Der er ingen tvivl om, at vores velfærdssamfund har lidt nogle knæk.
Rigtig mange mennesker lever under fattigdomsgrænsen i DK - heldigvis slås de ikke med forurenet drikkevand og malaria.
Masser af ældre får ikke den hjælp de har brug for, men de sover stadig med et tag over hovedet - modsat folk i naturkatastrofeområder.
Alt er relativt!
Selvfølgelig skal vi hjælpe ude i verden. Der er sat x antal millioner kroner af på statsbudgettet til den slags.
Det er urealistisk at tro, at vi kan "slippe" for den donation. Det er samtidig en investering og et imagespørgsmål. Vi er en del af verden, og vi kan ikke lukke skodderne i og kun hjælpe os selv.
Når alt det er sagt, så kan jeg sagens forstå folks holdning til, at det ikke kan være rigtigt, at vi ikke først hjælper vores egne. Virkeligheden er bare ikke så lige til.
Jeg får da så ondt i numsen, når jeg går til svømning med en spastisk lammet pige, som ikke en gang kan få en knallert, så hun kan komme rundt uden at skulle tilkalde handicapbussen!
Primært får jeg dog ondt i røven over, at der sidder nogle debile folk i stats- og kommunalsektoren, som ikke magter deres job.
Jeg er faktisk helt med på regerings udspil om, at man skal effektivisere administrationen i de offentlig sektor. Det er nemlig rystende så lavt bemidlet en del af de folk er.. Sorry. (fx. at bruge x antal millioner på at mandsopdække en udadreagererende psykisk syg - når ældre i selvsamme kommune må nøjes med 15 min hjælp om ugen!.. )
Anmeld