føler jeg er alenemor selvom jeg er sammen med faren.

Åhhh, damp. Er han i behandling? Er det blevet værre eller bedre efter han blev pensioneret? Og, hvad med efter I fik Asta?

Jeg synes du under alle omstændigheder skal tage en snak m din læge om, hvad du gør.

Astasmor skriver:

har længe gået og følt jeg stod alenemor selvom jeg er sammen med faren til Asta Maria, jeg laver stort set altig med hende.

han tager hende næsten aldrig i løbet af dagen, og det er altså hårdt at have hende alene når man har en der kan tage lidt over. Specielt nu når hun har en ide om at skal være vågen det meste af natten så man intet søvn får næsten. når jeg spørg om han ikke kan tage hende lidt om natten så får jeg bare en møgfald at det kan da ikk passe at jeg ikk selv kan når alle andre kan, men nu er det jo sådan jeg tager hende hele dagen. spørg jeg om han vil tage hende bare 2 minutter så vil han som regl ikke fordi så har han gæster eller så der et eller andet "vigtig" i det han spiller på computeren (han har altid venner på besøg og sidder altid ved sin computer)

jeg er ved at få nok nu orker det ikk, vil også gerne kunne puste ud så jeg har mere overskud til min datter.

 

Hej..

Det er jeg ked af og høre..

Men sådan er det også her :(, min kæreste er bare næsten aldrig hjemme da han arbejder meget og når han endelig er hjemme ser han bare tv eller, sidder på nettet, man han kan da skifte en ble en gang i mellem hvis jeg virkelig skal tvinge ham..

Men det dårlige er nu min søn er begyndt at vælge ham fra og vi har knyttet os rigtig meget og det er nu hårdt for mig at se at han ikke vil være hos sin far når jeg er til stede, og hvis han har ham alene bruger han det første kvarter på at gå og græde og sige min mor, han er nu lige blevet 2 år i februar.

tinekj skriver:

Åhhh, damp. Er han i behandling? Er det blevet værre eller bedre efter han blev pensioneret? Og, hvad med efter I fik Asta?

Jeg synes du under alle omstændigheder skal tage en snak m din læge om, hvad du gør.

han vil ikke ha noget hjælp til hans damp desværre.

som jeg kan forstå på ham ligger det som det har gjort det meste af tiden. det er ikke blevet bedre efter vi fik asta faktis næsten værre.

har sppurgt min læge og min familierådgiver og de siger de syntes jeg skulle få ham med i nogen af de grupper der er for voksne med adhd men vil han ikke og jeg skal så prøve at forstå ham og være der for ham når han har dårlige dage jo hvilket jeg også er. men har også asta at tage mig af så det er begænset for hvor meget jeg kan være ved ham og så også ha hende samme tid med når han ikke vil være med til at lege med hende for det kan få ham i godt humør det ved jeg men han vil ikke.

Sebastians Mor skriver:

Hej..

Det er jeg ked af og høre..

Men sådan er det også her , min kæreste er bare næsten aldrig hjemme da han arbejder meget og når han endelig er hjemme ser han bare tv eller, sidder på nettet, man han kan da skifte en ble en gang i mellem hvis jeg virkelig skal tvinge ham..

Men det dårlige er nu min søn er begyndt at vælge ham fra og vi har knyttet os rigtig meget og det er nu hårdt for mig at se at han ikke vil være hos sin far når jeg er til stede, og hvis han har ham alene bruger han det første kvarter på at gå og græde og sige min mor, han er nu lige blevet 2 år i februar.

ja det lyder også hårdt, min er så hele tiden hjemme jo men det føltes ikke sådan.

min datter er nu næsten 9 måneder og har sagt sit første ord som var moar og mange siger altså de siger far først, og hun var meget tæt knyttet til sin far men nu vil enlig heller være ved mig, sidder hun ved ham som hun gør nogen gange så lige så snart jeg går forbi rækker hun armene ud og vil over til mig. men sådan er det jo når hun nærmest kun ser mig og ikk ham så meget selvom han er her hele tiden.

