Når far ikke vil putte

BabyIgen2022 skriver:

Tror pointen er, at det faktisk er hårdere at stå med børnene, end det er at tage på arbejde... Det synes vi i hvert fald begge herhjemme. Selvom børn er en gave og skønne og et tilvalg osv., så er det da bare pisse hårdt at være den der står med det.

Har vi fået at vide hvad manden laver til hverdag? 
Siden at vi "ved" at det er hårdere at være være hjemme med barnet? 

Anonym skriver:

Har vi fået at vide hvad manden laver til hverdag? 
Siden at vi "ved" at det er hårdere at være være hjemme med barnet? 

Egentlig er det vel ikke så relevant hvad der er mest hårdt?

Trådstarter har ikke i sinde at indføre millimeterdemokrati men vil gerne have en far der er deltagende i hjemmet hvilket tilsyneladende ikke er tilfælde eftersom det ikke kun er putningen men stort set hele husholdningen hun står for alene 

Fortvivlet skriver:

Så det er et arbejde at have børn ?

Den tanke har jeg aldrig forstået. Børn/familie kan da aldrig blive et arbejde, det er fritid som man selv har valgt. Du tjener ingen penge på det, tværtimod, så hvordan kan det at have børn blive et arbejde ?

Vil det sige, at kvinder - før de kom på det “officielle” arbejdsmarked - udelukkende havde fritid?

Mor og meget mere skriver:

Vil det sige, at kvinder - før de kom på det “officielle” arbejdsmarked - udelukkende havde fritid?

I princippet ja. Med huslige pligter (som så var langt mere omfattende den gang )

Mortil_en skriver:

Egentlig er det vel ikke så relevant hvad der er mest hårdt?

Trådstarter har ikke i sinde at indføre millimeterdemokrati men vil gerne have en far der er deltagende i hjemmet hvilket tilsyneladende ikke er tilfælde eftersom det ikke kun er putningen men stort set hele husholdningen hun står for alene 

Jeg har på intet tidspunkt nævnt noget om hvad er mere hårdt, jeg kommenterer bare på hvad der i forvejen allerede er konkluderet

Hvis manden kører kl 5 om morgenen og er nogle dage først hjemme kl 19, prøv så for sjov skyld at regne efter hvor mange timer vi kommer op på?

Jeg forstår godt følelsen, jeg har selv været der og jeg ville give alt for at være der igen. 
Jeg ville ELSKE at slippe for mine 60-80 timers arbejdsuger bare engang imellem og få lov til at putte mine børn hver aften, og have tid til at vaske mine egne gulve og vaske mit eget tøj. 
Men når jeg kommer hjem efter arbejde, så er der bare ikke mere overskud tilbage i kroppen og hovedet. 

Selvfølgelig skal man være fælles om tingene, og hjælpes ad, men vi får kun en side af historien her, og så kan vi alle sammen fortælle hende og hinanden hvor hårdt det er at være sammen med vores børn en HEL DAG fordi manden "det bæst" vælger at ARBEJDE! puuha.. 

Anonym skriver:

Jeg har på intet tidspunkt nævnt noget om hvad er mere hårdt, jeg kommenterer bare på hvad der i forvejen allerede er konkluderet

Hvis manden kører kl 5 om morgenen og er nogle dage først hjemme kl 19, prøv så for sjov skyld at regne efter hvor mange timer vi kommer op på?

Jeg forstår godt følelsen, jeg har selv været der og jeg ville give alt for at være der igen. 
Jeg ville ELSKE at slippe for mine 60-80 timers arbejdsuger bare engang imellem og få lov til at putte mine børn hver aften, og have tid til at vaske mine egne gulve og vaske mit eget tøj. 
Men når jeg kommer hjem efter arbejde, så er der bare ikke mere overskud tilbage i kroppen og hovedet. 

Selvfølgelig skal man være fælles om tingene, og hjælpes ad, men vi får kun en side af historien her, og så kan vi alle sammen fortælle hende og hinanden hvor hårdt det er at være sammen med vores børn en HEL DAG fordi manden "det bæst" vælger at ARBEJDE! puuha.. 

