Hjemme-tider

Min datter bliver 7 år lige om lidt og går i 1. klasse. Hun havde sin første soveaftale her i efterårsferien og det havde været noget så hyggeligt og sjovt. De kunne slet ikke stoppe med at lege videre dagen efter. Så den del synes jeg bare, du skal give slip på nu din søn selv efterspørger det. Indrømmet, det var lidt underligt at vi bare sad der alene hjemme, men det var på ingen måde utrygt. De par piger her har så også været bedste venner siden de var 2 år. 

Jeg synes det lyder sært, at du slet ikke kender forældrene til din søns venner. Ikke nogle af dem? Det kan man da næsten ikke undgå, især hvis de har været venner i mange år og engang havde mere arrangerede legeaftaler. Eller hvis de går i skole sammen. Men du kan da sige til din søn, at du gerne vil møde forældrene først og så lige tage en snak med dem. Ellers lad dem sove hjemme hos jer første gang. 

Mht. hvor lang tid han skal være ude om aftenen, der kan jeg ikke helt snakke med endnu, men jeg synes det lyder fornuftigt, at han ikke skal cykle rundt i byen i mørke. Der er jeg med dig. Det er noget andet, hvis de er hjemme ved en eller til en fritidsaktivitet. 

For at skrive et svar til alle, der undrer sig over, at jeg/vi ikke lader vores søn sove ude. Hans kammerat er ikke en fra klassen men han går i 3. klasse hvor vores går i 5. klasse, så derfor er relationen ikke så stor til disse forældre. Plus ham fra 3. kl mange gange har givet grund til uoverensstemmelser mellem de 2.

Som sagt, har jeg ikke noget imod at sønnike overnatter hos bedsteforældre eller lejrskole, men igen måske er man lidt en nederen mor fordi man kun har ham. Og hvad skal vi forældre dog lave alene sammen

Men igen som mange skriver herinde i diverse tråde bliver man hurtigt dømt herinde, hvis man ikke lige er enig med andre omkring ens tråd. Selfølgelig tager jeg da jeres argumenter op til efterretning, men jeg føler alligevel man er dømt.

Meheju skriver:

For at skrive et svar til alle, der undrer sig over, at jeg/vi ikke lader vores søn sove ude. Hans kammerat er ikke en fra klassen men han går i 3. klasse hvor vores går i 5. klasse, så derfor er relationen ikke så stor til disse forældre. Plus ham fra 3. kl mange gange har givet grund til uoverensstemmelser mellem de 2.

Som sagt, har jeg ikke noget imod at sønnike overnatter hos bedsteforældre eller lejrskole, men igen måske er man lidt en nederen mor fordi man kun har ham. Og hvad skal vi forældre dog lave alene sammen

Men igen som mange skriver herinde i diverse tråde bliver man hurtigt dømt herinde, hvis man ikke lige er enig med andre omkring ens tråd. Selfølgelig tager jeg da jeres argumenter op til efterretning, men jeg føler alligevel man er dømt.

 

Men det er vel lige meget om de går i hver deres klasse eller på hver deres skole? Derfor kan du vel godt have en relation til forældrene, det er vel jeres ansvar.  
Og hvis drengen har et ønske om at overnatte et sted, må man vel som forældre gør en indsats hvis man føler sig utryg... 

For hvis han bare får et nej hver gang, både til overnatning og til at være ude efter aftensmad, ja så bliver man nok en nederen mor. Han er jo ikke en lille dreng, så det er jo at snakke med ham. Hvis han ikke har en mobil, så er det måske en ide. 

Det er lege udenfor, tja det kommer vist an på hvor man bor. Jeg kender da en der løber ud og leger til hun skal i seng.. 

Hvor cykler de hen? Hvad laver de? 

Du svarer ikke på disse ting:

1) hvad med at række hånden id og faktisk sørge for at forældrene ikke er fremmede for dig.? du har vel mødt dem når du har hentet fra legeaftaler?

