Svigermor

Ville du acceptere det den anden vej?

At din mand ikke tog med på besøg ved din mor fordi tøjvask var vigtigere? 

Du bliver svigermor en dag - og så vil du opdage hvor skrøbelig ( især imellem svigerdatter og svigermor) relationen kan være .

Jeg forstår godt din svigermor- hun er ked af at hun ikke har en værdi for dig.

At du hellere vil blive hjemme,  end tage med og hygge hos dem.

Ræk ud , og tag fat i jeres " problem" 

Og så måske også for at vise din datter at hendes farmor har en betydning for dig . Begynd at sætte pris på samvær med din svigermor. Det er givet godt ud. 

 

Jamen det accepterer jeg jo allerede. Det er - som nævnt flere gange ovenfor - sådan vi har indrettet os. Jeg er på besøg med mit barn hos både min søster og mine forældre uden min mand. Nogen gange i flere dage. 

Ved dog ikke lige, hvor tøjvask kom ind i billedet . Det er skam ikke derfor jeg bliver hjemme. 

Ja, min svigermor er sikkert såret. Men det er jeg også....

IenFart skriver:

Jeg forstår godt ønsket om lidt enetid eller tid til praktik som du beskriver. Men jeg tror det vil komme dig til gavn, hvis du prioriterer svigerfamilien en gang imellem. De er bare en anden generation hvad sådan noget angår.

Og ja, hendes angreb og formuleringer er håbløse. Det er godt at tale om tingene men ikke på den måde. Men igen tror jeg det kommer godt igen hvis du formår at være den store. Ikke fordi du skal lade dig vade på, men være den forsonende. 

Du har ret. Det er dog svært lige nu.... 

Jeg må fintænke en måde at gøre det på. 

Kastanje skriver:

Og hvis jeg var valgt fra pga gulvvask….

ja så var jeg også blevet såret.

Hvem i alverden snakker om gulvvask ?

Anonym skriver:

Hvem i alverden snakker om gulvvask ?

Tja … eller tøjvask eller havearbejde … det er et eksempel på det du kalder praktisk arbejde der prioriteres  over svigermor. Eller skift at sengetøj … hvad ved jeg. 

Vi deler os ofte op i vores familie. Det har vi altid gjort. Vi har tre børn, travlt med studie og jobs. Der er bare tidspunkter, hvor det giver bedre mening at dele os op. Det ville jeg også være godt træt af at skulle forsvare.

Men hvis jeg havde misset både en vigtig fødselsdag og jul hos mandens familie, ville jeg da i en overgang lige prioritere familiebesøgene. Relationer skal plejes. Svigermor har håndteret situationen med stor mangel på diplomati, men det kan også være svært, hvis man føler sig såret og fravalgt. 

Jeg ville kontakte svigermor og skrive noget i stil med: jeg er ked af, at du er blevet såret. Jeg ville aldrig drømme om at lyve for dig og blev ked af den misforståelse. Hvad kan vi gøre fremadrettet, så vi undgår denne her slags konflikter?

På den måde stiller du et direkte spørgsmål og lægger op til, at I i fællesskab skal finde en løsning.

Kastanje skriver:

Tja … eller tøjvask eller havearbejde … det er et eksempel på det du kalder praktisk arbejde der prioriteres  over svigermor. Eller skift at sengetøj … hvad ved jeg. 

Jeg mener mere, at jeg prioriterer min datter ved at ordne ting så jeg har mere tid med hende til hverdag. Eksempelvis ved at arbejde en lørdag formiddag. Men ja, det er nu engang den måde vi har indrettet os på. 

Jeg mener mere, at jeg prioriterer min datter ved at ordne ting så jeg har mere tid med hende til hverdag. Eksempelvis ved at arbejde en lørdag formiddag. Men ja, det er nu engang den måde vi har indrettet os på. 

Men du ville jo også være sammen med hende hos svigerfamilien. Lige nu viser du hende at relationen er ligegyldig og nedprioriteres. Og dit fravalg påvirker også dit barn. 

