Hvordan var starten af jeres børns liv?

Jeg er lidt træt af at høre på negative oplevelser i starten af barnets liv. Jeg har et par "veninder", der fødte for 1 års tid siden, og som kun kan fortælle mig, hvor meget de grad i starten af deres barns liv, fordi det var så psykisk hårdt for dem. Jeg er intresseret i at høre jer andre, hvordan i opfattede starten af jeres børns liv? Jeg er ikke skramt, for glæder mig enormt meget, og tvivler da heller ikke på, at det bliver meget meget hårdt. Jeg ved også at det er forskelligt, alt afhængig af hvordan børnene har det mv. Men jeg kunne godt tænke mig at høre dette spørgsmål fra andre af...

Så hvordan oplevede i starten af jeres barns/børns liv?

Hilsen Maya

Jamen jeg kan desværre ikke rigtig komme med noget positivt.... jeg synes det var drønhårdt.
Lå de første 2 uger på sygehuset, kom hjem og Liva fik kolik... Så den første tid var for mig virkelig hård... Og jeg havde dage hvor jeg "fortrød" jeg havde fået hende og havde mest lyst til at aflevere hende tilbage til sygehuset (fik dog dårlig samvittighed allerede 2 sek efter jeg havde tænkt tanken )

Tja, for at være helt ærlig, så var det.....jeg ved ikke hvad jeg skal sige, for selvfølgelig var jeg glad, men ikke lykkelig svævende på en lyserød sky. Jeg havde en meget hegtig fødsel, og den satte sig sine spor i mig i mange mange måneder efter, -og selvom jeg er vildt god til spædbørn, så var jeg alligevel vildt usikker! -og ja, jeg græd en del med og uden tårer.

TbCp skriver:

Jamen jeg kan desværre ikke rigtig komme med noget positivt.... jeg synes det var drønhårdt.
Lå de første 2 uger på sygehuset, kom hjem og Liva fik kolik... Så den første tid var for mig virkelig hård... Og jeg havde dage hvor jeg "fortrød" jeg havde fået hende og havde mest lyst til at aflevere hende tilbage til sygehuset (fik dog dårlig samvittighed allerede 2 sek efter jeg havde tænkt tanken )

Okay jeg forstår dig virkelig godt, især hvis hun var så uheldig at have kolik. Hvornår gik det over og hvornår blev det nemmer for dig? Jeg er jo nød til at forberede mig på hvad der kan ske

mayapigen skriver:

Jeg er lidt træt af at høre på negative oplevelser i starten af barnets liv. Jeg har et par "veninder", der fødte for 1 års tid siden, og som kun kan fortælle mig, hvor meget de grad i starten af deres barns liv, fordi det var så psykisk hårdt for dem. Jeg er intresseret i at høre jer andre, hvordan i opfattede starten af jeres børns liv? Jeg er ikke skramt, for glæder mig enormt meget, og tvivler da heller ikke på, at det bliver meget meget hårdt. Jeg ved også at det er forskelligt, alt afhængig af hvordan børnene har det mv. Men jeg kunne godt tænke mig at høre dette spørgsmål fra andre af...

Så hvordan oplevede i starten af jeres barns/børns liv?

Hilsen Maya

Hejsa:0)

Kan godt forstå du bliver træt af det, for negative historier kan hurtigt fylde for meget:0)

Jeg har født for 12 dage siden og har jordens mest rolige dreng. Han sover, spiser og skider - lever efter de tre S'er:0) Han græder ikke, eller dvs i tre sukunder indtil flasken rammer hans mund når han vågner.   Hvis det stod til ham, så skulle jeg have den klar 5 min inden han vågnede så han ikke skulle vente hele 30 sekunder som det tager at varme og lave den:0) Hehe, meget bestemt mand:0)

Der ud over så sover han om natten, vågner 2 gange for atspise og sover igen. Han hygger er stille og rolig og er bare nem at have med at gøre:0)

Da min datter blev født var det faktisk meget det samme. Hun fik dog en periode da hun var nogle uger gammel hvor hun græd en times tid om aftenen, men det er ikke noget at skrive hjem om:0)

Jeg synes den første tid er helt fantastisk og faktisk den nemmeste tid overhovedet:0) Synes det at have en 6 årig er mere hårdt:0)

Så glæd dig og se frem til en fantastisk tid:0)

Christina

mayapigen skriver:

Okay jeg forstår dig virkelig godt, især hvis hun var så uheldig at have kolik. Hvornår gik det over og hvornår blev det nemmer for dig? Jeg er jo nød til at forberede mig på hvad der kan ske

Hun kom for tidligt, derfor vi var indlagt så længe...

Jeg mener hun var lidt over 3 mdr. da kolikken stoppede, efter 3 gange zoneterapi.

Fra hun var ca. 3 1/2 md. begyndte hun at sove hele natten og det gav mere overskud, så der begyndte det at blive lidt lettere syntes jeg...

