Hvad dømmer vi på

Haha - jeg er typen der altid har make up på .

Vipper og velplejet hår 

Går i dyre mærker og har prada solbriller og dyre tasker .

Mine børn går i lækre mærker og er også altid velplejede og nyklippet.

Jeg er hverken usikker , eller vil bevise noget  som helst .

Jeg elsker at se godt ud - og er ligeglad med andres holdning til mig  og mit udseende. 

Jeg gør det  heller ikke fordi jeg gerne vil vise andre at jeg har råd - eller fordi jeg er bange for ikke at blive accepteret af fremmede mennesker. 

( hvem går egentlig op i det ? - altså om fremmede vil acceptere en? - det er da uendeligt ligegyldigt hvad fremmede tænker når de går forbi dig på gaden ) 

Jeg gør det - fordi det betyder noget for mig . 

Fordi det er velvære  og  vigtigt for mig at kunne lide det jeg ser i spejlet.

Men vi  har selvfølgelig allesammen fordomme - men mange x falder de hårdt til jorden . Hvis vi ellers gider  bruge tid på at  lære  de mennesker at kende.-'dem som vi tror vi ved alt om ved et hurtigt blik.

Ligesom med politik

De fleste indeholder meget mere end ders politiske holdninger.  Selv jeg som er ærke liberal - har ræverøde veninder .

Og det kan lade sig gøre - fordi vi ikke dømmer på så lidt - men ser på hele pakken

Hurra for forskellighed. 

Hilsen reklamesøjlen.

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Det er sjovt - jeg forbinder også synligt brug af mærketøj med usikkerhed og sådan lidt “krampagtigt” forsøg på at vise noget til omgivelserne. Jeg forbinder det også med lidt dårlig smag på én eller anden måde… selvom det ikke er fair.

Så kommer jeg også ofte til at dømme (nej, kategorisere!) forældre som klæder deres (især pigebørn) stereotypt på og kalder dem prinsesser. Dels synes jeg ikke det er pænt - men mest af alt kommer jeg til at tænke at forældrene er blinde overfor betydningen af de stærke kønsnormer, som de signalerer. Det er ikke spor retfærdigt af mig - men det er faktisk sådan jeg tænker.

Det er lidt en svær snak alt det her, for hvor lyder man dog hurtigt ulideligt fordomsfuld. Men sandheden er jo at vi alle gør det i det små - og at det vigtig er at vi ikke holder fast i fordommene men hele tiden lader os nuancere. 

Folk ville helt afgjort også kunne komme til at dømme mig og min indre-by livsstil med øko-to-go-kaffe, affaldssortering, genbrug, kønsneutralitet, venstreorienterede holdninger, hang til kunst og kultur, osv… mest af alt synes folk nok hurtigt, at det er pokkers politisk korrekt det hele … og det er det sgu nok også lidt til tider …  

Dét er sjovt! - at du omtaler det som indre-by livsstil. Jeg kan tjekke alle dine eksempler af - og bor (og har næsten altid boet) i en lille, jysk by med 7000 indbyggere. Jeg kender og omgås mange lokale ligesindede. Mange af dem også væsentligt mere principfaste, bæredygtigheds-bevidste og konsekvente end mine venner og bekendte fra indre København. 
Til gengæld er jeg overbevist om, at der ikke findes læsere af Information, operaentusiaster, øko-orienterede og woke personer i vores kiksede naboby

Mor og meget mere skriver:

Dét er sjovt! - at du omtaler det som indre-by livsstil. Jeg kan tjekke alle dine eksempler af - og bor (og har næsten altid boet) i en lille, jysk by med 7000 indbyggere. Jeg kender og omgås mange lokale ligesindede. Mange af dem også væsentligt mere principfaste, bæredygtigheds-bevidste og konsekvente end mine venner og bekendte fra indre København. 
Til gengæld er jeg overbevist om, at der ikke findes læsere af Information, operaentusiaster, øko-orienterede og woke personer i vores kiksede naboby

 

Haha … ligesom at jeg er sikker på, at de stensikkert heller ikke finder på Amager

Det er sjovt. Jeg har i MANGE år lidt af ekstremt lavt selvværd! Jeg har brugt så meget tid på at tænke på hvad andre tænkte om mig, det jeg sagde, den måde jeg ser ud på, den måde jeg er forældre på osv. nu er jeg endelig ved at have bygget en masse selvværd op igen og forsøger ikke at lade andre påvirke mig. 