Anonym skriver:

Det var nu ikke for at få alene tid. Men som jeg skrev for at kunne ordne praktiske ting og komme på forkant med arbejde. 

Ved ikke helt om jeg er fan af ordet uartig overfor voksne mennesker. Det er jeg ikke blevet kaldt siden, jeg var 5 år. Men ok. 

Jeg har altså brugt mig af at sende unger og mand på tur ud til svigerforældrene alene, så jeg kunne have huset for mig selv! Og min kæreste bakker fuldstændig op!

Jeg kan godt ramme ind i en mur af træthed, og så lader jeg bare bedst op alene. Jeg syntes ikke det er uartigt! Men det giver mig ro!

Og jeg ser mine dejlige svigerforældre på andre tidspunkter. Så det syntes jeg bestemt godt man kan, også selvom det bare er for at slappe af på sofaen

Selvfølgelig er det OK at prioritere sig selv. Der er desværre en kultur omkring at vi skal stå til rådighed og deltage i sociale arrangementer hele tiden ellers er vi ikke søde og flinke. Fuck det. Har du brug for en dag hvor du oplader og får energi ved at klare praktiske ting, ja selv hvis du absolut ingenting skulle lave så er det OK. 
Det betyder at du kan give en masse mere til din familie, fordi du passer på dig selv og gør noget godt for dig selv. 

Jeg ville selv have det svært hvis jeg skulle se min (fiktive) svigermor i tide og utide og især hvis jeg i forvejen er stresset, nede på energi og egentlig ikke har lyst. Hvem gavner det at man tvinger sig selv til at være sammen med et menneske, når man egentlig føler sig udkørt og ikke kan være en god version af sig selv? Eller hvis man måske har mange praktiske ting at ordne og har brug for ro til det ind i mellem? Det er da godt at kende sig selv og sine behov. Man gider da heller ikke selv være sammen med en som føler sig tvunget og egentlig ikke har overskud lige den dag. 

Så længe man stadig holder den gode relation og ses ind i mellem og værdsætter det - så er det altså fint at melde fra. 
jeg synes den måde svigermor sagde det på var meget nedladende og jeg kan godt forstå du rejste dig og gik - det er ikke en undvigelses adfærd, tværtimod viser det at du er bevidst nok omkring din reaktion til at der ikke ville komme noget hensigtsmæssigt ud af det.

typisk når vi bliver triggeret og er i en fight eller flight situation lukker den forreste del af hjernen delvist ned og vi kan ikke helt tænke logisk og får sagt nogle ting vi fortryder. Så hellere lige tage en pause, trække vejret også kan man tage den. 

synes din reaktion er helt på sin plads. Svigermor ønsker måske blot at se dig mere og kan føle sig afvist men det er hendes følelser og ansvar at kommunikere det til dig på en ordentlig måde så i sammen kan snakke om det og finde en løsning. Det skal være Ok at have dage for sig selv. 

Anonym skriver:

Jeg har været gift i snart fire år og har en datter på 2,5 år. Da min mand og jeg mødtes tog min svigerfamilie rigtig godt imod mig. Selvom min mand blev skilt fra sin eks kone for at være sammen med mig. Mine svigerforældre bor ca. 50 km fra os og vi ses til fødselsdage og når der er tid også i weekender. Efter min datter blev født har jeg dog valgt ikke at tage med i alle de weekender - men min mand og datter er taget afsted sammen. Vi har ingen der kan passe hende så engang imellem (ca. en gang hver eller hver anden måned) er det super rart med et frirum, hvor jeg kan få ordnet praktiske ting eller få lavet lidt arbejde så jeg er på forkant med det. Jeg giver min mand samme frirum ved at være sammen med min søster og hendes søn også ca. en gang om måneden. 

De fleste med små børn ved, at man hyppigere bliver syg og tilfældigvis har jeg været syg på både min svigermors fødselsdag sidste år OG til jul, hvor jeg sad alene. 

