Hvad dømmer vi på

Afledt af min tråd om piercinger/smykker til babyer, kom der snak om hvad vi dømmer hinanden på, herunder mærketøj. 
det er en interessant debat! 

Hvad oplever i selv at dømme på? 
Hvad er i selv blevet dømt på? 

ingen svar/meninger/holdninger er rigtige/forkerte

Jeg selv oplever jeg dømmer meget på måden folk taler på.. Hvis nogen bander meget når de taler fx så tager jeg ofte mig selv i at dømme.. min hjerne står af og jeg “hører ikke” hvad personen egentlig prøver at formidle, istedet står jeg og tænker “hold da op det var mange bandeord…..” mange har dog modbevist mine fordomme  

Oplever selv at blive dømt på mit udseende, da jeg har mange tatoveringer, og går i dyrt tøj osv. har fået afvide folk har troet jeg enten var sådan en “rocker trunte” (hvilket er så langt fra den jeg er) andre at jeg var snobbet eller fin på den, hvor jeg gudskelov har kunne modbevise deres fordomme

Jeg lærte for mange år siden ikke at dømme folk før jeg kender dem. For lærte mig selv der er nok en grund til det han eller hun gør eller ser ud osv. det vigtigste for mig er hvis jeg behandler dig godt håber jeg også på du behandler mig på samme måde. 

jeg blev og bliver dømt på jeg slet ikke drikker når jeg er i byen som  jeg næsten aldrig er fordi de tror jeg er mega kedelig, fordi man åbenbart er kedelig hvis man ikke drikker

har også tit fået at vide ej jeg troede ikke du var så sød, åben og en god lytter. Syntes nu ikke selv jeg ser lukket ud men måske 

B&J skriver:

Jeg lærte for mange år siden ikke at dømme folk før jeg kender dem. For lærte mig selv der er nok en grund til det han eller hun gør eller ser ud osv. det vigtigste for mig er hvis jeg behandler dig godt håber jeg også på du behandler mig på samme måde. 

 

jeg blev og bliver dømt på jeg slet ikke drikker når jeg er i byen som  jeg næsten aldrig er fordi de tror jeg er mega kedelig, fordi man åbenbart er kedelig hvis man ikke drikker

har også tit fået at vide ej jeg troede ikke du var så sød, åben og en god lytter. Syntes nu ikke selv jeg ser lukket ud men måske 

 

Sjovt den med alkohol hører jeg også dog ikke med man er kedelig.. men når man ikke drikker opstår der mange spørgsmål til hvorfor  

Selvom det jo ikke burde være noget der skulle stilles spørgsmålstegn ved.. svarer til at spørge en ikke ryger hvorfor de ikke ryger

Jeg har et punkt hvor dømmer folk. Hvis de kommer med flere kamphundeagtige racer så får jeg dømt dem som værende en bestemt type. (Ryger, spiser sikkert få grøntsager, tv med reality der kører konstant, alkohol).. sikke en masse fordomme Jeg aner ikke noget om det. Sikkert et indtryk jeg har fra tv. 

Vi har et par i nabolaget og jeg hilser ihærdigt, men får aldrig et hej tilbage. Men det er nok dem jeg sætter mest i bås. 

Sjovt med sådan en tråd

Når jeg ser nogen med synlige tatoveringer eller hunde som ligner kamphunde, tænker jeg førtidspensionist, en person som er kriminel eller lign. Især det med hundene er jeg ofte fordomsfuld, men jeg tager mig selv i det, for det er sket en del gange hvor jeg har talt med folk der har den slags hund og det har vist sig at de er helt Alm mennesker  

selv har jeg fået at vide da jeg var yngre at jeg lignede en snoppet en  

Jeg dømmer konsekvent ved synet af meget synligt mærketøj/mærkevare. Fx en skjorte fyldt med Luis Vuitton logo, Gucci taske eller i den dur. Jeg tænker, overfladisk type uden meget indhold at berige en samtale med. 
jeg ville gerne have min fordom afkræftet, men det har jeg desværre endnu tilgode. Måske det kommer, min kæreste ønsker sig nemlig et cashmere halstørklæde fra Burberry  jeg er helt ærligt ikke vild med “hvad det udstråler” med sådan en ternet sag om halsen. Men jeg er vild med manden, så mon ikke jeg lever med det og ender med selv at være den der overrasker ham med det

jeg dømmer helt sikkert også i den anden ende af spektret. Store sweatpants og nussede t-shirts.. - type uden job, eller ufaglært. Lav intelligens.. dette har jeg dog oplevet afkræftet - men nok BEkræftet flest gange. 

