Jeg ønskede mig ikke noget bestemt køn fra starten, men ved NFscanningen fik vi afvide af en lidt for ivrig (men meget sød) overlæge at det med 99% sikkerhed var en lille pige derinde. Så de indstillede vi os jo på, købte små kjoler og diskuterede pigenavne og kaldte maven for "hende" - liiige indtil vi ved MDscanningen fik afvide at den lille derinde med 110% sikkerhed ikke var en "hende"! 
Der må jeg indrømme at jeg blev -ja, skuffet... Ikke fordi jeg ønskede mig en pige mere end en dreng, men fordi det føltes som om vi "mistede" den datter vi havde gået og vænnet os til i 2 måneder... Der skulle lige en omstrukturering til før vi kunne vænne os til tanken om en dreng og sige farvel til den pige der aldrig havde været derinde. I går kiggede vi på det fine scanningsbillede vi fik med hjem fra NF, og min kæreste satte ord på for os begge da han sagde at det føles som om det overhovedet ikke er det samme barn... Billedet er taget af Cajsa Olivia (vores pigenavn) men barnet i maven er jo vores lille Jonathan...
Meget underlig følelse...
Nu kan det selvfølgelig ikke være andet end en dreng, men HVIS vi skal have flere børn kunne det være sjovt at få en af den anden slags 
Anmeld