Der var også engang hvor jeg sikkert kategoriserede eller dømte folk. Jeg vil dog vove at påstå at det gør jeg faktisk ikke. Stort set aldrig negativt ladet i hvert fald. Og aldrig fremmede. Jeg går altid ud fra at folk kommer fra noget andet end mig, klæder sig som de synes er pænt og har andre holdninger og interesser. Jeg kan godt dømme! Hvis jeg virkelig er kommet ind på livet af nogen og dermed ikke dømmer overfladisk. Som fx filler, social rang, skæld ud(vi ved ik hvad der ellers er sket for 5 min siden), tøj, uddannelse, bolig osv. 

lineog4 skriver:

Tror det er så vigtigt, at vi anerkende, at vi har fordomme eller kategoriseter som jeg hellere vil sige, og vi tør sige dem højt og dermed også grine lidt af dem selv. 

Og interessant at læse denne tråd for jeg kommer i tanke om alle mine egne fx prinsesse tingen, filler i læberne. Mens den med skæld ud den har jeg ikke eller for den sags skyld udvasket hår.  

 

Det er nemlig det! 
det er så fedt så mange supplerer herinde selvom det jo kan være et ømt emne, for man kan sidde og smile og sige “hov den der gør jeg vidst også”. 
man får lige en god refleksions process igang, samtidigt med man kan smile lidt af sig selv og tage til overvejelse hvad man ser på, ved andre mennesker. 

Super dejligt så mange vil deltage og bidrage positivt til denne debat

Anonym skriver:

Det er sjovt. Jeg har i MANGE år lidt af ekstremt lavt selvværd! Jeg har brugt så meget tid på at tænke på hvad andre tænkte om mig, det jeg sagde, den måde jeg ser ud på, den måde jeg er forældre på osv. nu er jeg endelig ved at have bygget en masse selvværd op igen og forsøger ikke at lade andre påvirke mig. 

Der var også engang hvor jeg sikkert kategoriserede eller dømte folk. Jeg vil dog vove at påstå at det gør jeg faktisk ikke. Stort set aldrig negativt ladet i hvert fald. Og aldrig fremmede. Jeg går altid ud fra at folk kommer fra noget andet end mig, klæder sig som de synes er pænt og har andre holdninger og interesser. Jeg kan godt dømme! Hvis jeg virkelig er kommet ind på livet af nogen og dermed ikke dømmer overfladisk. Som fx filler, social rang, skæld ud(vi ved ik hvad der ellers er sket for 5 min siden), tøj, uddannelse, bolig osv. 

En kategorisering behøver ikke være som de eksempler. 
men bare det fx at se 3 hætteklædte mænd komme mod en i en mørk gyde og tænke “jeg bør gå uden om” eller føle et stik af utryghed er hjernen der ubevidst danner et indtryk af hvad der står overfor dig og sætter det i en “boks”.

Jeg synes ikke selv jeg har så mange fordomme og er egentlig aller mest nysgerrig på hvordan mennesker der er helt anderledes end mig lever og hvordan deres personlighed er. Og det er lige meget om det er hende med de store læber, parret i den store dyre villa eller gutten der går forbi vores hus gentagende gange om dagen, for at købe bajere. 

til gengæld oplever jeg at folk har virkelig mange fordomme om mig. Jeg er tyk, har en psykisk diagnose og er førtidspensionist. Jeg har virkelig følt mange gange at jeg har skulle bevise en helt masse, og mange er blevet temmelig overrasket over at jeg både var skide sjov, sød, intelligent og i stand til at være en ordentlig mor. 

I mine unge dage troede folk jeg var en snob, men jeg var egentlig bare voldsomt genert.

Jeg dømmer folk på hvordan de reagerer på deres børn i offentligheden. Jeg har intet problem med børn der larmer, løber rundt og den slags; sådan er børn bare. Men når børn gør noget sol er til gene for andre, fx sparker bag på et sæde i bussen, kører ind i folk med indkøbsvogne, er meget vilde på en legeplads hvor der er mindre børn osv, så lægger jeg meget mærke til forældrenes reaktion. Jeg dømmer aldrig børnene. Jeg var med min søn på en legeplads (han er 3) hvor der var to ret store drenge på 9-10 år. De spænede op ad rutjebanen igen og igen, og de mindre børn kunne ikke komme til at rutsje ned. De store børns far sagde ingenting, og så bare til. Det har jeg det meget svært med, og jeg dømmer den forældre ret hårdt. 

