Hvordan var starten af jeres børns liv?

TbCp skriver:

Hun kom for tidligt, derfor vi var indlagt så længe...

Jeg mener hun var lidt over 3 mdr. da kolikken stoppede, efter 3 gange zoneterapi.

Fra hun var ca. 3 1/2 md. begyndte hun at sove hele natten og det gav mere overskud, så der begyndte det at blive lidt lettere syntes jeg...

Men jeg havde rigtig svært ved at have hende med nogle steder. Hun havde svært ved at rumme mange mennesker og jeg synes ikke folk var særlig gode til at tage hensyn.
Så det tog mig faktisk nok det første 1/2 år at komme rigtig ind i moderrollen....

Det er forståeligt, og selvfølgelig kører man træt i det ind imellem så! Jeg krydser finger for min dreng ikke kommer til at lide af det. Håber alt går bedre nu

mayapigen skriver:

Det er forståeligt, og selvfølgelig kører man træt i det ind imellem så! Jeg krydser finger for min dreng ikke kommer til at lide af det. Håber alt går bedre nu

Håber også for jer at i får et nemt barn

Min veninde fik verdens nemmeste lille pige... nøøøøj jeg var midsundelig

Nu går det fint her... der er stadig kampe, men kun dem der er ganske almindelige når man har en på 2 1/2 år

mayapigen skriver:

Ååå hvor skønt at høre en lykkelig historie! Jeg er naturligvis også glad for at høre, at det kan være hårdt... Men jeg var lige ved at blive bange for at ingen ville skrive noget positivt!

Jeg håber, ber og alt mulig andet, for at jeg får samme følelse og held som dig. Jeg glæder mig som en sindsyg til han kommer til verden. Men når alle mine veninder siger "Maya hyg dig imens du ikke er mor, for du får det såå hårdt, og du kan ikke nå i bad mv." Så ender man sgu til sidst med at frygte at blive mor - for alle har nermest advaret en mod det.

Du kan sagtens nå de ting som du plejer såsom bad, make-up osv..

Den eneste forskel er at man pludselig skal time tingene, hvor det før man får barn, er en selv der ene og alene bestemmer hvornår man vil gøre diverse ting..

Som Valle81 skriver, så glæd dig! Det er en fantastisk tid!!

Dansker i England skriver:

Jeg kan absolut komme med noget positivt. Jeg var hjemme 12 timer efter, jeg havde født, og min mand og jeg var begge enormt glade - og forbavsende friske. Vi nød den lille fuldt ud, og det  har vi gjort lige siden. Selvfølgelig har der været nogle nætter, hvor hun bare har grædt og grædt, men i det store og hele har der ikke været noget negativt, og jeg har aldrig grædt eller haft andre hormonelle forstyrrelser, efter jeg fødte.

Skøn historie!!!  Jeg krydser finger for jeg er lige så heldig. Min mand glæder sig, og jeg ved han vil støtte og hjælpe mig så meget han kan. Tror også det er en stor hjælp, hvis barnet skulle være lidt besværligt

- skriver:

Fuldt ud fantastisk Der er intet bedre end at give et barn liv og bare se det gro...

Min første datter var mælkeallergiker, tog ikke nok på i vægt og var indlagt 14 dage og sådanne småting, men var ikke skræmt.

Min søn fik kolik og havde det til han var 5½ mdr.

Mit 3. barn, endnu en søn har ingenting haft eller lign.

 

Og alligevel har vi fået 3 børn på 4 år... 

Så klager ikke. 

 

Indstil dig på at meget af livet i starten er baby og tage en dag af gangen, mange gange forventer folk for meget...

 

På trods af to børn med "problemer" er vi ikke skræmt og syntes stadig det helt fantastisk

Skønt at høre, og jeg har tit tænkt, at hvis det er så hårdt så hårdt, hvorfor får man så flere børn. De fleste har jo mere end et barn Hende min ene veninde er ved at prøve at få barn nr. 2. Det er skønt at hører, at selv om det kan være meget hårdt, og de kan være syge mv. så er det stadig dejligt bare at få lov at opleve dem! Tak, tror jeg får samme holdning

mayapigen skriver:

Ååå hvor skønt at høre en lykkelig historie! Jeg er naturligvis også glad for at høre, at det kan være hårdt... Men jeg var lige ved at blive bange for at ingen ville skrive noget positivt!

Jeg håber, ber og alt mulig andet, for at jeg får samme følelse og held som dig. Jeg glæder mig som en sindsyg til han kommer til verden. Men når alle mine veninder siger "Maya hyg dig imens du ikke er mor, for du får det såå hårdt, og du kan ikke nå i bad mv." Så ender man sgu til sidst med at frygte at blive mor - for alle har nermest advaret en mod det.

