føler jeg er alenemor selvom jeg er sammen med faren.

Jenet skriver:

Det er en skam, at han ikke kan være den far, han burde være. Men i længden bliver det hans problem - jeg synes ikke at du burde blive ved ham, hvis han fortsætter som han er; det fortjener du og din datter ikke. Det er selvfølgelig hårdt, at mått erkende, at han simpelthen bare ikke gør nok, men i sidste ende er det hans problem og hans valg, at han er som han er.

ja det er helt rigtig, det kan ikk blive ved med at jeg ikk får noget hjælp.

har overvejet lidt at flytte tilbage til min by (Odder) hvis det var og kikker faktis også lidt på lejligheder der omkring.

har gjort mig mange overvejelser om hvis vi skulle gå hver for sig

Astasmor skriver:

ja det er helt rigtig, det kan ikk blive ved med at jeg ikk får noget hjælp.

har overvejet lidt at flytte tilbage til min by (Odder) hvis det var og kikker faktis også lidt på lejligheder der omkring.

har gjort mig mange overvejelser om hvis vi skulle gå hver for sig

Det er måske en fjollet ting, og den virker muligvis ikke; men prøv og skriv en liste over de gode ting ved at blive og de dårlige ting ved at blive - og især fordelene ved at flytte.

Når du så har fået skrevet de ting ned, så prøv at få din kæreste til at læse det igennem... måske han så kan forstå det, hvis han har det hele på skrift og kan se hvordan tingene er.

Astasmor skriver:

har længe gået og følt jeg stod alenemor selvom jeg er sammen med faren til Asta Maria, jeg laver stort set altig med hende.

han tager hende næsten aldrig i løbet af dagen, og det er altså hårdt at have hende alene når man har en der kan tage lidt over. Specielt nu når hun har en ide om at skal være vågen det meste af natten så man intet søvn får næsten. når jeg spørg om han ikke kan tage hende lidt om natten så får jeg bare en møgfald at det kan da ikk passe at jeg ikk selv kan når alle andre kan, men nu er det jo sådan jeg tager hende hele dagen. spørg jeg om han vil tage hende bare 2 minutter så vil han som regl ikke fordi så har han gæster eller så der et eller andet "vigtig" i det han spiller på computeren (han har altid venner på besøg og sidder altid ved sin computer)

jeg er ved at få nok nu orker det ikk, vil også gerne kunne puste ud så jeg har mere overskud til min datter.

 

Heeej

Først et storttil dig..

Og når det så er sagt... Så kender jeg virkelig også til den følelse!! Herhjemme hjælper farmand heller ikke til.. Heller ikke ret meget med det huslige. Og lige nu har jeg både det huslige, min skole og sønnemand på 5mdr og holde styr på... Puuuh.. Det er virkelig ikke altid let.. Min kæreste har aldrig taget ham om natten... Og om dagen skal jeg næsten tvinge ham til det.. Når han så sidder med min søn, så hygger de sig virkelig også, men han gør det ikk af sig selv... Jeg ved godt at han har været på arbejde - men at passe et barn er virkelig fultidsarbejde.. Man er jo på 24 timer i døgnet..

Og bleskift - ja det kan vist stadig tælles på en hånd hvor mange gange han har prøvet det.. ØV!! Det er jo VORES barn..

Jeg ville ønske jeg havde et godt råd til dig... Men hvis du finder et god råd, så sig det endelig videre :-)

Stort Knus!

Renée88 skriver:

Heeej

Først et storttil dig..

Og når det så er sagt... Så kender jeg virkelig også til den følelse!! Herhjemme hjælper farmand heller ikke til.. Heller ikke ret meget med det huslige. Og lige nu har jeg både det huslige, min skole og sønnemand på 5mdr og holde styr på... Puuuh.. Det er virkelig ikke altid let.. Min kæreste har aldrig taget ham om natten... Og om dagen skal jeg næsten tvinge ham til det.. Når han så sidder med min søn, så hygger de sig virkelig også, men han gør det ikk af sig selv... Jeg ved godt at han har været på arbejde - men at passe et barn er virkelig fultidsarbejde.. Man er jo på 24 timer i døgnet..

