Ung mor vs. "gammel" mor?

Puha dette bliver en lang smørre. Så er i advaret

Jeg var selv 18 år da jeg fik min første. Jeg mente også selv at jeg havde oplevet alverden og at det hele bare blev lutter lagkage. Når nu jeg bare fik det her barn, så ville alt gå fint. Jeg ville klare alt til ug.

Min søn har fået al den kærlighed et barn skal have. Han er elsket af sine bedsteforældre på begge sider og selvfølgelig af hans far og mig. Han har aldrig manglet noget. MEN det hele havde altså været lettere hvis jeg havde ventet. Hans far og jeg var gået fra hinanden da han blev født, ja faktisk allerede da jeg opdagede at jeg var gravid, så det var ingen overraskelse at jeg skulle være enlig mor. Det første år kørte vi faderskabssag så der var hans far slet ikke en del af hans liv og de næste 6-7 år var det når det lige passede hans far. I perioder gik der 4-5 måneder imellem. Heldigvis trådte min søns farmor til i de perioder hvor hans far havde travlt med andet. Hun har hele tiden været en god støtte. Nu er hans far endelig blevet moden og min søn er der nu fast hver anden weekend. Det havde min søn været sparret for hvis jeg havde ventet.

Jeg synes egentlig ikke det var svært, da min søn var lille. Det var basale behov der skulle dækkes og det gik jo nemt. Nu er min søn 11 år og pre-teenager og nu kan jeg godt mærke at der er nogle ting der havde været nemmere for mig hvis jeg havde ventet med at få ham. Hermed ikke sagt at jeg ikke ville have fået ham hvis jeg kunne gøre det om.

Som ung mor skal du være lige lidt bedre til det hele end ældre mødre for at blive vurderet ligeså god. Da min søn var mindre kunne man for eksempel aldrig sætte en finger på hans tøj, hår eller renhed (hermed ment at der aldrig var en plet nogle steder). Det kunne jeg ikke "tillade" for så ville folk tænke at jeg var en ung mor der ikke havde styr på det hele.

Du er aldrig jævnaldrende med de andre forældre i vuggestue, børnehaven og skolen og er derfor altid lidt "udenfor".

Du har måske i perioder bekymriger om studie, økonomi og lignende og det kan godt tage meget energi. Kærestesorger endnu mere

Jeg er nu 29 år og også mor til en på 2,5 år og en på 6 måneder og hvor er det dog en mere afslappet måde at være mor på. Der er ingen der ser skævt til mig og ingen der lige skal fortælle mig hvordan jeg skal gøre det ene og det andet. Når min datter på 2,5 år skaber sig i supermarkedet smiler folk til mig i stedet for at sende mig et foraget blik. Der er ingen der bider mærke i at hun har spildt ned af sin bluse. Og vi er jævnaldrende med de andre forældre. Det er egentlig meget andres fordømmelse der tager energi og kræfter fra en ung mor og det er da ret trist. Tænk hvis man accepterede hinanden

Jeg tror ikke på dem der siger at andres mening ikke tæller. Ingen er helt ligeglade.

Der er altså mere stabilitet i en familie med lidt ældre forældre. De går heller ikke helt så tit fra hinanden. Jeg siger ikke alle problemer er løst fordi du er 30 år når du får din første, men der er godt nok mange ting der er nemmere.

Det er altid en stor omvæltning at få sit 1.barn og det er uanset alder. I min sidste mødregruppe var der en mor på 36 år. Hun var jurist og meget glad for sit job og sin titel. På mig virkede det som om hun havde fået barn fordi "det gør man". Da sønnen var 3 måneder snakkede hun allerede om at hun skulle have en au´pair og at hun glædede sig sådan til at komme tilbage på arbejde. Hun kunne slet ikke finde ud af rollen som mor og var overnervøs og forsigtig. F.eks. ville barnet kun sove oppe hos hende så det fik han lov til. Så sad hun gerne mussestille i 3 timer - bare den lille sov   Så nej ældre kvinder er ikke nødvendigvis bedre mødre - det afhænger helt af den enkelte.

