Svigermor

Det med at dele sig op kender jeg også flere der gør, og hvis det fungerer, så er det jo super. 

Dog fungerer det jo ikke helt for din svigermor, så jeg kom til at tænke på om du gør andet for at pleje forholdet, som måske kunne kompensere for at du ikke var med hver gang?

Jeg tror ikke at det er nemt at være farmor. Jeg er da også selv tættere på mine egne forældre, men jeg sørger for at sende billeder af børnene med jævne mellemrum, fx fastelavn eller når vi bare lige hygger. Man kunne sige, at det var mandens opgave, når nu det er hans familie, men i al fald hjemme hos os, sker det ikke, hvis ikke jeg gør det. Jeg skriver også og fortæller hvor store børnene er efter de årlige undersøgelser hos lægen osv, bare så farmor føler sig inkluderet (det skal siges at vi ser hende ugentligt). 

Måske er det mindre væsentligt hvem der har handlet rigtigt og forkert og mere væsentligt hvordan I kommer videre?

Jeg kan godt forstå du blev såret. Jeg kan også godt forstå din svigermor føler sig såret. Ingen af jer har såret den anden med overlæg, og der er opstået nogle misforståelser, og det er træls. Og nu skal I videre.

Jeg synes du skal tage ansvaret for relationen på dig. Ikke fordi din svigermor ikke kan/bør gøre det, men fordi du kun kan styre dine egne handlinger, og ikke hendes. Så hvis du gerne vil have løst konflikten - og det tænker jeg, du gerne vil, nu du har skrevet her - så synes jeg du skal ringe til hende og spørge, om du ikke må komme forbi til en kop kaffe alene - evt sammen med din datter. Så kan I der snakke om, at du kan forstå, hun har følt sig fravalgt, og det er du ked af. Men det var ikke din intention. Så viser du hende, at du prioriterer hende og du gerne vil hende. Og du kan forklare hende - roligt og kærligt - om jeres prioriteringer - samtidig med du understreger, at det ikke handler om, at du ikke gider hende.

Og så kan du også forklare, at du blev såret over den beskyldning om at lyve. Uden at bruge udtryk som ‘det vil jeg ikke finde mig i’ - men måske mere udtryk som: ‘Det gjorde mig oprigtigt ked af det.’

Helt ærligt: I er jo bare to personer, der er gået fejl af hinanden, og to personer, der i vrede har gjort ting, som egentlig ikke er ok - altså at beskylde en anden for st lyve og ignorere en anden. Så skynd dig at være den voksne og få det løst. Ingen grund til at gruble mere over det.

Når jeg kommer i lignende situationer, tænker jeg tit over, hvem jeg helst vil være om 10 år. Hende, der tog ansvaret på sig og gjorde sit for at få problemet løst - eller hende der ventede på, at den anden skulle række hånden ud. Jeg vil i hvert fald altid helst være den første.

Kastanje skriver:

Men du ville jo også være sammen med hende hos svigerfamilien. Lige nu viser du hende at relationen er ligegyldig og nedprioriteres. Og dit fravalg påvirker også dit barn. 

Ja, men jeg vil hellere prioritere at få noget arbejde fra hånden og kunne hente hende tidligere. Relationen er ikke ligegyldig. Men min datter er vigtigere. Og hun prioriterer heller ikke os. Hun kommer ikke, hvis ikke hun kan blive hentet og bragt. Selvom der går et tog mellem vores to byer.

Hvordan tænker du det påvirker min datter?

Dutelidut skriver:

Måske er det mindre væsentligt hvem der har handlet rigtigt og forkert og mere væsentligt hvordan I kommer videre?

Jeg kan godt forstå du blev såret. Jeg kan også godt forstå din svigermor føler sig såret. Ingen af jer har såret den anden med overlæg, og der er opstået nogle misforståelser, og det er træls. Og nu skal I videre.

Jeg synes du skal tage ansvaret for relationen på dig. Ikke fordi din svigermor ikke kan/bør gøre det, men fordi du kun kan styre dine egne handlinger, og ikke hendes. Så hvis du gerne vil have løst konflikten - og det tænker jeg, du gerne vil, nu du har skrevet her - så synes jeg du skal ringe til hende og spørge, om du ikke må komme forbi til en kop kaffe alene - evt sammen med din datter. Så kan I der snakke om, at du kan forstå, hun har følt sig fravalgt, og det er du ked af. Men det var ikke din intention. Så viser du hende, at du prioriterer hende og du gerne vil hende. Og du kan forklare hende - roligt og kærligt - om jeres prioriteringer - samtidig med du understreger, at det ikke handler om, at du ikke gider hende.

Og så kan du også forklare, at du blev såret over den beskyldning om at lyve. Uden at bruge udtryk som ‘det vil jeg ikke finde mig i’ - men måske mere udtryk som: ‘Det gjorde mig oprigtigt ked af det.’