2) Hvis du er utryg ved de fremmed forældre .. hvorfor holder I ikke soveaftale hos jer - når nu dit barn oprigtigt har et ønske? 

Meheju skriver:

For at skrive et svar til alle, der undrer sig over, at jeg/vi ikke lader vores søn sove ude. Hans kammerat er ikke en fra klassen men han går i 3. klasse hvor vores går i 5. klasse, så derfor er relationen ikke så stor til disse forældre. Plus ham fra 3. kl mange gange har givet grund til uoverensstemmelser mellem de 2.

Som sagt, har jeg ikke noget imod at sønnike overnatter hos bedsteforældre eller lejrskole, men igen måske er man lidt en nederen mor fordi man kun har ham. Og hvad skal vi forældre dog lave alene sammen

Men igen som mange skriver herinde i diverse tråde bliver man hurtigt dømt herinde, hvis man ikke lige er enig med andre omkring ens tråd. Selfølgelig tager jeg da jeres argumenter op til efterretning, men jeg føler alligevel man er dømt.

 

Nu er det jo så heller ikke overnatning generelt men med en specifik du nævner nu. 
Og at du føler dig dømt..? Jamen DU spørger om du er nederen og streng. Så er der jo en potentiel stor chance for nogen synes du er det. Så må du jo lade være med at spørge om du er nederen og streng hvis du i virkeligheden bare ville have afvide du har ret?

Kastanje skriver:

Det er ikke fremmede mennesker for dine børn. …??

og selvfølgelig er det godt for ens barn at opbygge et tæt venskab. Det gør man bl.a. gennem soveaftaler. Selvfølglig skal ens barn ikke have lov til noget snavs/ dumme ting. Men hvis det er ca 99 pct. der har soveaftaler i den alder skulle man måske overveje om udfordringen ikke er hos en selv når barnet ønsker det. Det er alderssvarende - jeg kender ikke nogen som ikke har haft soveaftaler i den alder. Det er jo også en del af at blive mere selvstændig. Og hvis du vitterlig ser forældre til dit barns venner som farlige fremmede skulle du måske lære dem at kende..?

Og du spørger altså selv om du er en nederen mor ved ikke at acceptere soveaftaler..? Og det er der så mange der synes du er (=for streng) inklusiv mig selv. Og hvis du er så nervøs for soveaftaler kan I jo også starte hos jer i første omgang. 

Nu kan man jo godt opbygge tætte venskaber uden at sove sammen. Jeg havde det selv meget svært ved at sove ude som barn og var 13-14 år, før jeg begyndte at sove hos veninderne. Min egen på 12,5 vil også helst sove hjemme og rigtig mange af hendes veninder har det på samme måde. De er da ikke mindre gode venner af den grund?

Mortilpiger skriver:

Nu kan man jo godt opbygge tætte venskaber uden at sove sammen. Jeg havde det selv meget svært ved at sove ude som barn og var 13-14 år, før jeg begyndte at sove hos veninderne. Min egen på 12,5 vil også helst sove hjemme og rigtig mange af hendes veninder har det på samme måde. De er da ikke mindre gode venner af den grund?

Min erfaring er at det giver en anden dimension til venskabet - også fordi man bruger mere tid sammen i streg. Og her er det sønnen som faktisk efterspørger en soveaftale og mor der hsr en udfordring.

Mine på 11 og 13 skal ikke være ude når det er mørkt! Så det er tidligt hjem i vinter halvåret. Og sove ude har de gjort i nogle år, det ser jeg ikke problemer i, dog ikke i hverdage

Meheju skriver:

For at skrive et svar til alle, der undrer sig over, at jeg/vi ikke lader vores søn sove ude. Hans kammerat er ikke en fra klassen men han går i 3. klasse hvor vores går i 5. klasse, så derfor er relationen ikke så stor til disse forældre. Plus ham fra 3. kl mange gange har givet grund til uoverensstemmelser mellem de 2.