Ja det var så min oplevelse af at være ung og ældre mor.

Må lige tilføje at hvis man ser bort fra økonomien kan det være en stor fordel at være under uddannelse når man har små børn. Du kan blive hjemme med barnet når det er sygt, du har som regel ikke fuld tid og du kan lave lektier når barnet sover. Jeg har haft meget tid med min søn da jeg har læst til han var 6 år. Det har været en fordel.

Desværre har der jo så ikke været råd til så meget.

Alexis skriver:

Bare min mening... hilsen en gammel kone på 27... hehe

Alexis.

ang. din sidste opmærkning om at livet er slut når man er 30+. så var det absolkut ikke hvad jeg mente!! :-D jeg har en kvinde i min kres af bekendte som venter hendes første barn nu, hun er 53 hendes mand 67.... det var lidt det jeg hentydede til. men absolut! det er MEGET individuelt, jeg sage bare at dette virkede for MIG, jeg kunne aldrig finde på at tale ned om dem der af diverse grunde venter med børn til de er 30+.sålænge det er det der er rigtigst for dem! :-D

hilsen Nynne

jeg synes der er stor forskel på om man er ung eller gammel mor....men om man er en god eller dårlig mor, har intet med alder at gøre.

hilsen fra en der både har været ung mor og nu hører til de ældre mødre.

helora skriver:

Det er selvfølgelig svært at vide, hvad man går ind til, når man skal have det første barn, uanset om man er 20 eller 30. Men jeg tror nu som oftest (ikke altid, I know), at en kvinde på 30+ har nogle ressourcer og noget ballast ift. det at blive mor, som en ung pige på 17-18 år ikke har.

Jeg er dog overbevist om, at hvis viljen til at blive en god mor er til stede, så bliver man det, uanset alder .

Ja måske for nogle er dette tilfældet. Men nogle unge har været igennem meget på sine 18-20 år, som en på 30+ ikke har... Det er meget forskelligt, så derfor synes jeg ikke man kan sætte det sådan op. Jeg har en masse erfaringer, derfor min familie er så støttene og har ingen tvivl på mine evner som mor what so ever, som nogle på 20-30-40 år ikke har! Og ja, så er der nok nogle der sidder og tænker at det ikke kan passe, men man skal også kende en og ens fortid, liv mm., inden man virkelig kan sætte sig ind i det

Nu bliver det lidt langt :

 Så derfor kommer det fuldstændig an på lige præcis denne unge mor... Hvor langt hun er med livet, hvor meget hun synes hun skal nå, hvor moden hun er, har hun styr på de forskellige ting mm. Det er den individuelle person man bliver nødt til at se på ! Man kan ikke sammenligne alle unge mødre og alle "ældre" mødre og sætte dem op mod hinanden...

Jeg kender flere ældre mødre som ikke just har været den bedste mor, men jeg ved da fx mange af mine bekendte på min alder overhovedet ikke er klar, til at være mor endnu! Det er SÅ forskelligt fra person til person... Og I kender ikke mig, I kender ikke de andre unge mødre/gravide, som skriver i denne debat, så I kan IKKE bedømme om vi bliver en dårlig forældre eller en god forældre...

Ja, man har måske et mere afslappet forhold til nr.2 , 3 osv, men tror I ikke det har ligeså meget at gøre med at man har prøvet det før?

Jeg synes det er meget træls at få nedstirrende blikke af folk som ikke kender mig! Dem der kender mig er bare glade på mine vegne og ved jeg sagtens kan klare det...

Og nej, jeg har ikke en uddannelse, jeg har derfor ikke den bedste økonomi, men jeg er sammen med mit barns far, som er uddannet kok og derfor stadig har en stabil økonomi! Jeg har tænkt mig at få en uddannelse efter min barsel, for at være sikker på jeg kan forsørge mit barn uden en mand der hjælper (For ingen ved hvordan tingene er om 5-10 år!)

