Kan ikke slippe det.

Anonym skriver:

Det er super hårdt at have det sådan og ja man er nød til at bruge tid på sorgprocessen og sætte lidt tid af en gang imellem til at være ked af det, sådan at man ikke bare skupper det væk. For min veninde hjalp det desuden at købe en hundehvalp, så får man lidt tankerne over på noget andet

Synes bare det er længe at have det sådan. Jeg ved ikke hvordan jeg skal slippe det. Jeg føler ikke at jeg sørger. Jeg går nærmere et par gange om måneden og drømmer om noget jeg ikke ønsker skal ske  virkelig forvirrende 

Anonym skriver:

Har du da stået i samme situation? 

Jeg er helt afklaret med jeg ikke skal have flere børn. Jeg hverken vil eller kan. Så jeg søger råd til hvorfor de her tanker kommer op. 

Mon ikke det bare er noget biologisk?

Anonym skriver:

Mon ikke det bare er noget biologisk?

Jeg kan ikke være mere enig. det er helt sikkert pga bare det er biologisk.

Anonym skriver:

Mon ikke det bare er noget biologisk?

At abortere og miste et barn? 

Pu-ha, din historie lyder ualmindelig hård. 

Jeg har ikke selv prøvet at miste, men jeg har været igennem en meget lang og sej kamp for at få min datter. Undervejs fandt jeg ud af, at jeg har endometriose og derfor ikke kan få øko børn. Pga. min alder og endo'en bliver min datter aldrig storesøster. Det er jeg også ked af, mest på hendes vegne. Men glæder mig trods alt over, at vi i det mindste fik hende. 

Jeg vil anbefale dig at gå til din læge og blive henvist til en psykolog. Du har så meget brug for at få det hele bearbejdet sammen med en professionel. 

ettol3 skriver:

Accepter at du ikke skal have flere og vær taknemmelig over dem du har. Og så overvej at få dig en hobby så du har noget andet at gå op i

Negativ negativ negativ. Hvor bliver jeg træt af dine kommentar i hvert debatindlæg, hvor du ikke har andet at komme med end negativt. Få dig selv en hobby puha.

Anonym skriver:

Negativ negativ negativ. Hvor bliver jeg træt af dine kommentar i hvert debatindlæg, hvor du ikke har andet at komme med end negativt. Få dig selv en hobby puha.

Hvordan ved du det er den samme anonym i andre debatindlæg?

At få sig en hobby er da en god idé, det flytter tankerne over på noget andet. 

Anonym skriver:

At abortere og miste et barn? 

Tror der bliver ment at have trangen til at få et barn mere. 

Jeg står også i en følelsesmæssig lignende situation. Jeg har ikke stået med fertilitetsudfordringerne men med to hårde graviditeter, 2 traumatiske akutte kejsersnit, indlæggelser, mislykkede ammeforløb og efterfødselsdepressioner samt årlige vinterdepressioner. Vi kan ikke rumme mere end de to vi har men åh hvor jeg alligevel længes. Dog hverken efter graviditet eller fødsel men efter en baby mere. Det er helt sikkert biologisk her. 

Jeg tænker tit på om det skyldes at tingene ikke forløb “som de skulle”. At man føler sig frataget noget: for mit vedkommende den der faktiske graviditet og fødsel og barsel alle taler om. For dit vedkommende måske noget af det samme. At man føler sig alene med de hårde oplevelser, den dårlige start på forældreskabet, ensomheden i de udfordringer man kæmper med. Jeg tror det er helt naturligt at føle en form for lyst til at starte forfra og “gøre det rigtigt”. For mig fylder følelsen af lysten til en mere sammen med følelsen af ikke at være tilstrækkelig og god nok - og mon ikke de følges ad de følelser? Jeg kan mærke at det der hjælper mig er at øve mig i at være i nuet og suge de ting til mig der betyder noget: tiden med mine unger. Jeg prøver at grave i følelserne for at forstå hvor de kommer fra og øver mig i at vende dem om: her mener jeg at ønsket om én mere også bunder i ønsket om at gøre det rigtige og så prøve at skille de tanker ad: hvad er det rigtige? Hvorfor synes jeg det har betydning? Hvad kan jeg gøre nu i stedet for at få samme følelse af rigtighed. Findes det “rigtige” overhovedet og er det hele bare ikke oppe i mit hoved - og ikke mindst tanker om hvilken mor og menneske jeg vil være. 

Jeg håber ikke det hele er alt for rodet. Det var bare for at give lidt et indblik i hvad jeg øver mig op ift de følelser. Måske det kan inspirere dig til noget, måske ikke - men forhåbentlig give en viden om at du ikke er alene. 

Gode tanker herfra

Anonym skriver:

Jeg står også i en følelsesmæssig lignende situation. Jeg har ikke stået med fertilitetsudfordringerne men med to hårde graviditeter, 2 traumatiske akutte kejsersnit, indlæggelser, mislykkede ammeforløb og efterfødselsdepressioner samt årlige vinterdepressioner. Vi kan ikke rumme mere end de to vi har men åh hvor jeg alligevel længes. Dog hverken efter graviditet eller fødsel men efter en baby mere. Det er helt sikkert biologisk her. 

Jeg tænker tit på om det skyldes at tingene ikke forløb “som de skulle”. At man føler sig frataget noget: for mit vedkommende den der faktiske graviditet og fødsel og barsel alle taler om. For dit vedkommende måske noget af det samme. At man føler sig alene med de hårde oplevelser, den dårlige start på forældreskabet, ensomheden i de udfordringer man kæmper med. Jeg tror det er helt naturligt at føle en form for lyst til at starte forfra og “gøre det rigtigt”. For mig fylder følelsen af lysten til en mere sammen med følelsen af ikke at være tilstrækkelig og god nok - og mon ikke de følges ad de følelser? Jeg kan mærke at det der hjælper mig er at øve mig i at være i nuet og suge de ting til mig der betyder noget: tiden med mine unger. Jeg prøver at grave i følelserne for at forstå hvor de kommer fra og øver mig i at vende dem om: her mener jeg at ønsket om én mere også bunder i ønsket om at gøre det rigtige og så prøve at skille de tanker ad: hvad er det rigtige? Hvorfor synes jeg det har betydning? Hvad kan jeg gøre nu i stedet for at få samme følelse af rigtighed. Findes det “rigtige” overhovedet og er det hele bare ikke oppe i mit hoved - og ikke mindst tanker om hvilken mor og menneske jeg vil være. 

Jeg håber ikke det hele er alt for rodet. Det var bare for at give lidt et indblik i hvad jeg øver mig op ift de følelser. Måske det kan inspirere dig til noget, måske ikke - men forhåbentlig give en viden om at du ikke er alene. 

Gode tanker herfra

Jeg længes ikke efter et barn mere som sådan. Jeg længes efter graviditet, amning, fødsel. 

Jeg tænker på en eller anden måde at det er fordi jeg aldrig blev "færdig" alle mine 3 er født for tidligt, jeg har aldrig været højgravid.. amme forløb er startet med udpumpning i flere måneder.. 

Tak for din besked, held og lykke fremover