Og bleskift - ja det kan vist stadig tælles på en hånd hvor mange gange han har prøvet det.. ØV!! Det er jo VORES barn..

Jeg ville ønske jeg havde et godt råd til dig... Men hvis du finder et god råd, så sig det endelig videre :-)

Stort Knus!

nu går min kæreste så hjemme hele dagen han er envelidepansionist så han har jo hele dagen og ejg gør hjemme og søger job.

det med bleskift kan også tælles på en hånd her.og det når de så bruger tid sammen ham og bettefisen så hygger de sig jo også rigtig meget, men han vil ikk give hende tøj på eller give hende et bad eller lege meget med hende, hvis det er noget så sidder hun ved ham ude ved hans computer og det er enlig hvad de to laver sammen..

skal nok sige til hvis der kommer et godt råd om hvad man skal gøre ved sådan nogen fyre der ikk er der for deres børn så meget som de burde

Jenet skriver:

Det er måske en fjollet ting, og den virker muligvis ikke; men prøv og skriv en liste over de gode ting ved at blive og de dårlige ting ved at blive - og især fordelene ved at flytte.

Når du så har fået skrevet de ting ned, så prøv at få din kæreste til at læse det igennem... måske han så kan forstå det, hvis han har det hele på skrift og kan se hvordan tingene er.

kunne godt prøve det, men han er ordblind så jeg skal læse det for ham højest sandsynligt.

som ejg plejer at sige så har jeg to børn og den ene er mere opmærksomheds krævende end den anden

Astasmor skriver:

kunne godt prøve det, men han er ordblind så jeg skal læse det for ham højest sandsynligt.

som ejg plejer at sige så har jeg to børn og den ene er mere opmærksomheds krævende end den anden

Ah, men så må du forsøge at læse det op for ham - og håbe han forstår, hvorfor du har valgt det.

Ja, jeg kunne godt forestille mig, at det er som at have 2 børn!

Jenet skriver:

Ah, men så må du forsøge at læse det op for ham - og håbe han forstår, hvorfor du har valgt det.

Ja, jeg kunne godt forestille mig, at det er som at have 2 børn!

ja der er ikk andet for.

det føltes meget som at ha to børn til tider.

Astasmor skriver:

har længe gået og følt jeg stod alenemor selvom jeg er sammen med faren til Asta Maria, jeg laver stort set altig med hende.

han tager hende næsten aldrig i løbet af dagen, og det er altså hårdt at have hende alene når man har en der kan tage lidt over. Specielt nu når hun har en ide om at skal være vågen det meste af natten så man intet søvn får næsten. når jeg spørg om han ikke kan tage hende lidt om natten så får jeg bare en møgfald at det kan da ikk passe at jeg ikk selv kan når alle andre kan, men nu er det jo sådan jeg tager hende hele dagen. spørg jeg om han vil tage hende bare 2 minutter så vil han som regl ikke fordi så har han gæster eller så der et eller andet "vigtig" i det han spiller på computeren (han har altid venner på besøg og sidder altid ved sin computer)

jeg er ved at få nok nu orker det ikk, vil også gerne kunne puste ud så jeg har mere overskud til min datter.

 

hej du...

nu skal du bare høre..  jeg har lige været igemmen nøjagtigt det samme...   for 3 uger siden, sagde jeg til min kæreste, at vi sku ha en snak, for jeg var godt træt af, at jeg sku stå for ALT, og jeg mener ALT..  jeg sagde at hvis han ikke ville begynde at hjælpe mere til herhjemme, så måtte vi heller gå fra hinanden, efter 9 år sammen. for så er det sku nemmere at være alene med vores datter..  så sagde han: så måtte jeg jo bare skride, for han ville ikke love noget, som han alligevel ik ku overholde..  så sagde jeg fint, så ville jeg bare tage på kommunen om mandagen..  selvføgelig ku jeg jo ik bare tage mine ting og skride, kan jo ik stå på gaden med min datter på 3 år.  vi havde så en meget stille weekend, heldigvis sov min datter hos sin mormor.. vi talte sådan set ikke sammen.. og da jeg så sku hente min datter igen om søndagen, var vi væk i mange timer..     da vi så kom hjem igen, havde han åbenbart tænkt meget over tingene..   han ville godt lige snakke om det igen, for han var ked af det hele, også ville han godt gi det en chance til, også lavede han ellers en liste over hvad han sku gøre, og hvilket dage han ville gøre det..   så nu er han begyndt at smørre madpakker, lave mad, hente barnet fra børnehave, og så handler vi sammen om lørdagen...       

