Come on skriver:
Lad mig starte med at sige, at vores liv er så forskellige, som det næsten er muligt, så tag det med i betragtning - det er således ikke kommentarer, der er skrevet med brun tunge, men en helt ærlig mening fra en seer, der er noget rystet.
Dernæst vil jeg sige, at jeg på intet tidspunkt i programmet fik indtryk af, at I har forstået sagens alvor eller har tænkt jer på længere sigt at lave disse ting om - på et tidspunkt siger du noget i retningen af "vi er begrænsede i hverdagen, kan hverken låne til ferie eller anlæg" (ikke ordret) - der gives således ikke udtryk for, at I har tænkt jer at spare op til forbrugsgoder fremover, det kan man bare låne til.
Jeg synes tydeligt, at programmet bærer præg af, at I ikke er ret gamle - og din kæreste, der kun vil bo i hus, skal da nok få jer i (mere) uføre, han virker totalt urealistisk med hensyn til jeres (forhåbentlige) fremtidige liv sammen. Jeg både frygter og håber for dig, at du vågner op en dag og ser skriften på væggen, for jeg tror desværre ikke, at der er særligt meget håb for ham - og han kan være helt rolig, han ender i RKI - bare det, at han tror, at han kan undgå det ved at tale sig ud af det, viser alt, - hvis RKI mener, at der er grundlag for hans sag, så er det bedøvende ligegyldigt, hvad han så end hælder ud.
I øvrigt kan jeg anbefale at se diverse programmer, inden man udtaler sig, der er i denne tråd givet udtryk for, at man ikke kan forstå, at kommunen ikke hjælper til.....det er mig totalt uforståeligt, at myndige personer overhovedet forsøger at kontakte kommunen for hjælp i denne situation - det er ikke samfundets opgave at hjælpe folk som jer, I har selv bragt jer i denne situation, og I må selv komme ud af det. Håber, at I finder en løsning på længere sigt.
NB: Jeres kærlighed til hinanden eller evne til at være gode forældre er ikke anfægtet her.