Kan ikke slippe det.

Hej 

I 2012 blev jeg mor for første gang. Inden havde jeg en spontan abort. Jeg fødte i uge 32, havde vand adgang i 30+6 og man gjorde alt for at holde den lille inde. Efter en laaaang fødsel kom han til verdenen, han er nu 9 år og har en autisme diagnose. 

2 spontane aborter efter ham. 

2014 kom søn nr 2 til verdenen, han gik bort efter 4 dage. Født i uge 29 med kejsersnit 

6 spontane aborter og en uden for livmoderen. 

2019, kommer søn nr 3 til verdenen med akut kejsersnit.  Født i uge 28. Han er under ppr nu. Pga udfordringer. Han sover rigtig dårligt om natten, har vredes udbrud og ja er ærlig talt røv hård at være mor til. 

jeg skal IKKE have flere børn, lægerne fraråder det kr jeg kan slet heller ikke magte flere børn. 

Alligevel mærker jeg er stik af skuffelse hver måned når mens kommer, et lille håb for at jeg er gravid når mens udebliver eller er forsinket.

Jeg var i fertilitetsbehandling med nr 3. Jeg kan på en eller anden måde ikke slippe det trummerum. Det var mit liv så længe at teste, stikke, håbe på en baby. Jeg ved ikke om det er fordi at intet blev som forventet eller fordi det er en "vane". Jeg fantaserer jævnligt om den store mave, amningen, føde vaginalt igen. Livet med endnu et barn. 

Gode råd modtages med kyshånd. Jeg er træt af at håbe på noget der ikke skal ske sker

Jeg er ked af dit tab

og at du har så hårdt et liv som mor. Det må slet ikke være nemt. 
og forstår fuldt ud din drøm om stor højgravid mave og amning mm. 
Og kan se alle dine 3 børn er født meget meget tidlig.og for hver gang føder du endnu tidligere. Kan lægerne finde en forklaring på, hvorfor du føder så tidlig hver gang? 

Love Angel skriver:

Jeg er ked af dit tab

og at du har så hårdt et liv som mor. Det må slet ikke være nemt. 
og forstår fuldt ud din drøm om stor højgravid mave og amning mm. 
Og kan se alle dine 3 børn er født meget meget tidlig.og for hver gang føder du endnu tidligere. Kan lægerne finde en forklaring på, hvorfor du føder så tidlig hver gang? 

Nej det er bestemt ikke nemt, og jeg er stresset som bare pokker. 

Nej det kan de desværre ikke. Første er født (formoder de) pga. En blære betændelse der ikke blev opdaget og derfor ledte til vand afgang. 

Anden pga. Rend løsning

3 pga blødninger og efter hvad der skete med nr 2 tog man ingen chancer. De mistænkte begyndene moderkage løsning. Jeg fik progesterone for at holde på ham fra uge 4-12 og igen fra uge 16, men jeg måtte stoppe fordi bivirkningerne var alt for slemme i uge 25. 3 uger efter blev han født

Anonym skriver:

Nej det er bestemt ikke nemt, og jeg er stresset som bare pokker. 

Nej det kan de desværre ikke. Første er født (formoder de) pga. En blære betændelse der ikke blev opdaget og derfor ledte til vand afgang. 

Anden pga. Rend løsning

3 pga blødninger og efter hvad der skete med nr 2 tog man ingen chancer. De mistænkte begyndene moderkage løsning. Jeg fik progesterone for at holde på ham fra uge 4-12 og igen fra uge 16, men jeg måtte stoppe fordi bivirkningerne var alt for slemme i uge 25. 3 uger efter blev han født

Nårh okay på den måde. 
og slet ikke noget at sige til at være så stresset og man har nogle gange svært ved at samle sig selv. 

og forstår godt dit ønske om normal graviditet mm. 
når du siger at du håber hver månede at du ikke får din menses, er det fordi i prøver at blive gravid igen?

Anonym skriver:

Hej 

I 2012 blev jeg mor for første gang. Inden havde jeg en spontan abort. Jeg fødte i uge 32, havde vand adgang i 30+6 og man gjorde alt for at holde den lille inde. Efter en laaaang fødsel kom han til verdenen, han er nu 9 år og har en autisme diagnose. 

2 spontane aborter efter ham. 

2014 kom søn nr 2 til verdenen, han gik bort efter 4 dage. Født i uge 29 med kejsersnit 

6 spontane aborter og en uden for livmoderen. 

2019, kommer søn nr 3 til verdenen med akut kejsersnit.  Født i uge 28. Han er under ppr nu. Pga udfordringer. Han sover rigtig dårligt om natten, har vredes udbrud og ja er ærlig talt røv hård at være mor til. 

jeg skal IKKE have flere børn, lægerne fraråder det kr jeg kan slet heller ikke magte flere børn. 