Jeg tror du må gøre op med dig selv om det er sådan et hjem din datter skal vokse op i. Det er ikke let, det er jeg klar over. Men tænk, hvis det bliver værre?

Måske du sklle sætte ham stolen for døren og kræve han går i behandling, ellers må du gå af hensyn til jeres barn. Det er ikke sundt for et barn at have en far, der tydeigvis har det så skidt som han har.

Astasmor skriver:

ja det lyder også hårdt, min er så hele tiden hjemme jo men det føltes ikke sådan.

min datter er nu næsten 9 måneder og har sagt sit første ord som var moar og mange siger altså de siger far først, og hun var meget tæt knyttet til sin far men nu vil enlig heller være ved mig, sidder hun ved ham som hun gør nogen gange så lige så snart jeg går forbi rækker hun armene ud og vil over til mig. men sådan er det jo når hun nærmest kun ser mig og ikk ham så meget selvom han er her hele tiden.

Hej.

Det gør min også så snart han ser mig, det er rigtig hårdt så kan sagtens forstå dig søde.

tinekj skriver:

Jeg tror du må gøre op med dig selv om det er sådan et hjem din datter skal vokse op i. Det er ikke let, det er jeg klar over. Men tænk, hvis det bliver værre?

Måske du sklle sætte ham stolen for døren og kræve han går i behandling, ellers må du gå af hensyn til jeres barn. Det er ikke sundt for et barn at have en far, der tydeigvis har det så skidt som han har.

nej det er det ikke...

det er svært for mig at gå for elsker ham da. men man skal jo også have det godt med at være i forholdet.

skal ha gjort op med mig selv om jeg vil eller ej og om hvor vidt det er godt for asta at vi stadig er her.

men går det sådan at vi ikke er sammen mere så skal han stadig ha lov at se sin datter og hun skal ha lov at se den del af familien for hun skal vide hvordan den familie er og hvordan hendes far er

Sebastians Mor skriver:

Hej.

Det gør min også så snart han ser mig, det er rigtig hårdt så kan sagtens forstå dig søde.

kun godt der er nogen der forstår en..

det altid dejligt så man ikk står og føler ingen forstår hvad man prøver at sige.

Jeg mener nu, at vil han være sammen med dig og jeres datter, så SKAL han have behandling. Og især, hvis I går fra hinanden og han skal være alene med hende som han har det nu. Det vil jo slet ikke gå.

Mine forældre gik fra honanden da jeg var omkr. 3 år og min far fik en depression. Det var absolut ikke sjovt at være sammen med ham de første par år efter, indtil han fik det godt igen. I dag holder jeg da af min far, men jeg har ikke et nært forhold til ham, og jeg er sikker på det har noget at gøre med hvordan han havde det, da jeg var lille.

Depressive eller psykisk ustabile forældre og børn hører ikke sammen med mindre de får hjælp.

tinekj skriver:

Jeg mener nu, at vil han være sammen med dig og jeres datter, så SKAL han have behandling. Og især, hvis I går fra hinanden og han skal være alene med hende som han har det nu. Det vil jo slet ikke gå.

Mine forældre gik fra honanden da jeg var omkr. 3 år og min far fik en depression. Det var absolut ikke sjovt at være sammen med ham de første par år efter, indtil han fik det godt igen. I dag holder jeg da af min far, men jeg har ikke et nært forhold til ham, og jeg er sikker på det har noget at gøre med hvordan han havde det, da jeg var lille.

Depressive eller psykisk ustabile forældre og børn hører ikke sammen med mindre de får hjælp.

nej men det ikk nemt når han ikke vil hjælpes jo.

for han mener han klare det fint, men gør han ikke for ved at hvis han nu fik det medicin han skulle ha ville han ha mere overskud i hverdagen til at kunne lege med asta bare lidt