Jeg vil gerne fortælle jer noget

jeg ved ikke hvem du er, men det er også underordnet.

da jeg blev gravid med tvillinger skulle jeg pludselig også forsvare mig selv overfor alt og alle, folk sagde at jeg var bindegal og at jeg aldrig ville kunne klare det alene. men med tiden fandt jeg ud af, at hvis du melder kontant ud, når folk kommer med brok, så holder de kæft.

du skylder ingen en forklaring! jeg ved godt at vores situationer på ingen måde minder om hinanden, andet end på det punkt at omverden liiiige synes de skal komme med deres mening.

så hold hovedet højt, smil, og sig at jeres familie er perfekt som den er og at i slet ikke har behov for endnu en lille terrorist i hjemmet

al mulig respekt herfra, særligt til din mand!

JustAnotherName skriver:

 

 Det var dog en FESEN straf !!!

Men hvor er det bare flot af din mand at stå frem og stå ved det der skete.
Det er jo ydmygende, og nedværdigende nok i sig selv, og der er så meget skyldfølelse forbundet med den slags ...."var det mon min egen skyld" - og gu' er det aldrig nogensinde offerets egen skyld!!
Jeg tror rigtigt mange ville skamme sig og være flove (og det har din mand sikkert også ind imellem følt) og derfor aldrig var stået frem, og havde turde være ærlige. Det må være et kæmpe brud på ens integritet og selvværdet bliver jo total smadret af det.

Sådan en forbrydelse burde bare have en meget meget hårdere straf!

Du har god grund til at være stolt af din mand.
Han PRØVER jo virkelig.....får psykologhjælp og har været meget ærlig og åben omkring det - både overfor dig, politiet og pressen.
Han kan være et forbillede for rigtigt mange andre børn/unge og små drenge som har været udsat for lignende.
Det er da flot at han bruger så grim en oplevelse så positivt - og måske er en stor hjælp for andre....helt uden han ved det.

Men straffen, den er satme for lille !!! 

Ja tak.. og manden kommer jo ud og fortsætter... dog har han taget navneforandring.

Nå ja og så fik min mand så den overdådige erstatning af 10.000kr  siger jeg bare!!!

Hellere undvære erstatning og så bure den mand inde!!!

Det er helt iorden at være anonym når man ønsker at beskytte andre, også selv om det er herinde i vores lille forum.

Jeg tager hatten af for din mand. Det han har været igennem lyder rigtigt hårdt, og at han så vælger at stå frem og fortæller om det i offentligheden er virkeligt flot. Ham kan du helt sikkert være stolt af.

Og som du selv skriver så er i en dejlig famillie og mangler ikke noget, så hvorfor ikke være tilfreds med dette

Anonym skriver:

Det er slet slet ikke for at prikke til jer og give jer dårlig samvittighed. 
Jeg har bare længe gået med det og nu skulle det ud. Jeg ville jo egentlig gerne have givet en ordentlig forklaring på det da der blev spurgt, men følte bare ikke at jeg kunne sige det den dag....

Men ja det er faktisk ufatteligt som man altid skal forsvare de valg man tager..... som om det bare aldrig er godt nok ligegyldig hvad man så vælger 

Det er klart, at det ikke var hensigten - det ved jeg!!! Men historien berører mig meget, og ikke desto mindre er jeg ked af at have været med til at bringe den frem hos dig - igen! Jeg synes, det er så skønt, at du tør dele denne historie med os herinde...vi er alle hele og sammensatte mennesker og for hver dag, bliver vi ns'ere klogere på hinanden. Jeg er beæret over den tillid, du viser os

Anonym skriver:

Jeg har følt at jeg har været nødt til at forklare mig overfor venner... fordi min mand jo får ret lang snor i disse situationer.... og jeg gør tingene uden at brokke mig, selvfølgelig gør jeg det.
Men når veninderne hæver øjenbrynene over at jeg igen igen har barn med, eller det igen igen er mig der rejser mig fra bordet for at skifte ble osv... ja så føler jeg at jeg må forsvare min mand og egentlig kommer det jo slet ikke dem ved 

Nej hvor må det bare være svært for dig, at være "alenemor" og at folk spørger til flere børn.

