Hvordan reagerede I?

Det er da en hyggelig tråd

Første gang jeg var gravid, havde vi talt om at jeg muligvis var gravid fordi jeg have ømme bryster og var gået et par dage over tid, så da jeg så de to streger en fredag morgen, tonsede jeg ind i soveværelset og vækkede manden og sagde, at der var to streger. Han var først lidt forvirret, men så gik det op for ham og jeg viste ham testen. Derefter kyssede og krammede vi hinanden og resten af dagen sad vi begge to med et drømmende smil, og hver gang vi så på hinanden sendte vi hinanden det største smil.

Her anden gang var jeg igen gået over tid, og jeg fortalte ham om den postive test, og vi var selvfølgelig begge rigtig glade, men samtidig lidt forsigtige eftersom det var gået galt sidste gang. Glæden er den samme, men dog med forbehold.

Hvordan går det med behandlingen? Er I kommet i gang?

- Rikke

TbCp skriver:

Hvis jeg selv havde taget en positiv test derhjemme tror jeg at jeg var begyndt at vræle eller lign.

Det er sjovt nok også den forestilling jeg har om min egen reaktion. At jeg kommer til at stortude. Dit blev lidt mere "klinisk" da du fik svaret på en helt anden måde.. Men du blev jo GLAD!

kitty skriver:

Nej, du har da sikkert været ved at sprænges! Hvor længe gik der inden han så den??

En lille time. Han stod og lavede mad. Og jeg grinede jo sådan helt fjollet det meste af tiden.

Og kan huske han flere gange spurgte hvad der var galt hehe

Riksen skriver:

Det er da en hyggelig tråd

Første gang jeg var gravid, havde vi talt om at jeg muligvis var gravid fordi jeg have ømme bryster og var gået et par dage over tid, så da jeg så de to streger en fredag morgen, tonsede jeg ind i soveværelset og vækkede manden og sagde, at der var to streger. Han var først lidt forvirret, men så gik det op for ham og jeg viste ham testen. Derefter kyssede og krammede vi hinanden og resten af dagen sad vi begge to med et drømmende smil, og hver gang vi så på hinanden sendte vi hinanden det største smil.

Her anden gang var jeg igen gået over tid, og jeg fortalte ham om den postive test, og vi var selvfølgelig begge rigtig glade, men samtidig lidt forsigtige eftersom det var gået galt sidste gang. Glæden er den samme, men dog med forbehold.

Hvordan går det med behandlingen? Er I kommet i gang?

- Rikke

I har bare gået helt nyforelskede rundt... Ih, jeg glæder mig! Jeg håber det bedste for denne graviditet!!

Vi skal til forsamtale på onsdag.. Så vi ved ikke så meget endnu! SKal nok opdatere selvfølgelig

hihi, min er helt kedelig til sammenligning med jeres

Jeg var gået 20 dage over tid, og havde taget en test 3 dage inden (var SIKKER på det bare var en dum "jeg-er-lige-stoppet-på-piller-cyklus") som viste negativ, men da det stadig ikk kom, tog jeg en mere og det var nok verdens mest utydelige streg, så vi troede ikke rigtig på det

Næste dag ved lægen bekræftede hun jo så at den var positiv. Jeg gik på arbejde og da min kæreste ringede lidt senere for at høre om alt var ok, havde jeg sådan skudt det lidt hen (arbejdede i butik dengang) jeg sagde bare, "ja ja, testen var positiv så alt er jo helt normalt" haha han blev lidt stille, men om aftnen gik det mere op for os, og glæden bredte sig  

Det skal så lige siges at trods kvalme og besvær de første 12  uger gik det førest RIGTIG op for min kæreste til NF

Tulipan skriver:

En lille time. Han stod og lavede mad. Og jeg grinede jo sådan helt fjollet det meste af tiden.

Og kan huske han flere gange spurgte hvad der var galt hehe

Hihi Jeg kan næsten se det for mig!

kitty skriver:

Hihi Jeg kan næsten se det for mig!

Det var forfærdeligt

BlyViol skriver:

hihi, min er helt kedelig til sammenligning med jeres

Jeg var gået 20 dage over tid, og havde taget en test 3 dage inden (var SIKKER på det bare var en dum "jeg-er-lige-stoppet-på-piller-cyklus") som viste negativ, men da det stadig ikk kom, tog jeg en mere og det var nok verdens mest utydelige streg, så vi troede ikke rigtig på det

Næste dag ved lægen bekræftede hun jo så at den var positiv. Jeg gik på arbejde og da min kæreste ringede lidt senere for at høre om alt var ok, havde jeg sådan skudt det lidt hen (arbejdede i butik dengang) jeg sagde bare, "ja ja, testen var positiv så alt er jo helt normalt" haha han blev lidt stille, men om aftnen gik det mere op for os, og glæden bredte sig  

Det skal så lige siges at trods kvalme og besvær de første 12  uger gik det førest RIGTIG op for min kæreste til NF

Du var bare helt rolig og skød det hen? Hold da op! Men nu er du snart ved vejs ende, og pigen kigger ud til Jer lige om snart. Nu har faren haft nogle uger til at tro helt på det

Jeg var syg som en i h....  kvalme og svimmelhed, det var midt i influenza (svine) epidemien - så var da lidt nervøs, tog en test blot for at udelukke det og den var med to meget tydelige streger  Manden troede det var løgn, men da vi begge lige havde slugt den og jeg fandt en årsag til min "sygdom" så var det jo bare fantastisk og nu er det mindre end 8 uger til - det bliver skønt, Olivia skal være storesøster (hun er i dag 16. mdr).

kitty skriver:

I har bare gået helt nyforelskede rundt... Ih, jeg glæder mig! Jeg håber det bedste for denne graviditet!!

Vi skal til forsamtale på onsdag.. Så vi ved ikke så meget endnu! SKal nok opdatere selvfølgelig

Ja, vi følte os lidt som nogle på 14 Ja, glæd dig! Det er helt fantastisk og meget uvirkeligt at stå med en pind, som fortæller dig at du og din mand har skabt et nyt liv. Lidt sience fiction agtigt at tænke på.

Tak, vi har også aftalt at det går godt denne gang.

Uh, der er jo ikke længe til onsdag. Glæder mig til at høre om hvad næste skridt er!