Svigermor

Jeg forstår jeres behov for at skiftes! Vi gør det selv herhjemme. Vil tro min mand kun  er med ved mine forældre hver 2. Gang, jeg er oftere med ved hans forældre, men vi ses også sjældnere end med min famile. Det er sgu helt fair. Og når min familie har rynket på næsen har jeg bare sagt jamen han har ikke lyst i dag/han har brug for lidt alenetid. De må gerne synes det er fjollet, men det er hans bejov. Og selvfølgelig kan man have brug for at være alene også når man er forældre..

Det er da møg uheldigt at du var syg -du kender sandheden, hvil i det. Jeg har også engang meldt afbud 3x efter hinanden, netop pga sygdom. Ja den ene gang var det "bare" fordi jeg var højgravid og ikke kunne overskue 40 minutter i bil, men det er jo stadig en fair grund for mig, andre ville sikkert have bidt det i sig

Svigermor har gjort sig nogle forestillinger i jeres situation. Ikke alle mennesker evner for alvor at sætte sig ind i at ting kan være anderledes end de lige tror. Jeg forstår at du er såret, men det lyder til at du har de bredseste skuldre. Hvis jeg var dig ville jeg sige en gang for alle "jeg ved det var uheldigt at jeg var syg, men sådan var det nu engang.jeg kunne aldrig drømme om at lyve mig syg for ikke at ses -hvis jeg af en eller anden grund ikke havde lyst en dag, fordi jeg havde sovet dårligt eller af andre "dumme undskyldninger" (med et glimt i øjet), ville jeg sige det ærligt. Det håber jeg du kan tro på" og så lad den ligge der. Bær over med hende og opfør dig som du plejer Så skal hun nok se at alt er ok og hun vil ikke blive bekræftet i at du ikke kan lide dem eller fravælger dem aktivt, fordi du netop bliver i relationen og ikke trækker dig mere.

Og så kan det godt være din mand ikke ønsker konflikt, men han er nød til at bakke dig op. Sig gerne ovenstående mens han er inden for ørenvidde så han kan bryde ind og sige "mor jeg tror bare vi skal lade den ligge her. Hun var syg, og så er den ikke længere" 

Jeg vil i øvrig sige at jeg har haft en konflikt med min svigerfamilie (om et helt andrt emne) der var en my fra at jeg 100% brød kontakten med dem (og det sagde jeg også til svigermor). Men selv det kom vi videre fra, det tog et par år eller 3 før tilliden var genoprettet, men det kan godt lade sig gøre, og vores forhold er ikke mærket af det i dag

Jeg kan godt forstå du kan blive paf over at blive konfronteret. Det positive er at din svigermor trods alt tør at åbne munden, det negative er nok måden det blev gjort på.

Men som flere skriver, forstår jeg slet opdelingen. At du laver noget med din søster, kan være for både din egen skyld og din mands, hvis I har behov for at opdele jer. At besøge egne forældre/svigerforældre, synes jeg er noget man gør sammen. Men synes det er specielt at vælge at opdele sig blandt sin familie, som man, i min optik, i fælleskab skaber relationer til, med sine børn. 

Men I er havnet lidt uheldigt. Du bliver konfronteret, svarer igen, bliver sur og går. Da du kommer tilbage ignorerer I nok begge hinanden. Du skriver, men får ikke noget svar. Men hvordan har du skrevet det? 

Min svigermor ville også have sagt sådan til mig, hvis jeg ikke tog med. Og det ville være hvis jeg var blevet væk en enkel gang. Men vi er også meget familiære min mand og jeg og vil gerne sådanne besøg sammen. 

Jeg tænker du må tage tyren ved hornene og prøve at ringe til din svigermor, så I kan få det løst på en god og voksen måde. Og så kan I måske arbejde på at jeres frirum kan lægges på andre tidspunkter og ikke hvor der fødselsdage/besøgsdage hos familien. 

Kastanje skriver:

Du spørger og får svar. Vi er åbenbart flere der ville have handlet anderledes. Du har såret hende. 

“Dagen efter valgte jeg at sende hende en besked om, hvordan jeg havde oplevet hele situationen. At vi giver hinanden pauser, at jeg var syg og at jeg ikke vil finde mig i at blive kaldt løgner. Den har hun ikke svaret på.”

Hvad skulle hun svare… du er jo på ingen måde forsonende ..? Forhold dig dog til st du har såret hende.

Og det er skam helt fair, I ville have handlet anderledes. 

Men hun har da i den grad også såret mig. Jeg vil ikke finde mig i at blive anklaget for at lyve. Desuden kommer hun aldrig på besøg hos os - med mindre hun bliver hentet og bragt. Så hun har ikke været her i et halvt år. Det har da tit fået mig til at føle hun ikke gider os, hvis hun selv skal gøre noget for det. 

Pudsigt nok har min mands ekskone og jeg et rigtigt godt forhold. Og svigermor har også bebrejdet hende, at hun ikke kom med til kaffe hver gang... 

