NynneKlink skriver:
Hmn, jeg tror nu det kommer an på personen ikke alderen.
Jeg var selv 21 da min ældste blev født, og selv om der er ting jeg har måttet opgive/udskyde grundet børnene, er jeg dybt lykkelig over at være blevet mor så ung som jeg er -og at de aller er født så tæt. de kommer jo ud af en ung og stærk krop, jeg har verken haft problemer med ivf el.l. og alle fødseler er da også klaret 'efter bogen' og uden andet smertelindring end en varmepude. når man er ung har man jo også flere æg, et antal som mindskes drastisk jo ældre man bliver, samt at melde om noget så enkelt (og vigtigt) som energi og overskud.. jeg er overbevist om at man har mere af det som 20 årig end som 40.. -men det er jo bare min personlige mening!
Det er jo langt fra sikkert at det er sådan for alle, men for mig, min mor, 2 mostre og meste af mine (mødre) veninder virker det i hvertfald. :-D
desuden skal man jo også tænke på evt fare man udsetter sit ufødte barn for ved at blive gravid i en 'højere' alder... DOWN er bare et eksembel...
Hvis det er erfaring du mener, og ikke desideret alder så er det jo meget individuelt...
erfaring om børn får du jo først RIGTIGT når du selv har børn.. så det har nok ingen forskel om man er 20 30 eller 40...
jeg kender mænd og kvinder der på 20 har været mere igennem end de meste på 40... og derved fået mange erfaringer og meget viden....
alt i alt, så tror jeg det er meget individuelt... men jeg er nu glad for min situation... desuden, hvorfor vente til livet næsten er slut med at bringe noget så skønt som et barn ind i det????
mine børn er en del af hele mit voksne liv, ikke kun den sidste del... desuden ved ingen jo hvorlænge de lever, min mor blev 44, havde hun ventet til 40 ville jeg være 10 nu, og ikke mor til 3 med nr 4 på vej... :-)
Godt skrevet og jeg tror du har helt ret! 
Jeg er den yngste ud af 5, hvor der fra den ældste til mig er 14 år! Min mor var kun knap 22, da hun fik den ældste og 35 da hun fik mig.. Mine ældste søskende, 3 af dem (Hvor min mor var 22, 25 og 30) har NYDT at have hende som mor med alle deres udflugter, legetimer, godnatlæsning og senere med skolearbejde..
Min yngste bror og jeg (Hvor min mor var 32 og 35) har ikke rigtigt fået noget af de der udflugter, legetimer eller lign. Jeg kan huske jeg næsten altid fik beskeden : Jeg gider ikke, spørg dine brødre! Jeg kan ikke huske jeg fik godnathistorier, men det kan de 3 ældste? Og jeg kan ved gud heller ikke huske jeg fik hjælp med mine lektier, selvom jeg havde brug for det, men det kan de ældste også... 
Jeg har konfronteret min mor med dette og hendes svar var rent faktisk, at hun nok ikke havde så meget energi som hun havde med de første, da hun jo var noget yngre med dem..
Og da jeg fortalte min mor vi ventede os, blev hun overlykkelig og syntes det var alletiders vi begyndte så tidligt, da hun ved jeg også gerne vil have mange børn - inden jeg bliver "for gammel" ...
Jeg siger ikke at alle er/får det sådan, men det er af egen erfaring og min mor tilstår endda 
UNDSKYLD det blev så langt og rodet! 