Jeg har tænkt over tingene og jeg har overvejet konsekvenserne, men jeg synes at man viser sin modenhed, først og fremmest, ved at tage det ansvar man nu har fået, ved at få dette skønne barn og ikke bare at få det fjernet! Jo længere man er gravid, jo mere vokser man med opgaven og man bliver ved med at vokse med opgaven, når man også har fået barnet, uanset alderen på forældrene

Sabrina

Ja måske for nogle er dette tilfældet. Men nogle unge har været igennem meget på sine 18-20 år, som en på 30+ ikke har... Det er meget forskelligt, så derfor synes jeg ikke man kan sætte det sådan op. Jeg har en masse erfaringer, derfor min familie er så støttene og har ingen tvivl på mine evner som mor what so ever, som nogle på 20-30-40 år ikke har! Og ja, så er der nok nogle der sidder og tænker at det ikke kan passe, men man skal også kende en og ens fortid, liv mm., inden man virkelig kan sætte sig ind i det

Nu bliver det lidt langt :

 Så derfor kommer det fuldstændig an på lige præcis denne unge mor... Hvor langt hun er med livet, hvor meget hun synes hun skal nå, hvor moden hun er, har hun styr på de forskellige ting mm. Det er den individuelle person man bliver nødt til at se på ! Man kan ikke sammenligne alle unge mødre og alle "ældre" mødre og sætte dem op mod hinanden...

Jeg kender flere ældre mødre som ikke just har været den bedste mor, men jeg ved da fx mange af mine bekendte på min alder overhovedet ikke er klar, til at være mor endnu! Det er SÅ forskelligt fra person til person... Og I kender ikke mig, I kender ikke de andre unge mødre/gravide, som skriver i denne debat, så I kan IKKE bedømme om vi bliver en dårlig forældre eller en god forældre...

Ja, man har måske et mere afslappet forhold til nr.2 , 3 osv, men tror I ikke det har ligeså meget at gøre med at man har prøvet det før?

Jeg synes det er meget træls at få nedstirrende blikke af folk som ikke kender mig! Dem der kender mig er bare glade på mine vegne og ved jeg sagtens kan klare det...

Og nej, jeg har ikke en uddannelse, jeg har derfor ikke den bedste økonomi, men jeg er sammen med mit barns far, som er uddannet kok og derfor stadig har en stabil økonomi! Jeg har tænkt mig at få en uddannelse efter min barsel, for at være sikker på jeg kan forsørge mit barn uden en mand der hjælper (For ingen ved hvordan tingene er om 5-10 år!)

Jeg har tænkt over tingene og jeg har overvejet konsekvenserne, men jeg synes at man viser sin modenhed, først og fremmest, ved at tage det ansvar man nu har fået, ved at få dette skønne barn og ikke bare at få det fjernet! Jo længere man er gravid, jo mere vokser man med opgaven og man bliver ved med at vokse med opgaven, når man også har fået barnet, uanset alderen på forældrene

 

 

Sabrina

 

 

 

Jeg er som sådan helt enig med dig. Som jeg også skrev, så er jeg godt klar over, at alder og modenhed ikke altid hænger sammen.

Det lyder som om du har tænkt det at blive mor godt og grundigt igennem, og det ville jeg da ønske, at alle gjorde inden de fik børn - unge som gamle.

Rigtig meget held og lykke med jeres kommende barn

Tja, tror såmænd heller ikke det gælder alle.

Men er man fra 25+, har man ofte en uddannelse, en god stabil hverdag, en god økonomi, et FAST godt stabilt forhold, og man er moden. Kan se længere end sin egen næsetip.

Nu skriver jeg som regel, for der naturligvis undtagelser:-)

Og desværre er det jo sådan at unge under 20 der får børn sammen:

Ofte ikke har en uddannelse, ikke har en god indkomst, ikke har været i parforholdet ret længe og ikke har BOET sammen med partneren ret længe, ikke er moden, hvilket jo er et videnskabeligt faktum ...at de stadig er på MIg MIG MIG stadiet, at de ikke har nogen som helst livserfaring at trække på hvad mange ting angår.