AnoMor skriver:

Hvorfor spørger du når du alligevel bare prøver at retfærdiggøre dine handlinger. ? 
der er jo tydeligvis flere der synes du har handlet forkert. 

Og det er I selvfølgelig i jeres fulde ret til synes

Anonym skriver:

Jeg forstår jeres behov for at skiftes! Vi gør det selv herhjemme. Vil tro min mand kun  er med ved mine forældre hver 2. Gang, jeg er oftere med ved hans forældre, men vi ses også sjældnere end med min famile. Det er sgu helt fair. Og når min familie har rynket på næsen har jeg bare sagt jamen han har ikke lyst i dag/han har brug for lidt alenetid. De må gerne synes det er fjollet, men det er hans bejov. Og selvfølgelig kan man have brug for at være alene også når man er forældre..

Det er da møg uheldigt at du var syg -du kender sandheden, hvil i det. Jeg har også engang meldt afbud 3x efter hinanden, netop pga sygdom. Ja den ene gang var det "bare" fordi jeg var højgravid og ikke kunne overskue 40 minutter i bil, men det er jo stadig en fair grund for mig, andre ville sikkert have bidt det i sig

 

Svigermor har gjort sig nogle forestillinger i jeres situation. Ikke alle mennesker evner for alvor at sætte sig ind i at ting kan være anderledes end de lige tror. Jeg forstår at du er såret, men det lyder til at du har de bredseste skuldre. Hvis jeg var dig ville jeg sige en gang for alle "jeg ved det var uheldigt at jeg var syg, men sådan var det nu engang.jeg kunne aldrig drømme om at lyve mig syg for ikke at ses -hvis jeg af en eller anden grund ikke havde lyst en dag, fordi jeg havde sovet dårligt eller af andre "dumme undskyldninger" (med et glimt i øjet), ville jeg sige det ærligt. Det håber jeg du kan tro på" og så lad den ligge der. Bær over med hende og opfør dig som du plejer Så skal hun nok se at alt er ok og hun vil ikke blive bekræftet i at du ikke kan lide dem eller fravælger dem aktivt, fordi du netop bliver i relationen og ikke trækker dig mere.

Og så kan det godt være din mand ikke ønsker konflikt, men han er nød til at bakke dig op. Sig gerne ovenstående mens han er inden for ørenvidde så han kan bryde ind og sige "mor jeg tror bare vi skal lade den ligge her. Hun var syg, og så er den ikke længere" 

 

Jeg vil i øvrig sige at jeg har haft en konflikt med min svigerfamilie (om et helt andrt emne) der var en my fra at jeg 100% brød kontakten med dem (og det sagde jeg også til svigermor). Men selv det kom vi videre fra, det tog et par år eller 3 før tilliden var genoprettet, men det kan godt lade sig gøre, og vores forhold er ikke mærket af det i dag

Det er faktisk lige præcis det, jeg har skrevet til svigermor. At vi har behov for at skiftes. Som nævnt tidligere har vi ingen, der kan passe vores datter. Så derfor hjælper vi hinanden. Min mand var faktisk syg til min nevøs fødselsdag både sidste år og i år - men ingen i min familie har beskyldt ham for at lyve. 

Derudover skrev jeg det med, at det jo desværre tit er sådan med små børn, at man bliver hyppigere syg og, at det er jeg selvfølgelig ked af. Men at jeg omvendt også var rigtig ked af at blive beskyldt for at lyve. 

Jeg har heller ikke noget ønske om at afbryde kontakten til dem. Og som andre i tråden skriver er det barnligt at ignorere voksne mennesker. Men jeg vil hellere køle af og ikke sige alt, hvad jeg mener uden at have tænkt mig om.

Tak for forslaget til, hvad min mand kan sige . Det giver jeg videre. 

Anonym skriver:

Jeg kan godt forstå du kan blive paf over at blive konfronteret. Det positive er at din svigermor trods alt tør at åbne munden, det negative er nok måden det blev gjort på.

Men som flere skriver, forstår jeg slet opdelingen. At du laver noget med din søster, kan være for både din egen skyld og din mands, hvis I har behov for at opdele jer. At besøge egne forældre/svigerforældre, synes jeg er noget man gør sammen. Men synes det er specielt at vælge at opdele sig blandt sin familie, som man, i min optik, i fælleskab skaber relationer til, med sine børn. 

Men I er havnet lidt uheldigt. Du bliver konfronteret, svarer igen, bliver sur og går. Da du kommer tilbage ignorerer I nok begge hinanden. Du skriver, men får ikke noget svar. Men hvordan har du skrevet det? 

Min svigermor ville også have sagt sådan til mig, hvis jeg ikke tog med. Og det ville være hvis jeg var blevet væk en enkel gang. Men vi er også meget familiære min mand og jeg og vil gerne sådanne besøg sammen. 

Jeg tænker du må tage tyren ved hornene og prøve at ringe til din svigermor, så I kan få det løst på en god og voksen måde. Og så kan I måske arbejde på at jeres frirum kan lægges på andre tidspunkter og ikke hvor der fødselsdage/besøgsdage hos familien. 