Som sagt, har jeg ikke noget imod at sønnike overnatter hos bedsteforældre eller lejrskole, men igen måske er man lidt en nederen mor fordi man kun har ham. Og hvad skal vi forældre dog lave alene sammen

Men igen som mange skriver herinde i diverse tråde bliver man hurtigt dømt herinde, hvis man ikke lige er enig med andre omkring ens tråd. Selfølgelig tager jeg da jeres argumenter op til efterretning, men jeg føler alligevel man er dømt.

 

Men hvad føler du dig helt konkret dømt for - eller dømt som? Du spørger, hvad andre mener. Det svarer de på. Du spørger endda, om du er “total nederen”, og det er der ingen, der kalder dig. 
Hvis du ikke ønskede at høre andres holdninger til, at din søn ikke må have soveaftaler, så havde det da været den letteste sag i verden at undgå ved bare at lade være med at skrive det. 

Og nu fortsætter du selv i samme tone med at fortælle, at du måske er en lidt nederen mor, fordi du kun har ham - det vælger du igen helt selv at fortælle, og hvordan skal/må andre så reagere på det? For jeg tænker da, at det er en skam, hvis han er mere begrænset og får lov til mindre, fordi han åbenbart er enebarn - og at du tilmed selv er opmærksom på, at det måske også handler om dét. Men i og med, at du samtidig beklager, at du “føler dig dømt”, er det som om, du  ikke ønsker at modtage reaktioner på den oplysning. Hvad er det så, du vil med det? 

Jeg tror ikke, du er mere nederen end de fleste andre mødre - ingen af os er fejlfri. Men jeg synes, det er “nederen” at stille åbne spørgsmål herinde og så blive harm over, at andre svarer oprigtigt på dem. Hvad kunne du have ønsket dig, at andre herinde svarede, og kunne du måske have spurgt anderledes, hvis du mener, du får “forkerte” svar? 

Mor og meget mere skriver:

Men hvad føler du dig helt konkret dømt for - eller dømt som? Du spørger, hvad andre mener. Det svarer de på. Du spørger endda, om du er “total nederen”, og det er der ingen, der kalder dig. 
Hvis du ikke ønskede at høre andres holdninger til, at din søn ikke må have soveaftaler, så havde det da været den letteste sag i verden at undgå ved bare at lade være med at skrive det. 

Og nu fortsætter du selv i samme tone med at fortælle, at du måske er en lidt nederen mor, fordi du kun har ham - det vælger du igen helt selv at fortælle, og hvordan skal/må andre så reagere på det? For jeg tænker da, at det er en skam, hvis han er mere begrænset og får lov til mindre, fordi han åbenbart er enebarn - og at du tilmed selv er opmærksom på, at det måske også handler om dét. Men i og med, at du samtidig beklager, at du “føler dig dømt”, er det som om, du  ikke ønsker at modtage reaktioner på den oplysning. Hvad er det så, du vil med det? 

Jeg tror ikke, du er mere nederen end de fleste andre mødre - ingen af os er fejlfri. Men jeg synes, det er “nederen” at stille åbne spørgsmål herinde og så blive harm over, at andre svarer oprigtigt på dem. Hvad kunne du have ønsket dig, at andre herinde svarede, og kunne du måske have spurgt anderledes, hvis du mener, du får “forkerte” svar? 

Min søn er godt nok kun 7 år. Han har ikk ytret ønske om soveaftaler endnu. Men hvis han gjorde så ville han få lov. Også selvom jeg faktisk ikk aner hvad nogen af forældrene i hans klasse hedder fordi jeg kun hat mødt dem sporadisk. 

han leger generelt ikke ude hverken sommer eller vinter uden jeg er med her hvor vi bor da der ikk er nogen legepladser i nærheden men derimod en kæmpe vej han ville skulle krydse og det får han ikk lov til alene endnu.