Mange har tatoveringer, er noget jeg ikke bryder mig om. 

Overvægt+ bestemt tøj …= folk er ligeglade med deres helbred. Især hvis det er koblet med sweatshirt og mange tatovering tænker jeg lavstatus og dårligt lønnet arbejde mm. Typisk ser jeg dem i Odsherred hvor de propper sig med burger, is og pomfritter.

Unge piger med meget fokus på udseendet = overdrevne kunstige vipper, tatoos, kunstige negle, meget stramt tøj, extensions osv. min første tanke er ubegavet uuddannet tøs… og hvor ville du se pænere ud uden. Gerne koblet med pumpet kæreste i stramt tøj og kort hår og lidt for mange muskler.  

Stille nørder der næsten er bange for at man snakker med dem- jeg arbejder med mange ingeniører. Jeg tænker nogle gange, at de er en smule grå og kedelige.

Forældre der giver tøj med i børnehaven og flipper ud over at den dyre mærke-flyverdragt er blevet beskidt. … så lad være med at give den med.

Dømme er for mig fyldt med negativ klang, men jeg kategoriser Og det gør vi alle sammen om vi vil det eller ej. Når vi ser et menneske første gang eller tilfældigt på gaden, så ryger de ind i en af vores kasser og nogle gange giver vi så heldigvis tid til, at de kan vise, at de er langt mere komplekse og unikke end vores kasser giver rum til.

Vi sender jo også selv signaler (ubevidst) ved vores valg om bolig og indretning, tøj, mad vi spiser  restauranter vi vælger at besøge, de ferie vi tager på osv. Et program som kender du typen (som jeg aldrig har set, for sådan en er jeg og det ville forvirre signalerne ) er jo netop muligt pga det. 

Tog jeg en video rundt i vores hjem og lagde den på anonymt, så ville en del af jer formodentlig ramme rigtigt på de store linjer om job, politisk ståsted osv. Men de små linjer, det der gør netop vores familie unik, det ville I ikke ramme præcist for det er der, hvor vi bryder kassen. 

Har jeg så nogle fordomme, åh jo dem har jeg da også - jeg ryger med i koret om baby "mærketøj. Når jeg ser en baby klædt i top til tå med æbler (er drt overhovedet stadig en ting?), sengetøjet, regnslaget osv. Så tænker jeg: de har virkelig brug for at vise omverdenen at de har tjek på det hele økonomi, uddannelse osv og måske er det fordi de oplever at de ikke helt har. 

Så har jeg det også med logo tingene a la gucci tasker- hvorfor bruge sig selv som omvandrende reklamesøjle? Igen er det for at bevise: jeg har råd?

Så har jeg med drenge med fodboldbluser og det er vildt sjovt, for min yngste vil helst ikke gå med andet. Der har jeg en fordom om meget firkantede ideer om køn. 

Ja egentlig er det sjove, at vi selv her hjemme modbeviser mine fordomme. Jeg er blevet for tyk, og går vist i lidt for kedeligt tøj for at dække det, jeg har en høj dreng der helst vil gå i for korte jogging bukser og ligner noget der er løgn, og den anden er total fodbold, sportstøj markeder. Så er det jo godt, at min datter sender de "rigtige" signaler med genbrugstøj, kjoler over bukser, grønlandske perler g hvad ved jeg det er faktisk det værste ved, at jeg er blevet for tyk, at jeg ikke kan bruge det tøj som sender de signaler som jeg gerne vil sende, men jeg i stedet bliver lidt for mainstream.

