Rikke&Liam skriver:
Undskyld men bliver da lige nød til at kommentere dette.
Skal det forstås på den måde at du mener dine børn bliver lykkeligere af at have dyrt tøj og fjernsyn på værelset??
Det kan jeg simpelthen ikke forstå!!
Jeg og min kæreste er begge vokset op i familier med hjemmesyet tøj, kun legetøj på fødselsdage og jul og en sjældent gang i tivoli eller legeland. Men vi havde en lykkelig barndom fordi vi begge havde forældre der havde tid og lyst til at være der for os, og ikke bare købte et stykke legetøj for at skjule den dårlige samvittighed.
Og det er helt sikkert noget vi vil give videre til vores børn.
Jeg måtte også selv købe en cykel for mine konfirmationspenge, og tjent mine egne penge siden jeg var 12 år og det har jeg sandelig ikke taget skade af. Tilgengæld har je respekt for ting og ved at man ikke bare kan købe og købe og en ansvarlighed der ikke kan købes for penge.
Det var lige et sidespring....men blev bare lidt overrasket over din indlæg. Gad vide hvor mange der har samme synspunkter.
Hejsa,
Jeg har altså heller ikke taget skade af at leve som jeg gjorde, men jeg har ofte følt mig udenfor i skolen når alle andre var på ferie i sommerferien - og hvad lavede jeg? Jeg legede på vejen .... 
Jeg mener bestemt ikke at mine børn bliver lykkeligere af at have smart tøj, tv og iphone - men det gør det måske nemmere i stykke af vejen. Jeg tænker at jeg ikke vil gøre som mine forældre gjorde - bruge børnepenge på dem selv, dem vil jeg da bruge på mine børn... Dermed ikke sagt at hver gang der bliver udbetalt penge så står jeg og tæller kroner for at være sikker på at de får noget. Jeg tænker bare at de skal mærke det, og det kan være i form af mange ting - og behøver ikke nødvendigvis at være fladskærm iphone osv. (nu var det jo også rimlig grove træk... da jeg slet ikke mener man som 12 årig skal have en iphone). Jeg vil da gerne kunne tage dem med i tivoli bonbonland - disneyworld og alt det jeg selv gik og drømte om da jeg var lille. Eller købe en stjernekikkert hvis det er det de interesserer sig for. Lade dem gå til ridning, spejder - ja hvad ved jeg.
Jeg gik selv til fodbold i rigtig mange år, og var super glad for det, lige indtil den dag hvor der ikke længere var råd til at gå til fodbold. Det var squ en hård nyser at skulle fortælle "jeg kan ikke være med mere, for min mor og far har ikke råd". tænker den dag idag at de kunne have sparet et eller andet sted, så jeg kunne have været gladere i skolen og haft noget at gå op i. Fx smøger - de er begge storrygere. Men det er jo bare min mening. Jeg tror da helt sikkert at der er mange der er lykkelige med mange børn i familien hvor man deles om alt - sådan bliver det bare ikke i min familie. Jeg vil hellere have to børn jeg kan give hele verden, end 5 hvor de skal deles.
En familie jeg kender skal deles om alt, tv, playstation, tøj, spil... det er altså ikke altid fryd og gammen når lillesøster vil se svampebob firkant, lillebror vil spille playstation og storebror vil se heroes - og der er ET TV i husstanden. Ja så kan man lave noget andet... og det gør de da også, men det er jo en kompromisag?
Eller at man ligepludselig ikke har råd til at sende sine børn i fritidhjem, børnehave osv fordi man har fået for mange. Så kan de da lege med hinanden derhjemme? Ej de har da brug for at komme ud og socialisere sig. Det synes jeg også er mega ubetænksomt og uretfærdigt.
Og børn driller - og så kan det godt være at man får afvide hjemmefra at det ikke betyder noget, men det gør det. Og det er sku aldrig sjovt at være en af dem der står udenfor.
Men nej, jeg mener bestemt ikke at man bliver lykkeligere af tv og iphone. Jeg ønsker bare at tilbyde mine børn noget bedre. Jeg håber du kan forstå bedre hvad jeg mener.
Stor hilsen
Zette