Jeg kan godt sætte mig ind i hvordan din mand har det og det må ikk være sjovt. Min fætter som er den dejligste mand i verden og største legebarn, blev en gang anklaget for at være pædofil, som han IKKE er. Det har gjort at han ikk har kunne skifte ble på sine nevøer eller nu eget barn, uden en der står ved siden af.

Jeg vil sige dette til dig, giv dem et kækt svar tilbage, når de spørg efter et barn mere som "hvem siger ikk vi prøver" eller " jeg har det fint med det barn du har nu".

Når de løfter øjnebrynene over du har barn med igen eller skifter ble hele tiden: glem dem, eller svar fræk tilbage der plejer at lukke munden på folk. Hvem siger ikk at du gerne vil ha dit barn med hver gang eller gerne vil skifte ble. Det kan da være at når den lille skal skiftes at I begge rejser sig, men at din mand bare venter ved wc'et på dig....

Jeg håber at snakke med en hjælper din mand.

Knuz Herfra

idamaria83 skriver:

Åhhh for pokker da, hvor bliver jeg da også helt ked af, at jeg har været et af dem, der har prikket lidt/presset på  for som Katrine skriver, så har det jo været kærligt ment!! Og det tror jeg også godt, at du ved...

Hvor er jeg bare GLAD for, at du vælger at fortælle det - for det gør bare, at det hele giver så meget mere mening! Jeg kan bestemt godt forstå, at situationen gør, at tanken om mere end ét barn bliver ekstremt skræmmende - og der er da bestemt heller ingen, der siger, at man skal have flere børn! Jeg er også helt vild med den sætning, Katrine skriver - og det er faktisk ikke mere end 14 dage siden, jeg sad og havde snakken med en veninde, som overvejer, at deres barn skal være enebarn! Det er nemlig ufatteligt, som man altid skal forsvare de valg, man gør sig...da jeg blev gravid med Lina var der da også mere end én, der lige løftede øjenbrynet i en "er det ikke lige tidligt nok"-gestus...og så skulle vi også forsvare vores valg om at få børn tæt på hinanden! Mange kom også med den der "er det planlagt" - og JA, det var planlagt!!

Alle familier er forskellige, mennesker er forskellige, og forskellige mennesker træffer forskellige valg, der nu en gang passer til den situation, de er i!! Det er det I gør, og det bør bestemt være helt og aldeles accepteret!

Respekt for dig, og for din familie, for det må sg* ikke være nemt at leve med sådan en fortid...

Hvor er det bare typisk folk nogen gange med deres dumme kommentar.

Hvorfor spørge nogen om deres barn var planlagt?

Der var også mange i min familie som synes Julius kommer hurtig efter Cassandra ca 18 mdr, men jeg har ikk hørt nogen sige det til min søster og der vil ca være 2 år og 1 mdr mellem hendes.

Hvad vedkommer det folk, hvor mange børn man vi ha eller ikk ha. Jeg plejer at sige så mange jeg kan få, for jeg vil gerne ha mange børn, men det kan være jeg synes 2 er nok når Julius kommmer ud. Hvis man "kun" vil ha en er det da også ok, det er jo op til en selv hvor mange børn man vil ha, heldigvis.

Jeg sidder også her og får gåsehud og tænker på min familie når jeg læser dette indlæg. Jeg bliver så  når jeg læser hvad der er sket for din mand. Men det er fordi jeg ved hvad det kan gøre ved ens liv. Der er hele 5 personer(begge køn) i min familie alle omkring min alder, som hvor en mand har haft for lange fingre, ja og det væreste af det hele er af en af din 5 lærte en anden dreng at kende og han kendte DESVÆRRE den samme mand og af samme grund.

