Hvornår begyndte i at tage jeres nyfødte med ud?

Uha, jeg mener kun han var 1 dag gammel. Han blev født i sommers(juli) under den kæmpe hedebølge vi havde på det tidspunkt, så vi kunne slet ikke holde os indenfor.

Da hun var 4 dage gammel, gik jeg med hende i barnevognen fra patienthotellet ned i byen for at købe mig et kamera!!  Kunne bare ikke undvære den mere

tinpou skriver:

Tak skal du have:-)

Det er jo heller ikke fordi jeg kun sidder og tænker på hvordan jeg skal slippe afsted hjemmefra uden barnet. Jeg forestiller mig jo også at jeg selvfølgelig har ham med mig når jeg skal ud. Men alligevel kunne jeg også godt forestille mig at det indimellem kunne være både praktisk og rart hvis det var muligt at smutte afsted kortavrigt alene og lade faren blive hjemme ved bebsen. Men ja, det skal jo så selvfølgelig være lige efter amning:-)

Det var så lidt.

Vi er jo alle så forskellige, der er jo nogen der lige skal ha 5 10 min for dem selv også selvom de er mor. Det er jo også helt ok, jeg tænkte så hellere ikk at du ville "slippe" for den lille, mere at du ville vide om du kunne handle selv hvis det var det du ville.

Anonym skriver:

Som overskriften lyder : Hvornår begyndte i at tage jeres nyfødte med ud?

Daniella var 2,5 dag gammel da vi var ude og trille en dejlig tur på en skøn sommerdag

lion skriver:

Det var så lidt.

Vi er jo alle så forskellige, der er jo nogen der lige skal ha 5 10 min for dem selv også selvom de er mor. Det er jo også helt ok, jeg tænkte så hellere ikk at du ville "slippe" for den lille, mere at du ville vide om du kunne handle selv hvis det var det du ville.

 

Ja lige præcis - hvad man egentlig skal forvente der er muligt med sådan en lille fis:-)

tinpou skriver:

Tak skal du have:-)

Det er jo heller ikke fordi jeg kun sidder og tænker på hvordan jeg skal slippe afsted hjemmefra uden barnet. Jeg forestiller mig jo også at jeg selvfølgelig har ham med mig når jeg skal ud. Men alligevel kunne jeg også godt forestille mig at det indimellem kunne være både praktisk og rart hvis det var muligt at smutte afsted kortavrigt alene og lade faren blive hjemme ved bebsen. Men ja, det skal jo så selvfølgelig være lige efter amning:-)

Det kan du også sagtens, men tror slet ikke du har lyst til det i starten:-) Jeg har bare villet være sammen med mine babyer i starten og med Milas brugte jeg de to første dage i sengen (var der for det meste) fordi amningen ikke fungerede så godt med Filuca, så jeg lagde mig derind med ham og koncentrerede mig kun om det :-)

Når bebsen bliver lidt større kan du sagtens handle eller lign, jeg tog altid afsted lige efter amning, så var det fint:-) Altså med at blive lidt større mener jeg når du ligesom har styr på amningen og føler dig tryg ved at gå + at din mand føler sig tryg ved at have ham lidt alene:-)

Tina2 skriver:

Det kan du også sagtens, men tror slet ikke du har lyst til det i starten:-) Jeg har bare villet være sammen med mine babyer i starten og med Milas brugte jeg de to første dage i sengen (var der for det meste) fordi amningen ikke fungerede så godt med Filuca, så jeg lagde mig derind med ham og koncentrerede mig kun om det :-)

Når bebsen bliver lidt større kan du sagtens handle eller lign, jeg tog altid afsted lige efter amning, så var det fint:-) Altså med at blive lidt større mener jeg når du ligesom har styr på amningen og føler dig tryg ved at gå + at din mand føler sig tryg ved at have ham lidt alene:-)

Hej Tina:-)

det er sjovt, det er nøjagtigt det billede jeg har i mit hoved, som du beskriver der! Altså at komme hjem fra hospitalet hvor vi bare begge to ligger inde i sengen med ham mellem os og kigger på ham, rører ved ham og snuser til ham - ja, bare "tager ham ind". jeg tror overhovedet heller ikke jeg kommer til at have lyst til andet de første dage - totalt osteklokke forestiller jeg mig:-).