Så nej, synes ikke altid de lidt ældre mødre er de bedste, men må desværre sige jeg synes det er langt de fleste tilfælde-simpelthen fordi de har mere styr på hvad de foretager sig i forhold til en på 18 der lige er startet i HF eller lige er sluttet med samme. En som lige er flyttet hjemmefra og ikke aner hvad det virkelig liv byder på.

Men kender da en enkelt der har overlevet fint...dog med en utro mand, dårlige jobs over de sidste 10 år, skod økonomi, og et liv der hænger lidt tyndt i tråden hvis du spørger mig

Men hun har da som sagt overlevet og det har begeg hendes unger da også.Og ja, nogle unge har erfaringer gennem livet som andre på 30 ikke har haft. Men tæller vi vold, død, mishandling, alhohol osv med, så er det desværre de erfaringer der gør de unge til dårlige forældre..den sociale arv der har ramt .

en vil ikke generalisere som sådan, men det er min holdning til unge mødre sådan lidt groft ridset op.

Det er en svær debat, for der er for og i mof det at være und forælder, men for mig ser jeg gerne folk er mindst 20 for de overhovedet overvejer at få et barn.Og selv der bør det nok liiiige overvejes en gang til.

qp skriver:

Tror sgu egentlig ikke, at ældre mødre er så meget bedre end unge mødre. Jeg tror et eller andet sted det må være nemmere for nogle unge mødre, at være mødre idet de nok vil have en mere afslappende tilgang til barnet fremfor en lidt ældre - de ældre skal jo leve op til "alt det de bør vide og gøre".

Jeg føler ikke, at jeg skal "leve op til noget"...jeg glæder mig bare

Jeg tror ikke på, at det er alderen, uddannelsen eller om man har en fast kæreste/mand eller ej, der afgør om man bliver en god mor eller ej.

En Kvinde på 40 år kan være lige så selvisk og egocentreret som en pige på 18 kan.

Tilgengæld ved jeg, at en kvinde er mere fødedygtig når hun er 20-25 år gammel. Herefter er graviditeter osv ofte fyldt med langt flere komplikationer end hvis man blev gravid før. Måske skal man ikke tænke så meget på, om en på 20 har ligeså meget livserfaring som en på 40. Man burde måske hellere kigge på om det ikke bare er vores samfund, hvor den gennemsnitlige fødselsalder for kvinderne er utrolig høj, der dikterer hvad vi skal synes er for gammelt eller for undt??

Er selv ung mor, er snart 22 og har en datter på næsten 1 år. Godt 9 måneder inden, fik min kærestes mors kone, ja, hun er lesbisk, også en lille datter. Vi har kunne bruge hinanden rigtig meget, både hvis der var spørgsmål men også hvis den ene af os trængte til støtte eller lignende. Hun har tilgengæld ofte sagt, at i følge hendes mening (Det skal lige siges at hun er skolelærer og har med indskolingen at gøre. Desuden har hun brugt rigtig meget af sit lv med mindre børn og deres forældre og var lige blevet 41 da hun fik sit eget) så klarede jeg rollen utroligt flot og at hun i mange henseender så op til hvad jeg gjorde.

Hun har hele sit liv ønsket sig dette barn og er nu bange for, at hun ikke gør det godt nok, hvor jeg er bedre til at følge mit instinkt og min datters signaler fordi jeg ikke har gået rundt og tænkt på hvordan jeg skulle gøre alle tingene når hun engang kom til verden.

Jeg er sikker på, at det der bestemmer om du er en god mor eller ej, er det der inde i og alderen er ligegyldigt, det er jo blot et tal!

dorthemus skriver:

 

Enig i det med at være anonym  

Hvis du er gammel, så må jeg jo være tæt på mimre-alderen med mine 38 år

Knus Dorthe

24 + 6

hihi jeg elsker dine kommentarer! "minre-alderen"  

Når man som dig har uddannelse, livserfaring og mod til at få et barn med en åben donor - så kan man vidst ik være mere klar

knus mitzie -20 år, som lærer lidt hele tiden