Hvordan reagerede I?

dorthemus skriver:

Jeg har såmænd termin i dag

Spændende!!

kitty skriver:

Måske en lidt ligegyldig tråd, men jeg synes det kunne være sjovt at høre, hvordan I reagerede, da I stod med de 2 streger? Og hvordan reagerede Jeres partner, hvis I er/var sammen med ham. Reagerede han som du havde forestillet dig, og hvad gjorde du selv?

Håber I vil dele Jeres historier, er sikker på der er nogle sjove imellem

Forhistorie: Min kæreste og jeg havde kun været kæreste i få måneder, så det var slet slet ikke meningen at vi skulle have barn allerede nu... Men altså..

Jeg var i praktik på psyk.afd., og der er en af de andre studerende som snakker om at hun undrer sig over hvor hendes mens blev af.. Og så satte det tankerne igang ved mig selv, for den var to dage over tid - var på p-piller, så den kom altid meget meget præcist.. Jeg gik ind på nettet og læste lidt om graviditetstegn og pludselig synes jeg jo at jeg havde dem alle.. Da jeg havde fri kl 15,30, skulle jeg videre ned på mit arbejde på statoil, hvor jeg skulle møde kl 16. På vejen stak jeg lige hovedet forbi matas og købte en test, som jeg så ville tage når jeg engang kom hjem omkring midnat efter arbejde... Men nysgerrigheden var ikke til at styre.. Jeg gik ud på toilettet på arbejdet og klædte om, og tog testen i samme øjeblik. Inden jeg næsten nåede at tørre mig var der to MEGET tydelige streger.. Jeg begyndte at STORTUDE!!!! Jeg var dybt ulykkelig... Prøvede at få andre til at tage vagten, så jeg kunne kom hjem til kæresten og snakke med ham om det, men det var umuligt.. Så jeg stod 7 stive timer alene på tanken og græd imellem alle kunderne og lignede LORT!! Normalt skrev jeg mange sms'er til min kæreste imens jeg var på arbejde, men ikke denne aften.. Anede simpelthen ikke hvad jeg skulle sige til ham.. Til sidst begyndte han at undre sig og spurgte om der var noget i vejen.. "Tjaaaah, joooeh.. Hmm, jeg har taget en test, og den var positiv"... Vi havde overhovedet ikke snakket om at min mens ikke var kommet, så det kom meget bag på ham, at jeg havde taget en test... Han blev ikke just positiv, for han ønskede heller ikke barn lige nu...

Næste morgen ringede jeg til lægen for at få en tid... "Tillykke" siger lægen.. "Aaah, ved sq ikke helt om det er tillykke endnu".. Vi snakkede meget om abort, og ved lægeundersøgelsen vurderede han mig til at være 6 uger henne..

Kæresten og jeg snakkede tingene mege grundigt igennem og lavede for/imod sedler, og et par dage efter fandt vi frem til JA, vi beholder barnet!...

Da jeg så var 13+3 og skulle til NF. Ja der fandt jeg så ud af at jeg var 17+5 istedet.. Så ingen NF til mig.. Og det ville altså sige at jeg var 11+ da jeg opdagede graviditeten... Puuh ;-)

Hov det blev lidt langt - og nu har vi jo verdens lækreste basse på 7mdr ;-)

Da jeg var gravid i januar havde jeg lavet en trøje til Alexander hvor der stod "Jeg skal være storebror". Den havde jeg så taget et billede af ham i. Da min test hjemme var meget svag ventede jeg med at sige noget til jeg havde været forbi lægen senere på dagen og få det bekræftet. Så sendte jeg billedet som MMS til min mand.

Jeg hørte dog ikke noget fra ham så tænkte om han ikke fangede cluet. Det viste sig dog at han var blevet syg og var taget hjem fra arbejde så han havde ikke ænset sin telefon. Så da jeg kom hjem spurgte jeg om ikke han havde set billedet jeg havde sendt. Det gjorde han så og han fangede den med det samme og så stod vi og tudede lidt.

Første gang var jeg alene hjemme manden var i Nordnorge, så jeg var lidt rundt på gulvet og ringede til ham (dyreste telefonregning ever),

Men her 2. gang var han hjemme, jeg havde haft et par dage hvor jeg bare gik og bøvsede og havde en undrelig fornemmelse i hele kroppen, troede ikke på at jeg kunne være gravid (havde prøvet i 7 år).

Men kørte alligevel omkring apoteket på vej hjem fra job og købte 2 test(Igen igen)

Og fanme om den ikke var positiv, manden sad i køkkenet og hoppede en halv meter da jeg skreg på ham, helt panisk

At nu var den der sgu, så der blev bare stortudet i den bette hjem...

