nu skal jeg sateme vise de læger, at jeg kunne blive gravid! Dernæst kom FUCK reaktionen.. Og så tuede jeg, grinte og hoppede og dansede kl. 3:50 om natten.. Var bare så lykkelig
Jeg ville fortælle faren det, dagen efter.. Men han var ikke til og komme i kontakt med, da han var på ferie, og jeg ville gerne fortælle ham det face 2 face..

Da jeg fik det sagt til ham, var det med meddelsen jeg har testet positiv men har mistet.. Mistede 3 dage efter, havde en biokemisk abort..

Tutter skriver:

Jeg havde ikke planer om, at blive gravid, da faren og jeg bare "hyggede" os engang i mellem når vi trængte..

Men natten til den 5/4 sidste år, vågner jeg op med en sær følelse i kroppen.. Der er noget i mig der siger, at jeg skal gå ud og teste.. Jeg vidste ikke om jeg var gået over tid, fordi jeg har PCO og derfor er min mens tit forsinket.

Begge streger kommer inden jeg når og tørre mig.. Min første reaktion var: Nu skal jeg sateme vise de læger, at jeg kunne blive gravid! Dernæst kom FUCK reaktionen.. Og så tuede jeg, grinte og hoppede og dansede kl. 3:50 om natten.. Var bare så lykkelig
Jeg ville fortælle faren det, dagen efter.. Men han var ikke til og komme i kontakt med, da han var på ferie, og jeg ville gerne fortælle ham det face 2 face..

Da jeg fik det sagt til ham, var det med meddelsen jeg har testet positiv men har mistet.. Mistede 3 dage efter, havde en biokemisk abort..

Øv, hvor trist at du havde en biokemisk, når du var så lykkelig for at det var sket

Håber du engang får de børn du drømmer om!!

kitty skriver:

Øv, hvor trist at du havde en biokemisk, når du var så lykkelig for at det var sket

Håber du engang får de børn du drømmer om!!

Tak og i lige måde søde Kitty..
Det fortjener I sgu

Tutter skriver:

Tak og i lige måde søde Kitty..
Det fortjener I sgu

Årh Tak Vi håber det bedste!

kitty skriver:

Puha, sikken en omgang Er det normalt at nogen bliver så syge, når de bliver gravide??

Dejligt at faren er glad for beslutningen nu, og I snart bliver en lille familie! Det hele endte lykkeligt!

Nej det tror jeg ikke det er. Jeg har åbenbart bare reagerede meget voldsomt. Men har også bare fejlet det ene efter det andet, så nu må det gerne slutte.

Tak

Ja det er dejligt, men det har også holdt hårdt. Vi havde det meget anstrengt i lang tid og følte mig meget alene i gennem det hele. Det er da noget der ærger mig meget. Men tilgengæld har vi stadig hinanden og har det faktisk bedre nu end inden

min kæreste og jeg ville gerne have børn men havde aftalt at det var bedst at vente til jeg var færdig med uddannelsen, men sådan gik det ikke

jeg var lige startet i praktik på et værksted for mennesker med psykisk og fysisk handicaps. jeg havde været der knap en måned og var meget i tvivl om hvad jeg synes om arbejdet med disse mennesker og tankerne løb rundt i hovedet på mig om alt mulig (er det nu den rigtige uddannelse? hvordan overlever jeg et halvt år herude? måske er det bedst bare at stoppe nu.)

jeg var ret langt nede så at min mens. ikke kom til tiden troede jeg var fordi jeg var stresset/trist. fik de samme symptomer som når jeg skal til at have min mens. men det kom aldrig. på praktikstedet jokede vi lidt med at jeg nok var gravid, og det endte med at jeg købte en test med hjem og morgenen efter viste den svagt positiv. min kæreste stod i køkkenet og jeg gik ud og sagde godmorgen jeg er åbenbart gravid!!?! er du sikker spurgte han og jeg viste ham testen. den var svagt positiv men den var der 

lidt overvældet og halvfortumlet tog vi afsted på arbejde. det var først da vi kom hjem igen at det gik rigtig op for os, og så stod den på hygge og go mad.

det var meget stille og roligt og det var først til NF scanning at jeg rigtigt opfattede at der var et lille liv i mig iiih hvor var det fantastisk

og tænk engang nu er der kun 6 dage til termin!!