Han har fået psykologhjælp, men fik dog intet ud af det.... dog skal han nu til at gå til psykolog igen igen, dog pga. nogle andre ting... eller måske er disse ting opstået pga de ting der skete da han var dreng
Jeg kan godt se dit dilemma.
For det rager virkelig ikke andre, hvad der ligger til grund for Jeres måde at leve på, og gøre tingene på.
Samtidig, så reagerer folk jo sådan på det, fordi de holder af dig, og ikke synes, at det kan være fair, at det er dig der trækker det tunge læs, mere eller mindre alene, altid.
Hvis de vidste, så ville de bedre forstå!
Men det er ikke alting som andre behøver at vide.
Jeg kan sagtens se, at det er træls at føle det pres, når andre kigger skævt, og du føler, at du nærmest skal stå og forsvare det.
Øv .... hvorfor er vi mennesker også tit så slemme til at stikke næsen frem og blande os i andres måder at være/leve/gøre på.
Det ville være dejligt, hvis man bare altid kunne blive accepteret og forstået, uanset hvad - selvom man gør tingene forskelligt.
Men sådan er det desværre sjældent .... selv blandt gode venner og familie.
Anmeld