Nej hvor må det være uendelig hårdt for jer begge! Jeg synes han er så sej, at han dog trods det forfærdelige der er sket ham, er i stand til dog at prøve.

Og du må ikke have alt for dårlig samvittighed over, at du en sjælden gang kommer til at flippe lidt ud over at det er dig der gør alt. Jeg er sikker på din mand godt kan forstå det, og ved at du ikke mener det så slemt! Det er jo hårdt indimellem, specielt når man mangler søvn... Det tror jeg vi alle kunne finde på, uanset om det så var vores mand...

Jeg har en veninde der har været udsat for det samme som din mand. Hun er alenemor og har det ikke vildt godt med at skifte dem og bade dem, men heldigvis KAN hun dog gøre det... Ellers kunne det osse blive ret svært at være enlig mor.

Håber din mand på et tidspunkt kan få det bearbejdet det så meget at han kan holde det ud! Han er så SEJ, at han gik til medierne for at det dumme svin ikke skulle slippe helt!!!!

Milka skriver:

jeg ved ikke hvem du er, men det er også underordnet.

da jeg blev gravid med tvillinger skulle jeg pludselig også forsvare mig selv overfor alt og alle, folk sagde at jeg var bindegal og at jeg aldrig ville kunne klare det alene. men med tiden fandt jeg ud af, at hvis du melder kontant ud, når folk kommer med brok, så holder de kæft.

du skylder ingen en forklaring! jeg ved godt at vores situationer på ingen måde minder om hinanden, andet end på det punkt at omverden liiiige synes de skal komme med deres mening.

så hold hovedet højt, smil, og sig at jeres familie er perfekt som den er og at i slet ikke har behov for endnu en lille terrorist i hjemmet

al mulig respekt herfra, særligt til din mand!

Vores familie ER nemlig perfekt som den er nu

Karo skriver:

Det er helt iorden at være anonym når man ønsker at beskytte andre, også selv om det er herinde i vores lille forum.

Jeg tager hatten af for din mand. Det han har været igennem lyder rigtigt hårdt, og at han så vælger at stå frem og fortæller om det i offentligheden er virkeligt flot. Ham kan du helt sikkert være stolt af.

Og som du selv skriver så er i en dejlig famillie og mangler ikke noget, så hvorfor ikke være tilfreds med dette

Jeg er også meget meget stolt af ham

bondepigen skriver:

Nej hvor må det være uendelig hårdt for jer begge! Jeg synes han er så sej, at han dog trods det forfærdelige der er sket ham, er i stand til dog at prøve.

Og du må ikke have alt for dårlig samvittighed over, at du en sjælden gang kommer til at flippe lidt ud over at det er dig der gør alt. Jeg er sikker på din mand godt kan forstå det, og ved at du ikke mener det så slemt! Det er jo hårdt indimellem, specielt når man mangler søvn... Det tror jeg vi alle kunne finde på, uanset om det så var vores mand...

Jeg har en veninde der har været udsat for det samme som din mand. Hun er alenemor og har det ikke vildt godt med at skifte dem og bade dem, men heldigvis KAN hun dog gøre det... Ellers kunne det osse blive ret svært at være enlig mor.

Håber din mand på et tidspunkt kan få det bearbejdet det så meget at han kan holde det ud! Han er så SEJ, at han gik til medierne for at det dumme svin ikke skulle slippe helt!!!!

Jeg bliver bare så ked af det når jeg får sagt ting han absolut ikke fortjener.

Hvor er det godt din veninde, med lidt besvær, kan klare at være alene om børnene.... 

Vi har faktisk ind imellem snakket om, hvad nu.... HVIS vi engang går fra hinanden.... han vil jo ikke kunne have vores barn alene...
Men det er der jo egentlig ingen grund til at snakke om, da der slet ikke er risiko for det