Caroline86 skriver:
ja, jeg ser det som en begrænsning. Og et nederlag! For det er et stort ønske for mig at føde selv...
Jeg ved godt at livet ikke går som man forventer - TRUST me, I know!! 
Og jeg har da bare ondt af alle de andre som heller ikke får deres drømmefødsel, selvom jeg godt ved man ikke kan forvente den!
Er egentlig lidt træt af dit svar 
Det hjælper ikke ligefrem på humøret at få et svar der antyder at jeg virker utaknemmelig over at være ked af et kejsersnit Håber virkelig bare at jeg misforstår dit svar...
Det gør du - eller du læser det ihvertfald ikke som det er ment...
Jeg skal prøve at tydeliggøre hvad jeg mener.
Bortset fra dine vendingsforsøg kan du ikke gøre hverken fra eller til for at undgå KS. Det er noget du ikke kan styre, uanset hvor uretfærdigt du synes det er og hvor ked af det du bliver. Det er jeg sikker på at du godt er klar over.
Hvad jeg prøvede at sige til dig var at den eneste ting i det her du KAN styre er hvordan du vælger at opfatte tingene, og så længe du "hænger fast" i følelserne af hvor uretfærdigt du synes det er, og hvor gerne du vil føde naturligt, vil du blive ved med at være ked af det.
Det jeg gerne ville have dig til at tænke lidt over er hvad du kan gøre for at prøve at slippe de følelser - for din egen skyld. Hvis du kan finde en måde at give slip på, betyder det at du kan komme videre og måske endda nå til et punkt hvor du er OK med at det bliver KS.
Hvis du kan nå dertil er du rent faktisk sluppet af med den begrænsning dine forventninger og skuffede følelser har sat for dig - det betyder ikke noget længere.
Giver det bedre mening?
Anmeld