Helt ærligt: I er jo bare to personer, der er gået fejl af hinanden, og to personer, der i vrede har gjort ting, som egentlig ikke er ok - altså at beskylde en anden for st lyve og ignorere en anden. Så skynd dig at være den voksne og få det løst. Ingen grund til at gruble mere over det.

Når jeg kommer i lignende situationer, tænker jeg tit over, hvem jeg helst vil være om 10 år. Hende, der tog ansvaret på sig og gjorde sit for at få problemet løst - eller hende der ventede på, at den anden skulle række hånden ud. Jeg vil i hvert fald altid helst være den første.

Tak for et nuanceret svar. Nu hvor min røg og damp er ved at lægge sig kan jeg sagtens se, du har ret. Jeg vil prøve.

Anonym skriver:

Ja, men jeg vil hellere prioritere at få noget arbejde fra hånden og kunne hente hende tidligere. Relationen er ikke ligegyldig. Men min datter er vigtigere. Og hun prioriterer heller ikke os. Hun kommer ikke, hvis ikke hun kan blive hentet og bragt. Selvom der går et tog mellem vores to byer.

Hvordan tænker du det påvirker min datter?

Det påvirker da din datter at jeres relation nu er forringet og I erni konflik… i en sådan grad at I ikke taler sammen.
For mig er det også vigtigt at mine børn kan se at jeg prioriterer familierelationer. Din datter ser at du gang på gang ikke tager med. 

Anonym skriver:

Det med at dele sig op kender jeg også flere der gør, og hvis det fungerer, så er det jo super. 

Dog fungerer det jo ikke helt for din svigermor, så jeg kom til at tænke på om du gør andet for at pleje forholdet, som måske kunne kompensere for at du ikke var med hver gang?

Jeg tror ikke at det er nemt at være farmor. Jeg er da også selv tættere på mine egne forældre, men jeg sørger for at sende billeder af børnene med jævne mellemrum, fx fastelavn eller når vi bare lige hygger. Man kunne sige, at det var mandens opgave, når nu det er hans familie, men i al fald hjemme hos os, sker det ikke, hvis ikke jeg gør det. Jeg skriver også og fortæller hvor store børnene er efter de årlige undersøgelser hos lægen osv, bare så farmor føler sig inkluderet (det skal siges at vi ser hende ugentligt). 

Ville nok bare ønske svigermor havde sagt det til mig for længe siden - eller hvis ikke, hun var tryg ved det så til min mand. Jeg har jo ikke anet noget var galt. Altså at jeg ikke er med hver gang.

Vi har et fælles album, hvor alle fire bedsteforældre kan se billeder og små videoer. 98% af tiden er det mig, der filmer og lægger billeder op. Fordi jeg ved hvor meget de betyder. Min svigerfar er især helt vild med dem. Lægger nærmest noget ud hver dag.

Kastanje skriver:

Det påvirker da din datter at jeres relation nu er forringet og I erni konflik… i en sådan grad at I ikke taler sammen.
For mig er det også vigtigt at mine børn kan se at jeg prioriterer familierelationer. Din datter ser at du gang på gang ikke tager med. 

Altså hun er 2,5 år og konflikten startede i lørdags. Derudover synes hun det er sjovt at være alene på tur med sin far. Og er også vant til at være alene på tur med mig. Hvilket hun også elsker. Så tænker ikke hun er påvirket. 

Anonym skriver:

Jeg har altså brugt mig af at sende unger og mand på tur ud til svigerforældrene alene, så jeg kunne have huset for mig selv! Og min kæreste bakker fuldstændig op!

Jeg kan godt ramme ind i en mur af træthed, og så lader jeg bare bedst op alene. Jeg syntes ikke det er uartigt! Men det giver mig ro!

Og jeg ser mine dejlige svigerforældre på andre tidspunkter. Så det syntes jeg bestemt godt man kan, også selvom det bare er for at slappe af på sofaen

Åh gud - tak for det!! Jeg prioriterer virkelig ting, der ellers skal ordnes. Men hvor er det dejligt at kunne høre en podcast eller en dokumentar imens man gør det. Min mand bakker også mig op. Og nyder præcis det samme

Det lyder til du har såret hende og det ville jeg anderkende. Jeg forstår godt du bliver sur over at blive kaldt løgner, men når du sjældent tager med og besøger dem så kan jeg sagtens forstå hendes side af det. Jeg ville personligt sige der er forskel på at du ikke besøger din svigermor (dit barns farmor) end at din mand tager med til din søster. Men det er jo bare min mening. Ved heller ikke om din søster har det samme behov for at se din mand som din svigermor har til at skabe en relation til dig. Måske du kan prioritere en relation til hende og din mand kan tage på legepladsen eller tur med jeres datter en anden dag så du kan få støvsuget og ordne en smule arbejde? Jeg har selv været den person hvor en vis person meldte afbud hver gang de blev inviteret og det gjorde ondt fordi jeg selv havde gjort en stor indsats for at byde personen velkommen i familien. Håber det løser sig mellem jer ❤️