Men jeg havde rigtig svært ved at have hende med nogle steder. Hun havde svært ved at rumme mange mennesker og jeg synes ikke folk var særlig gode til at tage hensyn.
Så det tog mig faktisk nok det første 1/2 år at komme rigtig ind i moderrollen....

TRÆT træt træt træt....det er det jeg husker mest...og så lige en masse amning...jeg synes virkelig jeg tænkte meget på søvn og følte ikke jeg blev mig selv sådan rigtigt før jeg stoppede med at amme og drengene så sov igennem.

Jeg kan absolut komme med noget positivt. Jeg var hjemme 12 timer efter, jeg havde født, og min mand og jeg var begge enormt glade - og forbavsende friske. Vi nød den lille fuldt ud, og det  har vi gjort lige siden. Selvfølgelig har der været nogle nætter, hvor hun bare har grædt og grædt, men i det store og hele har der ikke været noget negativt, og jeg har aldrig grædt eller haft andre hormonelle forstyrrelser, efter jeg fødte.

Valle81 skriver:

Hejsa:0)

Kan godt forstå du bliver træt af det, for negative historier kan hurtigt fylde for meget:0)

Jeg har født for 12 dage siden og har jordens mest rolige dreng. Han sover, spiser og skider - lever efter de tre S'er:0) Han græder ikke, eller dvs i tre sukunder indtil flasken rammer hans mund når han vågner.   Hvis det stod til ham, så skulle jeg have den klar 5 min inden han vågnede så han ikke skulle vente hele 30 sekunder som det tager at varme og lave den:0) Hehe, meget bestemt mand:0)

Der ud over så sover han om natten, vågner 2 gange for atspise og sover igen. Han hygger er stille og rolig og er bare nem at have med at gøre:0)

Da min datter blev født var det faktisk meget det samme. Hun fik dog en periode da hun var nogle uger gammel hvor hun græd en times tid om aftenen, men det er ikke noget at skrive hjem om:0)

Jeg synes den første tid er helt fantastisk og faktisk den nemmeste tid overhovedet:0) Synes det at have en 6 årig er mere hårdt:0)

Så glæd dig og se frem til en fantastisk tid:0)

Christina

Ååå hvor skønt at høre en lykkelig historie! Jeg er naturligvis også glad for at høre, at det kan være hårdt... Men jeg var lige ved at blive bange for at ingen ville skrive noget positivt!

Jeg håber, ber og alt mulig andet, for at jeg får samme følelse og held som dig. Jeg glæder mig som en sindsyg til han kommer til verden. Men når alle mine veninder siger "Maya hyg dig imens du ikke er mor, for du får det såå hårdt, og du kan ikke nå i bad mv." Så ender man sgu til sidst med at frygte at blive mor - for alle har nermest advaret en mod det.

mayapigen skriver:

Jeg er lidt træt af at høre på negative oplevelser i starten af barnets liv. Jeg har et par "veninder", der fødte for 1 års tid siden, og som kun kan fortælle mig, hvor meget de grad i starten af deres barns liv, fordi det var så psykisk hårdt for dem. Jeg er intresseret i at høre jer andre, hvordan i opfattede starten af jeres børns liv? Jeg er ikke skramt, for glæder mig enormt meget, og tvivler da heller ikke på, at det bliver meget meget hårdt. Jeg ved også at det er forskelligt, alt afhængig af hvordan børnene har det mv. Men jeg kunne godt tænke mig at høre dette spørgsmål fra andre af...

Så hvordan oplevede i starten af jeres barns/børns liv?

Hilsen Maya

Hej..

Jeg vil gerne fortælle dig om vores positive start på min søns liv.. Anthon er nu 4 mdr..

Ja, selvfølgelig er det "hårdt" for du kan pludselig ikke gøre hvad der passer DIG! Men når det så er sagt, så synes jeg at vores start har været RIGTIG god.. Første nat på hospitalet sov min søn 6 timer i træk.. Wooow! Tror du lige jeg var forvirret og bange, da jeg nærmest vågnede veludhvilet UDEN at have været oppe og amme?  Men ved siden af mig lå den smukkeste lille dreng og sov sødt..

Da vi kom hjem, besluttede vi at vi ikke ville have alt for mange besøg (dem klarede vi på hospitalet), da vi gerne ville lære vores søn at kende og ikke skulle lege værter.. Vi nød vores søn når han var vågen og sov når han sov..

Jeg vil ærligt indrømme at det at blive mor ikke har været så hårdt som jeg troede at det ville blive.. Men vi har også været heldige at få en NEM NEM NEM søn.. Han sover nu fra kl. 1930 - 0730 og vågner kun en enkelt gang og får mad..

Jeg håber at det var sådan en historie du ville høre?  Og du må endelig skrive hvis der er andet..

// Sarah