Når jeg ind imellem er på café eller fast food restaurent lægger jeg også mærke til om folk rydder deres bord efter sig. Det sidder dybt i mig at man rydder op der hvor man har siddet og ikke efterlader sit affald, så det trigger noget i mig når folk bare går fra deres. Specielt hvis de har børn med, for jeg HADER at de børn måske lærer at det da bare er sådan man gør.

Og nårh ja, når jeg ser forældre cykle med børn, hvor kun barnet har hjelm på. Fatter det ikke, og synes det er mega uansvarligt. Min mand gør det og jeg synes det er så latterligt at gøre.

Alle har deres grunde til at agere som de gør, og jeg forsøger ikke at være så negativt dømmende. Men i de nævnte situationer synes jeg der er MEGET svært!

Anonym skriver:

Jeg dømmer folk på hvordan de reagerer på deres børn i offentligheden. Jeg har intet problem med børn der larmer, løber rundt og den slags; sådan er børn bare. Men når børn gør noget sol er til gene for andre, fx sparker bag på et sæde i bussen, kører ind i folk med indkøbsvogne, er meget vilde på en legeplads hvor der er mindre børn osv, så lægger jeg meget mærke til forældrenes reaktion. Jeg dømmer aldrig børnene. Jeg var med min søn på en legeplads (han er 3) hvor der var to ret store drenge på 9-10 år. De spænede op ad rutjebanen igen og igen, og de mindre børn kunne ikke komme til at rutsje ned. De store børns far sagde ingenting, og så bare til. Det har jeg det meget svært med, og jeg dømmer den forældre ret hårdt. 

Når jeg ind imellem er på café eller fast food restaurent lægger jeg også mærke til om folk rydder deres bord efter sig. Det sidder dybt i mig at man rydder op der hvor man har siddet og ikke efterlader sit affald, så det trigger noget i mig når folk bare går fra deres. Specielt hvis de har børn med, for jeg HADER at de børn måske lærer at det da bare er sådan man gør.

Og nårh ja, når jeg ser forældre cykle med børn, hvor kun barnet har hjelm på. Fatter det ikke, og synes det er mega uansvarligt. Min mand gør det og jeg synes det er så latterligt at gøre.

Alle har deres grunde til at agere som de gør, og jeg forsøger ikke at være så negativt dømmende. Men i de nævnte situationer synes jeg der er MEGET svært!

Men er de eksempler, du bringer, ikke lidt en anden sag end at dømme overfladisk ud fra fx udseende? Du ser jo folk, der rent faktisk foretager sig noget (eller undlader at gøre det), altså en adfærd, som ikke er ok. Det er da fair at dømme ud fra dét - med mindre, du tillægger dem en masse andet negativt, som du reelt ikke ved noget om: De er nok tidligere kriminelle, kommer fra Randers , banker konen, snyder i skat. 
Jeg synes, det er i orden og reelt at irriteres over og FORdømme konkret opførsel. Selvfølgelig med måde og uden at ønske at stene dem. 

Nu har jeg fulgt med fra sidelinjen fordi jeg faktisk aldrig har tænkt over om jeg dømmer folk eller i hvilken grad. Og må da sige jeg er blevet klogere på mig selv. 

f.eks da jef startede i skole på nye fag for et halvt år siden. Der var der en pige i klassen med filler og kæmpe silikone babser. Og på indrømme jeg faktisk tænkte. “Åh Gud. En af de der snobber jeg bare skal holde mig langt fra” den tanke blev klart gjort til skamme. For kun på lektioner efter så havde jeg set hvad hun var for en type og vi arbejder vi samme i alle øvelser og opgaver, og har planlagt næste sæsons fag sammen. Og er da sikker på hun da sikkert også har tænkt et eller andet om mig da hun så mig første gang  

Og kan da egebtlig komme med mange andre eksempler. Det er bare slet ikk noget man tænker på i hverdagen. Netop fordi det er så normalt at dømme folk ved førstegangsindtryk