Anonym skriver:

Jeg har været gift i snart fire år og har en datter på 2,5 år. Da min mand og jeg mødtes tog min svigerfamilie rigtig godt imod mig. Selvom min mand blev skilt fra sin eks kone for at være sammen med mig. Mine svigerforældre bor ca. 50 km fra os og vi ses til fødselsdage og når der er tid også i weekender. Efter min datter blev født har jeg dog valgt ikke at tage med i alle de weekender - men min mand og datter er taget afsted sammen. Vi har ingen der kan passe hende så engang imellem (ca. en gang hver eller hver anden måned) er det super rart med et frirum, hvor jeg kan få ordnet praktiske ting eller få lavet lidt arbejde så jeg er på forkant med det. Jeg giver min mand samme frirum ved at være sammen med min søster og hendes søn også ca. en gang om måneden. 

De fleste med små børn ved, at man hyppigere bliver syg og tilfældigvis har jeg været syg på både min svigermors fødselsdag sidste år OG til jul, hvor jeg sad alene. 

Sidste weekend var svigermor og svigerfar på besøg. De har ikke lyst til at køre selv. Så min mand henter dem og kører dem hjem igen. Min svigermor der ellers (som jeg kender hende) er en meget stille dame virkede meget stram i betrækket lige fra hun kom. Da min datter sover til middag og vi fire voksne sidder i stuen vender hun sig om mod mig og siger "Det er da utroligt du aldrig kommer med ned til mig. Og man kan altså ikke være syg hver gang. Det er der da ingen der tror på. Vi har ellers været så søde ved dig i vores familie". Jeg blev fuldkommen paf!!! Så sagde "Tror du virkelig jeg ville lyve mig syg juleaften og ikke være sammen med min datter og sidde helt alene?" Ja, det troede hun og kunne ikke forstå jeg ikke havde skrevet god jul til dem. Ja, det kunne jeg godt have gjort. Men lå med hovedet i tønden :-(. Og de kunne jo sådan set også have skrevet god bedring til mig. Det gjorde de ikke. 

Nå, men jeg blev så vred, at jeg fløj op og sagde "Jeg går en tur". Er med på det ikke er særlig konstruktivt. Men ellers havde jeg nok sagt noget dumt i kampens hede. Da jeg kom tilbage efter en time ignorerede jeg svigermor, da min datter var vågen og jeg ikke ville skændes med hende. Dagen efter valgte jeg at sende hende en besked om, hvordan jeg havde oplevet hele situationen. At vi giver hinanden pauser, at jeg var syg og at jeg ikke vil finde mig i at blive kaldt løgner. Den har hun ikke svaret på. 

Min mand var helt chokeret og sagde, at han ikke havde set det komme. Han holder af sin mor og ønsker ikke konflikten. Det er fair nok. Han sagde til hende, at det ikke just var den rette måde at konfrontere mig på. Og han respekterer, at jeg ikke har lyst til at se hende, hvis jeg kan undgå det (helt kan jeg selvfølgelig ikke). 

Jeg har ved gud mine fejl - men det er svært at komme tilbage efter sådan en svada. 

Jeg ville egentlig bare have luft. Hvad mon I ville have gjort? 

Der er jo også forskel på alm besøg og så specielle ting. Og når du har været væk fra to ting, så tænker jeg at hun reagere som hun gør. Var det en god måde? Nok ikke, men sådan kom det ud.

Og jeg vil sige der er forskel på at tage på søster besøg og så tage op og besøge svigerfamilien(jeg har læst SÅÅÅ mange opslag fra svigermødre omkring forholdet mellem dem og deres svigerdøtre, at de føler sig valgt fra, eller mindre vigtige end mormor, fordi det jo er mors mor. Måske er det den følelse hun har, af  du fravælger dem, fordi du gerne vil lave masser af ting med din egen familie.) Ja datteren er med, men hun vil jo nok også gerne se dig. 

Tænker som en anden siger, hvorfor skal det med arbejde laves lige den dag, hvorfor kan far ikke tage på tur med datteren dagen efter og du kan arbejde der(så får de også far og datter tid bare de to) 

Hvad med at besøge hende en anden dag?

Tag din datter med og tag på farmor, mor og datter tur. 

Og det med at hun ikke kommer hvis hun ikke bliver hentet og afleveret, tja sådan er det for nogen, ikke alle bryder sig om toget. Men snak dog med hende om det med besøg hos jer.

Din reaktion var nok lidt voldsom, men sådan var den og det er i nødt til at få snakket ud om. Lyt til hinanden.

Og som en anden siger: forklar farmor hvorfor du nogle gange ikke er med, at det INTET har med hende at gøre.