Og så har jeg formodentlig langt flere fordomme, men nu fik denne tråd mig til at tænke på dem.

lineog4 skriver:

Dømme er for mig fyldt med negativ klang, men jeg kategoriser Og det gør vi alle sammen om vi vil det eller ej. Når vi ser et menneske første gang eller tilfældigt på gaden, så ryger de ind i en af vores kasser og nogle gange giver vi så heldigvis tid til, at de kan vise, at de er langt mere komplekse og unikke end vores kasser giver rum til.

Vi sender jo også selv signaler (ubevidst) ved vores valg om bolig og indretning, tøj, mad vi spiser  restauranter vi vælger at besøge, de ferie vi tager på osv. Et program som kender du typen (som jeg aldrig har set, for sådan en er jeg og det ville forvirre signalerne ) er jo netop muligt pga det. 

Tog jeg en video rundt i vores hjem og lagde den på anonymt, så ville en del af jer formodentlig ramme rigtigt på de store linjer om job, politisk ståsted osv. Men de små linjer, det der gør netop vores familie unik, det ville I ikke ramme præcist for det er der, hvor vi bryder kassen. 

Har jeg så nogle fordomme, åh jo dem har jeg da også - jeg ryger med i koret om baby "mærketøj. Når jeg ser en baby klædt i top til tå med æbler (er drt overhovedet stadig en ting?), sengetøjet, regnslaget osv. Så tænker jeg: de har virkelig brug for at vise omverdenen at de har tjek på det hele økonomi, uddannelse osv og måske er det fordi de oplever at de ikke helt har. 

Så har jeg det også med logo tingene a la gucci tasker- hvorfor bruge sig selv som omvandrende reklamesøjle? Igen er det for at bevise: jeg har råd?

Så har jeg med drenge med fodboldbluser og det er vildt sjovt, for min yngste vil helst ikke gå med andet. Der har jeg en fordom om meget firkantede ideer om køn. 

Ja egentlig er det sjove, at vi selv her hjemme modbeviser mine fordomme. Jeg er blevet for tyk, og går vist i lidt for kedeligt tøj for at dække det, jeg har en høj dreng der helst vil gå i for korte jogging bukser og ligner noget der er løgn, og den anden er total fodbold, sportstøj markeder. Så er det jo godt, at min datter sender de "rigtige" signaler med genbrugstøj, kjoler over bukser, grønlandske perler g hvad ved jeg det er faktisk det værste ved, at jeg er blevet for tyk, at jeg ikke kan bruge det tøj som sender de signaler som jeg gerne vil sende, men jeg i stedet bliver lidt for mainstream.

Og så har jeg formodentlig langt flere fordomme, men nu fik denne tråd mig til at tænke på dem.

 

Det er sjovt - jeg forbinder også synligt brug af mærketøj med usikkerhed og sådan lidt “krampagtigt” forsøg på at vise noget til omgivelserne. Jeg forbinder det også med lidt dårlig smag på én eller anden måde… selvom det ikke er fair.

Så kommer jeg også ofte til at dømme (nej, kategorisere!) forældre som klæder deres (især pigebørn) stereotypt på og kalder dem prinsesser. Dels synes jeg ikke det er pænt - men mest af alt kommer jeg til at tænke at forældrene er blinde overfor betydningen af de stærke kønsnormer, som de signalerer. Det er ikke spor retfærdigt af mig - men det er faktisk sådan jeg tænker.

Det er lidt en svær snak alt det her, for hvor lyder man dog hurtigt ulideligt fordomsfuld. Men sandheden er jo at vi alle gør det i det små - og at det vigtig er at vi ikke holder fast i fordommene men hele tiden lader os nuancere. 

Folk ville helt afgjort også kunne komme til at dømme mig og min indre-by livsstil med øko-to-go-kaffe, affaldssortering, genbrug, kønsneutralitet, venstreorienterede holdninger, hang til kunst og kultur, osv… mest af alt synes folk nok hurtigt, at det er pokkers politisk korrekt det hele … og det er det sgu nok også lidt til tider …  

Mrs. skriver:

Sjovt den med alkohol hører jeg også dog ikke med man er kedelig.. men når man ikke drikker opstår der mange spørgsmål til hvorfor  

Selvom det jo ikke burde være noget der skulle stilles spørgsmålstegn ved.. svarer til at spørge en ikke ryger hvorfor de ikke ryger

 Du har helt ret