Hvis du blev alenemor?

Ved godt det er lidt svært at forestille sig, men hvis I blev alene og skulle deles om tiden med børnene, hvordan ville I så gøre?

Jeg synes efterhånden der er så mange der vælger at dele børnene lige over, nærmest som en ting, altså vi har lige meget ret til ungerne og jeg vil jeg vil jeg vil...

Men ja, mit spørgsmål er...hvordan ville du ønske at leve, hvis du blev alene?

Jeg er jo alene og tænker tit over om man mon kunne gøre det bedre ved at ændre noget...om de valg der er taget er de bedste..osv osv..

Knus..

Eva skriver:

Ved godt det er lidt svært at forestille sig, men hvis I blev alene og skulle deles om tiden med børnene, hvordan ville I så gøre?

Jeg synes efterhånden der er så mange der vælger at dele børnene lige over, nærmest som en ting, altså vi har lige meget ret til ungerne og jeg vil jeg vil jeg vil...

Men ja, mit spørgsmål er...hvordan ville du ønske at leve, hvis du blev alene?

Jeg er jo alene og tænker tit over om man mon kunne gøre det bedre ved at ændre noget...om de valg der er taget er de bedste..osv osv..

Knus..

Altså mig og min mand er enige om at hvis vi nogen sinde skulle gå fra hinanden (sker forhåbentligt aldrig), så skal den af os der bliver boende (i skolediskriktet) have børnene, og den anden har dem hver anden weekend... For vi mener det er direkte skadeligt for børnene at bo en uge det ene sted og en uge det andet sted, ved det at det forvirrer børnene mere end godt er efter vores mening...

Eva skriver:

Ved godt det er lidt svært at forestille sig, men hvis I blev alene og skulle deles om tiden med børnene, hvordan ville I så gøre?

Jeg synes efterhånden der er så mange der vælger at dele børnene lige over, nærmest som en ting, altså vi har lige meget ret til ungerne og jeg vil jeg vil jeg vil...

Men ja, mit spørgsmål er...hvordan ville du ønske at leve, hvis du blev alene?

Jeg er jo alene og tænker tit over om man mon kunne gøre det bedre ved at ændre noget...om de valg der er taget er de bedste..osv osv..

Knus..

jeg er alene med min datter, men desværre ikke nogen farmand at dele med, så ved ikke lige hvordan jeg ville gøre det. Dog bed jeg mærke i noget som jeg ofte høre folk sige, nemlig at DE har ret til at se børnene lige meget.. Så er det bare jeg tænker: er det ikke børnene det handler om ? og er det ikke DEM der har lige meget ret til hver forældre?

bare en lille tanke herfra

Puha den er svær....

Helt egoistisk ville jeg have Liva størstedelen af tiden, MEN det ville jo være Liva det drejede sig om i den situation.

Jeg savnede selv at have et værelse hos min far, hvor jeg var på weekend hver 2. weekend. Så det ville jeg ønske for Liva, at selvom hun boede fast hos den ene af os, så havde hun sit eget værelse hos den anden, så hun følte det også var hendes hjem og ikke bare et sted hun var på besøg.

Jeg tænker noget i retningen af at hun skulle bo fast, med adresse, hos mig og så være hos sin far hver 2. weekend.... og så evt. 1-2 faste dage i løbet af ugen at hun enten overnattede hos far eller var der nogle timer.

Aj det er godt nok et svært spørgsmål Nu er Liva jo kun 2 1/2, så måske det ville være for forvirrende for hende på den måde...

Håber aldrig det er noget jeg behøver at skulle planlægge

Ayasmor skriver:

 

jeg er alene med min datter, men desværre ikke nogen farmand at dele med, så ved ikke lige hvordan jeg ville gøre det. Dog bed jeg mærke i noget som jeg ofte høre folk sige, nemlig at DE har ret til at se børnene lige meget.. Så er det bare jeg tænker: er det ikke børnene det handler om ? og er det ikke DEM der har lige meget ret til hver forældre?

bare en lille tanke herfra

I mange forældres øjne er det ikke længere børnene det handler om, men udelukkende dem selv og "deres ret"... Desværre...

Eva skriver:

Ved godt det er lidt svært at forestille sig, men hvis I blev alene og skulle deles om tiden med børnene, hvordan ville I så gøre?