jeg stillede ham stolen for døren, og ville flytte hvis han ik tog sig sammen...   han skulle åbenbart lige se at jeg mente det alvorligt..  og nu har vi det dejligt..  vi er fælles om tingene..         

sådan gjorde jeg, og det endte godt   

lunde skriver:

hej du...

nu skal du bare høre..  jeg har lige været igemmen nøjagtigt det samme...   for 3 uger siden, sagde jeg til min kæreste, at vi sku ha en snak, for jeg var godt træt af, at jeg sku stå for ALT, og jeg mener ALT..  jeg sagde at hvis han ikke ville begynde at hjælpe mere til herhjemme, så måtte vi heller gå fra hinanden, efter 9 år sammen. for så er det sku nemmere at være alene med vores datter..  så sagde han: så måtte jeg jo bare skride, for han ville ikke love noget, som han alligevel ik ku overholde..  så sagde jeg fint, så ville jeg bare tage på kommunen om mandagen..  selvføgelig ku jeg jo ik bare tage mine ting og skride, kan jo ik stå på gaden med min datter på 3 år.  vi havde så en meget stille weekend, heldigvis sov min datter hos sin mormor.. vi talte sådan set ikke sammen.. og da jeg så sku hente min datter igen om søndagen, var vi væk i mange timer..     da vi så kom hjem igen, havde han åbenbart tænkt meget over tingene..   han ville godt lige snakke om det igen, for han var ked af det hele, også ville han godt gi det en chance til, også lavede han ellers en liste over hvad han sku gøre, og hvilket dage han ville gøre det..   så nu er han begyndt at smørre madpakker, lave mad, hente barnet fra børnehave, og så handler vi sammen om lørdagen...      

jeg stillede ham stolen for døren, og ville flytte hvis han ik tog sig sammen...   han skulle åbenbart lige se at jeg mente det alvorligt..  og nu har vi det dejligt..  vi er fælles om tingene..        

sådan gjorde jeg, og det endte godt  

har jeg prøvet jo det virkede da også i nogen dage og så var det ovre igen. vi havde også aftalt jeg skulle vaske tøj og så ville han vaske op, som det ser ud til lige nu er det mig der er gjort beggedele. han har måske taget opvasket en eller to gange. vi har været sammen i 2 år og har en datter på næsten 9 mdr.

Jeg sidder her og tænker lidt.

Hvor længe har han været invelidepensionist? Og hvis idé var det at I skulle have børn sammen? Var han helt enig med dig i, at I skulle have et barn sammen? Og hvordan var arbejdsfordelingen inden I fik barn sammen? Snakkede I mens du var gravid, om hvordan Jeres liv ville blive når der kom en baby?

Hvis det er noget forholdsvist nyt, at han er beet pensioneret, kan det jo være, at han rent faktisk har en depression. Eller måske en forsinket fødselsdepression; sådan noget kan mænd også blive ramt af.

Har I snakket om, hvad det er for et forbillede han vil være for sin datter? Hun vil jo ubevidst bruge sin far som forbillede i de mænd hun som voksen kommer til at være kæreste med.

Og hvordan er arbejdsfordelingen i hans barndomshjem?

Med hensyn til det med at give tøj på, bade og så videre. Det kan jo være, at han rent faktisk er nervøs for at gøre noget forkert. Har du prøvet at guide ham fra sidelinien, uden at påpeget det, hvis han bare gør tingene på en anden måde, men ikke direkte forkert? Man kan jo fuldstændig miste troen på, at de gør noget som helst rigtigt og dermed lysten, hvis man hele tiden bliver irettesat.

Ja, det var bare nogle tanker om, hvad der kan være årsagen til, at han ikke deltager så meget.