Hejsa:0)

Jamen selvfølgelig er det hårdt at blive mor, men det med at dine veinder siger det med at man ikke kan nå i bad er hvad manggen, lifen med på gør det til:0)

Da jeg fik min datter troede jeg at jeg skulle rende med hende på armen HELE tiden og at hun ville blive misrøgtet osv hvis hun bare lå og kiggede lidt selv mens hun var vågen. Så jeg havde også lidt "tidsproblemer" med bad og sådan:0) Men det gælder bare om hurtigt lige at få en daglig rutine, at stå op en halv time før man "ved" baby vågner, at tage vuggen7liften med på badeværelset og bade mens han/hun er vågen og mens man står og makeupper den foran spejlet så snakker man med baby osv.

Så alt er kun så hårdt og besværligt som man gør det til:0)

Nu er Anton nummer to, og man er meget mere afslappet omkring det hele, så denne gang føles det ogs meget lettere, da men er blevet mange erfaringer rigere:0)

Jeg kan se at nogle af de andre skriver at de har haft rigtig hårde fødsler, og jeg må sige, at jeg har været velsignet med to enormt gode og nemme og ukomplicerede fødsler,og det hjælper også meget at man ikke er sengeliggende den første tid:0)

Jeg håber også at du får en skøn start på livet som nybagt mor:0)

hej maya kan virkelig godt forstå du glæder dig  som en sindsyg til at blive mor. kan huske da jeg var gravid jeg glædede mig så meget og var så træt af ventetiden. da hun så endelig kom var det det smukkeste øjeblik i mit liv. det er skønt at være mor. selvfølgelig er det træls når man ikke får sin nattesøvn og selvfølgelig er det hårdt at hun har perioder hvor man slet ikke føler man magter noget fordi hun er så meget på, men alt det overskygges så nemt af de smil og de grin hun kommer med. jeg syntes at folk godt kan være hurtige til at brokke sig og når jeg selv lige er ved at falde i fælden tænker jeg på hvor meget jeg sætter pris på hende og det at være mor. det ville jeg jo ikke undvære for noget i verden. børn er jo som du ved meget forskellige men tror på at man skal finde det positive sind frem og så bare tage tingene som de kommer. glæder mig til at hører hvordan du selv oplever det at være mor når den lille kommer

mayapigen skriver:

Skøn historie!!!  Jeg krydser finger for jeg er lige så heldig. Min mand glæder sig, og jeg ved han vil støtte og hjælpe mig så meget han kan. Tror også det er en stor hjælp, hvis barnet skulle være lidt besværligt

Mit bedste råd til dig er, at du skal lade være med at stresse, for hvis mor er stresset er barnet stresset. Hvis mor er afslappet er barnet ofte også meget roligere. Jeg kan mærke forskel, for hvis jeg er ude, og hun bliver sulten og måske græder lidt, og jeg ikke kan finde mælken e.l, kan jeg godt nogle gange stresse, og det gør, at hun græder endnu mere. Men hvis jeg i samme situation tager det roligt og taler og/eller synger for hende, til maden bliver fundet nederst i tasken, så er hun også meget mere rolig.

Jeg kommer også gerne med en positiv historie.

Min dreng har fra begyndelsen sovet godt og kun fået mad 1-2 gange om natten. Det at få 4-5-6 timers sammenhængende søvn betyder meget i starten hvor man også skal komme sig fysisk over fødslen. Men han var sød, nem og jeg nød virkelig at amme ham da det blev ordentlig etableret og reguleret til hans behov efter ca 2 mnd. Min dreng er fra maj og jeg husker det som om vi var meget ude med ham og det at det var varmt gjorde mig mere tilbøjelig til at ta ham med ud tidligt da jeg altidi kunnne finde en bænk at sætte mig og amme på hvis det blev nødvendigt. Så jeg er helt klart for at planlægge så man får sommerbørn 

Han havde en periode fra ca 1-3 mnd alderen hvor han græd en del om aftenen, men så fik han bare lidt ekstra bryst og tid på arm og så gik det så småt over ved 3 mnds alderen. Tror mange oplever en grædende baby om aftenen i den alder, men så længe man er to til at ta den så klarer man jo også det. Og så lærer man jo efterhånden at forstå de små bedre.

Intimiteten og facinationen af den lille ny er helt unik, ansigtsudtryk, fagter og lyde er facinerende, og det er skønt med sådan en lille nyfødt! Glæder mig til juni hvor jeg skal opleve det igen

Held og lykke, og nyd den første tid sammen!

~Sarah~ skriver:

Du kan sagtens nå de ting som du plejer såsom bad, make-up osv..

Den eneste forskel er at man pludselig skal time tingene, hvor det før man får barn, er en selv der ene og alene bestemmer hvornår man vil gøre diverse ting..

Som Valle81 skriver, så glæd dig! Det er en fantastisk tid!!

 

Ja og det med at planlægge er jo noget man ved inden man får et barn. Men det ligger også til mig at gøre i forvejen, så mon ikke det hele nok skal blive lykkeligt her også Desuden har jeg et rigtig godt netværk, hvis vi skulle have brug for en dag alene. Men tak for de positive ord, dem vil jeg tage med mig