Jeg synes efterhånden der er så mange der vælger at dele børnene lige over, nærmest som en ting, altså vi har lige meget ret til ungerne og jeg vil jeg vil jeg vil...

Men ja, mit spørgsmål er...hvordan ville du ønske at leve, hvis du blev alene?

Jeg er jo alene og tænker tit over om man mon kunne gøre det bedre ved at ændre noget...om de valg der er taget er de bedste..osv osv..

Knus..

Et utroligt spændende indlæg..... Kan jo desværre ikke svare, da jeg er 100 % alene om min datter.

MEN, jeg har det sådan at hvis hendes far kommer og vil være en del af hendes liv, så har han lige så meget ret til hende som jeg!!

Jeg tror også kun jeg har den indstilling da jeg 100% ved at han ikke vil kunne tage hende fra mig, eller ødelægge det gode bånd vi har oprettet imellem os

Men en ting er hvordan man har det, en anden ting er hvordan det bliver

Sorry jeg lige pressede mig ind, men ville lige give mit bud alligevel

Knus

TbCp skriver:

Puha den er svær....

Helt egoistisk ville jeg have Liva størstedelen af tiden, MEN det ville jo være Liva det drejede sig om i den situation.

Jeg savnede selv at have et værelse hos min far, hvor jeg var på weekend hver 2. weekend. Så det ville jeg ønske for Liva, at selvom hun boede fast hos den ene af os, så havde hun sit eget værelse hos den anden, så hun følte det også var hendes hjem og ikke bare et sted hun var på besøg.

Jeg tænker noget i retningen af at hun skulle bo fast, med adresse, hos mig og så være hos sin far hver 2. weekend.... og så evt. 1-2 faste dage i løbet af ugen at hun enten overnattede hos far eller var der nogle timer.

Aj det er godt nok et svært spørgsmål Nu er Liva jo kun 2 1/2, så måske det ville være for forvirrende for hende på den måde...

Håber aldrig det er noget jeg behøver at skulle planlægge

Jeg boede også fast hos min mor, men uden værelse hos min far. Det giver meget hurtigt en følelse af kun at være besøgende i hans hjem. Men jeg ville stadig foretrække at bo fast et sted, og så være sammen med den anden forælder i weekender og eftermiddage i hverdagen - i det omfang det kan lade sig gøre selvfølgelig...

Ayasmor skriver:

jeg er alene med min datter, men desværre ikke nogen farmand at dele med, så ved ikke lige hvordan jeg ville gøre det. Dog bed jeg mærke i noget som jeg ofte høre folk sige, nemlig at DE har ret til at se børnene lige meget.. Så er det bare jeg tænker: er det ikke børnene det handler om ? og er det ikke DEM der har lige meget ret til hver forældre?

bare en lille tanke herfra

Lige præcis...det er nemlig også sådan jeg tænker...det er barnets behov der burde vægtes højest, men altså, sådan er det jo bare ikke i virkeligheden...mange deler lige over og mon ikke mange også mener det er det bedste, men tror virkelig også der er dem der bare kræver lige ret over børnenes tid..

Milla-Victoria's mor skriver:

Et utroligt spændende indlæg..... Kan jo desværre ikke svare, da jeg er 100 % alene om min datter.

MEN, jeg har det sådan at hvis hendes far kommer og vil være en del af hendes liv, så har han lige så meget ret til hende som jeg!!

Jeg tror også kun jeg har den indstilling da jeg 100% ved at han ikke vil kunne tage hende fra mig, eller ødelægge det gode bånd vi har oprettet imellem os

Men en ting er hvordan man har det, en anden ting er hvordan det bliver

Sorry jeg lige pressede mig ind, men ville lige give mit bud alligevel

Knus

Jamen, du kan jo såvel som en kvinde i et parforhold godt tænke over hvordan du tror det ville være..

Klock skriver:

I mange forældres øjne er det ikke længere børnene det handler om, men udelukkende dem selv og "deres ret"... Desværre...

ja. synes det er virkelig trist for de børn der bliver kastet rundt mellem forældrerne fordi at DE mener de skal have dem lige meget. selvfølgelig fungerer det godt for nogle, men det er derfor at jeg mener man burde se på hvad der er bedst for børnene.