Sidste weekend var svigermor og svigerfar på besøg. De har ikke lyst til at køre selv. Så min mand henter dem og kører dem hjem igen. Min svigermor der ellers (som jeg kender hende) er en meget stille dame virkede meget stram i betrækket lige fra hun kom. Da min datter sover til middag og vi fire voksne sidder i stuen vender hun sig om mod mig og siger "Det er da utroligt du aldrig kommer med ned til mig. Og man kan altså ikke være syg hver gang. Det er der da ingen der tror på. Vi har ellers været så søde ved dig i vores familie". Jeg blev fuldkommen paf!!! Så sagde "Tror du virkelig jeg ville lyve mig syg juleaften og ikke være sammen med min datter og sidde helt alene?" Ja, det troede hun og kunne ikke forstå jeg ikke havde skrevet god jul til dem. Ja, det kunne jeg godt have gjort. Men lå med hovedet i tønden :-(. Og de kunne jo sådan set også have skrevet god bedring til mig. Det gjorde de ikke. 

Nå, men jeg blev så vred, at jeg fløj op og sagde "Jeg går en tur". Er med på det ikke er særlig konstruktivt. Men ellers havde jeg nok sagt noget dumt i kampens hede. Da jeg kom tilbage efter en time ignorerede jeg svigermor, da min datter var vågen og jeg ikke ville skændes med hende. Dagen efter valgte jeg at sende hende en besked om, hvordan jeg havde oplevet hele situationen. At vi giver hinanden pauser, at jeg var syg og at jeg ikke vil finde mig i at blive kaldt løgner. Den har hun ikke svaret på. 

Min mand var helt chokeret og sagde, at han ikke havde set det komme. Han holder af sin mor og ønsker ikke konflikten. Det er fair nok. Han sagde til hende, at det ikke just var den rette måde at konfrontere mig på. Og han respekterer, at jeg ikke har lyst til at se hende, hvis jeg kan undgå det (helt kan jeg selvfølgelig ikke). 

Jeg har ved gud mine fejl - men det er svært at komme tilbage efter sådan en svada. 

Jeg ville egentlig bare have luft. Hvad mon I ville have gjort? 

Set fra den positive side, reagere hun sådan(også selvom det nok ikke var den smarteste måde) fordi detbog DU betyder noget for hende.

Desværre er det sådan at det man ikke kender grunden til kan hjernen begynde at brygge egne grunde til....hvilket det lyder lidt til.

Jeg har selv lavet samme aftale med min mand tisl. Omkring deltagelse i familie tam tam mm - da jeg sinpelthen ikke kunne grundet udbrændthed, og at jeg som person har brug for pusterum, alene tid. Hvor jeg som du også kan få indhentet det forsømte.

Jeg opdagede at der var tvivl om hvorfor jeg ikke deltog i div ting.... min svigerfamilie er af gammel facon, herunder at de ikke helt havde forståelse for min situation.

Jeg valgte at melde klart ud...jeg vil dem rigtig gerne, men at jeg dengang og nu virkelig bliver nød til at vælge mit helbred og mor rolle før andet og det betyder at jeg nogle gange bliver nød til at melde fra til ting.

Jeg har ingen pasning til mine børn, da min familie ikke er eksisterende og mine børn kun har familie på min mands side. Hvilket gjorde at jeg altid var på....

Efter jeg meldte ud, har min svigerfamilie opnået en større forståelse over tid, og den mindste bliver nu en gang imellem passe. Både fordi min mand grundet arbejde ikke altid er hjemme, og jeg får sent fri nogle dage og for at give den mindste hyggetid, hvor jeg/vi oveni får lidt alene tid. 

Det betyder så også at den dag jeg evt ville være blevet hjemme istedet for at deltage i familie tam tam ikke er så ofte.

Men det er en proces, som ikke alle omkring vil kunne forstå, eller accpetere.