Alligevel mærker jeg er stik af skuffelse hver måned når mens kommer, et lille håb for at jeg er gravid når mens udebliver eller er forsinket.

Jeg var i fertilitetsbehandling med nr 3. Jeg kan på en eller anden måde ikke slippe det trummerum. Det var mit liv så længe at teste, stikke, håbe på en baby. Jeg ved ikke om det er fordi at intet blev som forventet eller fordi det er en "vane". Jeg fantaserer jævnligt om den store mave, amningen, føde vaginalt igen. Livet med endnu et barn. 

Gode råd modtages med kyshånd. Jeg er træt af at håbe på noget der ikke skal ske sker

Først vil jeg sige til dig, det gør mig ondt med dine tab du har haft

Har selv to børn, men med 15 års alderes forskel, og havde 3 tab imellem dem, da så ønskebarn nr.2 endelig lykkedes, føler jeg at jeg ikke rigtig har kunne nyde ham, da bekymringerne for de udfordringer han har, har ligesom overskygget det hele, han er  igennem ppr møllen pt, og jeg har det nøjagtig ligesom dig, vil så gerne opleve det at blive mor en gang til, selvom jeg godt ved at det kommer ikke til at ske, der er sgu svært at skal erkende, at få flere børn er slut, og for mig er det sorg jeg skal igennem.

Vil bare sige til dig, at du er ikke alene om at have det sådan

Jeg tror det er en form for sorgproces og en erkendelse som først sker, når din krop og dit sind er klar til det.

Jeg mistede vores første barn da jeg var 39+2 - han døde mens han stadig var i maven. 

Nr. 2 kom 3 år efter, efter 2 år i fertilitetsbehandling

Nr. 3 fik vi i 2020 - også igennem IVF behandling

Vi har fået 2 skønne børn efter vi mistede vores første søn, men alligevel håber jeg hver måned på, at min mens ikke dukker op - selv de måneder hvor jeg ved, at vi på ingen måde har haft sex omkring ægløsningen og selvom at jeg ved, at vi ikke bare lige kan blive gravide på øko måden. 

Jeg bliver ikke skuffet hver måned, men jeg bliver lidt ked og får sådan en øv fornemmelse. Jeg har heller ikke helt opgivet håbet om flere - men jeg ved godt at ønsket og håbet muligvis hænger sammen med, at jeg stadig er i en proces og måske forsvinder ønsket om flere børn aldrig helt. 

Jeg tror bare det er vigtigt at man acceptere sorgen og acceptere processen og så skal resten nok komme når dit sind er klar 

Accepter at du ikke skal have flere og vær taknemmelig over dem du har. Og så overvej at få dig en hobby så du har noget andet at gå op i

Love Angel skriver:

Nårh okay på den måde. 
og slet ikke noget at sige til at være så stresset og man har nogle gange svært ved at samle sig selv. 

og forstår godt dit ønske om normal graviditet mm. 
når du siger at du håber hver månede at du ikke får din menses, er det fordi i prøver at blive gravid igen?

Jeg skal under ingen omstændigheder have flere børn. Jeg kan bare ikke slippe tankerne om det. 

grinny skriver:

Jeg tror det er en form for sorgproces og en erkendelse som først sker, når din krop og dit sind er klar til det.

Jeg mistede vores første barn da jeg var 39+2 - han døde mens han stadig var i maven. 

Nr. 2 kom 3 år efter, efter 2 år i fertilitetsbehandling

Nr. 3 fik vi i 2020 - også igennem IVF behandling

Vi har fået 2 skønne børn efter vi mistede vores første søn, men alligevel håber jeg hver måned på, at min mens ikke dukker op - selv de måneder hvor jeg ved, at vi på ingen måde har haft sex omkring ægløsningen og selvom at jeg ved, at vi ikke bare lige kan blive gravide på øko måden. 

Jeg bliver ikke skuffet hver måned, men jeg bliver lidt ked og får sådan en øv fornemmelse. Jeg har heller ikke helt opgivet håbet om flere - men jeg ved godt at ønsket og håbet muligvis hænger sammen med, at jeg stadig er i en proces og måske forsvinder ønsket om flere børn aldrig helt. 

Jeg tror bare det er vigtigt at man acceptere sorgen og acceptere processen og så skal resten nok komme når dit sind er klar 

Tak for dit fine svar

Ja det er en sorg process, det tror jeg du har ret i. Jeg må acceptere at det er sådan et par dage hver månede 

ettol3 skriver:

Accepter at du ikke skal have flere og vær taknemmelig over dem du har. Og så overvej at få dig en hobby så du har noget andet at gå op i

Det hjælper ikke.