Men så kender jeg også bare mig selv og ved der kommer en anden tid. Tag nu min mand fx, han er sådan en "hjemmefødning", kan snildt sidde hjemme ved computeren hele dagen uden at få kuller. Efter en lang hård uge, kan jeg også nyde at bure mig inde fx det meste af lørdagen, men så bliver det også allerede nok med det og så får jeg som sagt kuller og så skal jeg bare ud og have luft og bevæge mig lidt. Mit liv med heste er også meget min ventil, det er der jeg får rum og luft og vender hjem med fornyet energi. Så derfor håber jeg meget at jeg får en baby som er med på at skulle "ud på eventyr" og ikke kun hænge derhjemme. Og ja, så har jeg også tænkt på hvornår farmdn mon kan klare tjansen selv sådan kortvarigt, hvis man liiiige skal noget:-) Det er bare vildt svært at forestille sig, man aner jo ikke hvad det er:-)

tinpou skriver:

Hej Tina:-)

det er sjovt, det er nøjagtigt det billede jeg har i mit hoved, som du beskriver der! Altså at komme hjem fra hospitalet hvor vi bare begge to ligger inde i sengen med ham mellem os og kigger på ham, rører ved ham og snuser til ham - ja, bare "tager ham ind". jeg tror overhovedet heller ikke jeg kommer til at have lyst til andet de første dage - totalt osteklokke forestiller jeg mig:-).

Men så kender jeg også bare mig selv og ved der kommer en anden tid. Tag nu min mand fx, han er sådan en "hjemmefødning", kan snildt sidde hjemme ved computeren hele dagen uden at få kuller. Efter en lang hård uge, kan jeg også nyde at bure mig inde fx det meste af lørdagen, men så bliver det også allerede nok med det og så får jeg som sagt kuller og så skal jeg bare ud og have luft og bevæge mig lidt. Mit liv med heste er også meget min ventil, det er der jeg får rum og luft og vender hjem med fornyet energi. Så derfor håber jeg meget at jeg får en baby som er med på at skulle "ud på eventyr" og ikke kun hænge derhjemme. Og ja, så har jeg også tænkt på hvornår farmdn mon kan klare tjansen selv sådan kortvarigt, hvis man liiiige skal noget:-) Det er bare vildt svært at forestille sig, man aner jo ikke hvad det er:-)

Det kan du kun selv afgøre, jeg tror det er meget forskelligt!! Mht at tage bebsen med over til hestene burde det jo slet ikke være noget problem... Skal du bare derover og kigge (altså hvor du ikke skal ride) kan du jo sagtens have ham med, jeg synes faktisk du skulle kigge på en slynge eller en vikle:-)

Det er bare så dejlig og nemt at have sin baby med i en slynge... Kan måske godt være lidt besværligt med en barnevogn nogle steder...

Jaaaah, glæd dig til den første "osteklokketid", det er SÅ skønt, og man kan bare slet ikke forstå at man selv har skabt noget der er SÅ smukt!!! :-) Man kan slet ikke få øjnene fra det barn- jeg kunne ligge vågen om natten og bare ligge og kigge på mine smukke børn:-)

Sidste gang troede jeg faktisk ikke det ville blive helt så specielt fordi det jo ikke var første barn, men det var præcis ligeså specielt:-) Især fordi Thomas og jeg havde en mere at dele det med, nemlig Filuca....  Den følelse man har 2. gang hvor man har gjort sit ældste barn til storesøster/bror, jamen den kan bare slet ikke beskrives!!!!

Filuca lå med ham inde i sengen og de lå bare og kiggede på hinanden, hun var med udenfor og bestemme hvor storken skulle stå og var med Thomas ude at hejse flaget..... Så det er bestemt ligeså specielt de andre gange som det er 1. gang:-)

Og selvom du er 1. gangs så sætter jeg lige et par pics ind fra den første dag med Milas- vi kom hjem fra sygehuset efter 4 timer:-)

Min mand og jeg tog hjem fra hospitalet 18 timer efter at jeg havde født, så der var baby ude for første gang, hun var SELVFØLGELIG rigtig godt pakket ind, men så ikke ud til at være mærket af det, siden har hun været ude HVER dag!

Hun er fra den 19 januar, og der var det meget koldt, også i dagene efter, så hun hun er først begyndt at sove ude, efter at det er blevet +5-7 grader.

Før det blev lunt, var hun ude i ½ time ca. af gangen. Der har ikke været noget problem...