Så der blev taget 4 test og så ringede jeg til lægen og insisterede på at komme der ind og få taget en test

kitty skriver:

Måske en lidt ligegyldig tråd, men jeg synes det kunne være sjovt at høre, hvordan I reagerede, da I stod med de 2 streger? Og hvordan reagerede Jeres partner, hvis I er/var sammen med ham. Reagerede han som du havde forestillet dig, og hvad gjorde du selv?

Håber I vil dele Jeres historier, er sikker på der er nogle sjove imellem

Hej

Jeg glemmer aldrig den dag

Vi havde forsøgt at blive gravide i næsen 1 1/2 år så jeg havde tisset på mange pinde....Og den morgen tissede jeg da også på en pind men den var negativ....havde også blødt lidt så jeg tænkte at det så heller ik blev denne gang. Senere på dagen sku jeg på en førstehjælps øvelse ifm noget jeg lavede for dansk røde kors. Vi sku i den forbindelse bære et "brændsårs offer" på en båre ned af en stejl sten trappe....her får jeg overbalance og falder bagover ned af trappen. Slår min ryg MEGET og bliver kørt til BBH skadestue...min mand som kommer direkte fra en ølsmagnings (Lettere beruset) kommer ind til mig på hosp. Her spørger de mig om evt graviditet inden jeg skal undersøges for evt brud på mit bækken....Jeg siger nej (havde jo testet)...men de tager alligevel en test...Der går næsten en time før en læge og sygeplejerske kommer ind og siger..."den er jo positiv".....Jeg begynder at tude og det samme gør min mand...og så tuder både læge og sygeplejerske også.....HA hA Ha lidt sødt.....

Jeg glæder mig meget til at fortælle min datter om det når hun engang bliver stor nok

Sorry det blev lidt langt....ps havde "kun" brækket hale benet

KH Louise

kitty skriver:

Forelskelse, søde kommetarer og kys og kram... Dejligt! Hihi, og ja, hvorfor skulle du give ham en gammel test? Han er nok blevet lidt paf! I forsøgte måske ikke at få nr. 2? Eller kom det bare lidt bag på Jer?

Husker TYDELIGT begge gange - ved første graviditet tog jeg en test nytårsmorgen for at finde ud af, om det var okay at drikke rødvin og champagne om aftenen (vi havde planlagt en romantisk nytårsaften for to ) - vi havde prøvet i 7 mdr, så jeg forventede som altid, at testen var bragende negativ. Jeg har verdens mærkeligste cyklus, som der INTET mønster er i overhovedet - så d. 31. december havde jeg ikke haft menstruation siden 8. oktober (!!!!!!), og havde siden da taget en test en gang om ugen, bare for at se, om der var noget at komme efter. Så du kan nok forestille dig, hvor store øjne jeg gjorde, da testen blev LARMENDE POSITIV ligeså snart morgenurinen trak op i stixen!! Jeg rystede over hele kroppen og havde knap tid til at trække trusserne op, før jeg løb ind til min kæreste, der naturligvis lå og sov sødt kl. 07.00 om morgenen nytårsmorgen - jeg stak testen (med tis på ) op i hovedet på ham "SE, SE, SE"...og han forsøgte at fokusere på den lille test og fatte, hvad det nu skulle betyde... og så kunne vi altså ikke sove mere.

Jeg havde selvfølgelig taget min sidste test i mit ellers kæmpelager, så var NØDT til at købe et par teste mere i kvickly - her skulle vi handle det sidste ind til vores nytårsmiddag, men vi kunne OVERHOVEDET ikke tænke - det var rent Dupont og Dupond - vi rendte bare forvirrede rundt i kvickly og forsøgte at tænke to sammenhængende tanker. De to teste jeg købte i kvickly var også bare SUPERpositive - og de to streger er nu vores store pige Annika

Da vi så besluttede, at vi skulle have nr. to, var Annika ikke mere end 11 mdr gammel - jeg tog en test et par dage efter hendes første fødselsdag, da jeg bare SÅ meget havde det på fornemmelsen - den blev straks svagt positiv...og med Annika på armen, stak jeg testen i hånden på min mand, og sagde "hvad synes du det ligner?" - svaret "en positiv test !!!" og så skulle vi ellers lige kapere, at det var lykkedes SÅ hurtigt og at vores lille 1-årige Annika skulle være STOREsøster...hun var jo stadig så lille! Men vi var VILDT glade og meget overvældede ved tanken...vi kunne slet ikke forstå, at det var gået så hurtigt...

De to streger er nu vores lille Lina, der lige er blevet 1 år