jeg er helt enig i, at det med at dele børnene lige over sker for forældrenes skyld, det ville jeg ikke vælge. ej heller at dele mine børn, så vi får lige mange (fx to til dig og to til mig). jeg kan huske da jeg læste Maise Njor og Camilla Stockmans sidste email korrespondance hvor Maise Njor skriver om en mulig skilsmisse mellem hende og hendes mand, at det der gør allermest ondt på hende i øjeblikket er tanken om, at hun skal se sine børn det mindre fordi han ikke kan finde ud af at blive i familien. det rørte mig meget, jeg kunne forestille mig, at man kunne blive lidt vred på den anden over netop den problemstilling.
nu har jeg en god veninde der fik en søn for snart 2 år siden og hun har så slået op med faderen her for nogle måneder siden. De bor dog stadig sammen indtil de finder nye lejligheder, men da vi talte om den mulige "skilsmisse" til jul (hvor hun stadig overvejede om hun virkelig skulle gå), fortalte hun, at hun var helt klar til at give faderen bopælsadresse osv fordi han bare er bedre til drengen end hun er, og så har han en familie i ryggen som meget gerne vil deres søn, og hele hendes familie er død. jeg blev helt stolt af hende over at hun var i stand til at se udelukkende på hvad der er bedst for hendes søn istedet for at kræve noget bestemt fordi hun er bange for at blive dømt af andre mødre fx. men de er sådan nogle mennesker som altid vil være i stand til at komme i hinandens hjem selvom de ikke er sammen mere, og det synes jeg virkelig er et "drømmescenarie" for et skilsmissebarn, at kunne nyde tid sammen med begge forældre, selvom de ikke er kærester. de er jo stadig forældre sammen 
det blev langt, sorry....jeg håber aldrig jeg for alvor skal tage stilling til hvordan den skal skærres 
Anmeld