Ja, det var måden. Det var ikke rart. 

Jeg er med på, at opdelingen ikke er i alles smag. Men det fungerer for os. Mine forældre bor langt væk så dem kan vi ikke blot besøge kort. Derfor er der i nærheden kun mine svigerforældre og min søster. 

Ja, det er havnet uheldigt. Jeg har skrevet, at jeg er ked af jeg gik. Men var så overrasket over konfrontationen, at jeg simpelthen ikke anede, hvad jeg skulle gøre. 

Besøgsdagene er bare planlagt netop med henblik på, at jeg ikke tager med. Og når jeg besøger min søster er det med henblik på, at min mand ikke tager med. 

Magter ikke læse alle svarene, men i de første par af dem kritiseres det at ts ikke deltage i ting med svingerfamilien fordi hun prioriterer andre ting. (holder lige tilfældet med sygdom udenfor mit svar, da det ikk er relevant) 

Jeg vælger ofte arrangementer fra med min svigerfamilie. 1 fordi jeg nyder at have nogle timer hvor jeg kan arbejde eller lave noget jeg ikke kan, når hele husstanden er hjemme. 

Det er forskelligt i alle familier hvad man kommer med af forventninger til hvor meget/lidt man er sammen. Jeg kommer fra en lille familie og er praktisk talt ved at blive kvalt hvis jeg skal deltage i alle de ting svigerfamilien laver. Kan godt lide dem, men har ikke selv valgt dem.

TS skal ikke have samvittighed, hun gør ikke noget forkert. Det er din svigerfamilie der lyder vildt anstrengende. Og din mand er jo et pragtekemplar af at være søn, de har ofte svært ved at sige deres mødre i mod - specielt hvis det er af den type som din svigermor virker til at være. 

Hvis du har brug for alene tid eller hvad vi kalder det? Go for it- det der virker for jer, er det rigtige.  Din svigermor skal da bare være glad for at hendes søn kommer.

Dine behov er vigtige for at du kan være en god version af dig selv. 

Minime2018 skriver:

Magter ikke læse alle svarene, men i de første par af dem kritiseres det at ts ikke deltage i ting med svingerfamilien fordi hun prioriterer andre ting. (holder lige tilfældet med sygdom udenfor mit svar, da det ikk er relevant) 

Jeg vælger ofte arrangementer fra med min svigerfamilie. 1 fordi jeg nyder at have nogle timer hvor jeg kan arbejde eller lave noget jeg ikke kan, når hele husstanden er hjemme. 

Det er forskelligt i alle familier hvad man kommer med af forventninger til hvor meget/lidt man er sammen. Jeg kommer fra en lille familie og er praktisk talt ved at blive kvalt hvis jeg skal deltage i alle de ting svigerfamilien laver. Kan godt lide dem, men har ikke selv valgt dem.

TS skal ikke have samvittighed, hun gør ikke noget forkert. Det er din svigerfamilie der lyder vildt anstrengende. Og din mand er jo et pragtekemplar af at være søn, de har ofte svært ved at sige deres mødre i mod - specielt hvis det er af den type som din svigermor virker til at være. 

Hvis du har brug for alene tid eller hvad vi kalder det? Go for it- det der virker for jer, er det rigtige.  Din svigermor skal da bare være glad for at hendes søn kommer.

Dine behov er vigtige for at du kan være en god version af dig selv. 

Tak for dit svar.

Du rammer - desværre - lidt hovedet på sømmet i forhold til min mand. Han er nemlig et pragteksemplar af en søn. Han er en god mand og en god far. Men har super svært ved at sige sin mor imod. 

Og ja, jeg har det som dig. Nyder også at have nogle timer for mig selv. De timer jeg kan bruge på arbejde eller praktiske ting gør så, at jeg har mere tid i hverdagen med min datter.

Jeg forstår godt ønsket om lidt enetid eller tid til praktik som du beskriver. Men jeg tror det vil komme dig til gavn, hvis du prioriterer svigerfamilien en gang imellem. De er bare en anden generation hvad sådan noget angår.

Og ja, hendes angreb og formuleringer er håbløse. Det er godt at tale om tingene men ikke på den måde. Men igen tror jeg det kommer godt igen hvis du formår at være den store. Ikke fordi du skal lade dig vade på, men være den forsonende. 

Ville du acceptere det den anden vej?

At din mand ikke tog med på besøg ved din mor fordi tøjvask var vigtigere? 

Du bliver svigermor en dag - og så vil du opdage hvor skrøbelig ( især imellem svigerdatter og svigermor) relationen kan være .

Jeg forstår godt din svigermor- hun er ked af at hun ikke har en værdi for dig.

At du hellere vil blive hjemme,  end tage med og hygge hos dem.

Ræk ud , og tag fat i jeres " problem" 

Og så måske også for at vise din datter at hendes farmor har en betydning for dig . Begynd at sætte pris på samvær med din svigermor. Det er givet godt ud.