Problemet er jo ikke at han er et "bæst" og går på arbejde. Problemet er at han ikke er på når han så er hjemme. Og hvis man skal antage at hendes udtalelse er sand, for det er det jeg kan forholde mig til og kommenterer på, så er han som i overhovedet ikke på. Jeg læser det som en mand der stort set ikke er deltagene og som for øvrigt har den holdning at han nærmest ikke gider svare hende. Det er altså ikke i orden

Og så er det jo også værd at bemærke at han ligger en del timer frivilligt i sit arbejde som han kunne bruge på familien. Og de gange han kommer hjem kl 19, er det jo ikke arbejde men øl med kollegaerne.

Jeg siger ikke at arbejdsfordelingen i familien nødvendigvis skal være 50/50 og han er da garanterer møg træt, men det giver ikke frikort til at melde sig helt ud.
Jeg er dog glad for at høre fra ts at manden har tænkt over det og alligevel gerne vil hjælpe med at putte for det er da også kun rimeligt

Fortvivlet skriver:

Så det er et arbejde at have børn ?

Den tanke har jeg aldrig forstået. Børn/familie kan da aldrig blive et arbejde, det er fritid som man selv har valgt. Du tjener ingen penge på det, tværtimod, så hvordan kan det at have børn blive et arbejde ?

Det er jo både fritid/arbejde.. Ja, man har selv valgt dem, men man har jo ikke selv valgt om det er let eller hårdt. 
Du kan have en som fx TS med et barn der først sover kl.23 og måske vågner kl.6.. Et barn eller to der vågner flere gange om natten, eller ikke som om dagen osv.. 

Nej, du får ikke løn, men det er et "arbejde" at være forældre, det jo ikke en ren leg, som er hvad jeg tænker om fritid. Det er hårdt, det kan være super udmattende.. 
Selvom man elsker sine børn, kan det godt dræne ens energi, og at jobbet er en pause.. 

Så det er jo ikke arbejde-arbejde, som at du tjener penge på, men det er stadigvæk et "arbejde". Og det stopper jo ikke efter 7-8-10-12 timer, nej det er 24/7-365... Og du kan også godt have brug for en pause, hvis du har været alene hele dagen

Anonym skriver:

Jeg har på intet tidspunkt nævnt noget om hvad er mere hårdt, jeg kommenterer bare på hvad der i forvejen allerede er konkluderet

Hvis manden kører kl 5 om morgenen og er nogle dage først hjemme kl 19, prøv så for sjov skyld at regne efter hvor mange timer vi kommer op på?

Jeg forstår godt følelsen, jeg har selv været der og jeg ville give alt for at være der igen. 
Jeg ville ELSKE at slippe for mine 60-80 timers arbejdsuger bare engang imellem og få lov til at putte mine børn hver aften, og have tid til at vaske mine egne gulve og vaske mit eget tøj. 
Men når jeg kommer hjem efter arbejde, så er der bare ikke mere overskud tilbage i kroppen og hovedet. 

Selvfølgelig skal man være fælles om tingene, og hjælpes ad, men vi får kun en side af historien her, og så kan vi alle sammen fortælle hende og hinanden hvor hårdt det er at være sammen med vores børn en HEL DAG fordi manden "det bæst" vælger at ARBEJDE! puuha.. 

Jeg forstår til fulde ønsket om at arbejde mindre end 60-80 timer om ugen - det ville de færreste trives med, særligt når der også er børn. Men det er vel et valg, man har truffet - og som kan gøres om, når det viser sig at tære for meget på partneren og dermed også børnene? I TS’ tilfælde pointerer hun jo netop, at de ikke er økonomisk afhængige af al den tid, han vælger at arbejde ekstra. 

Jeg har på intet tidspunkt nævnt noget om hvad er mere hårdt, jeg kommenterer bare på hvad der i forvejen allerede er konkluderet

Hvis manden kører kl 5 om morgenen og er nogle dage først hjemme kl 19, prøv så for sjov skyld at regne efter hvor mange timer vi kommer op på?

Jeg forstår godt følelsen, jeg har selv været der og jeg ville give alt for at være der igen. 
Jeg ville ELSKE at slippe for mine 60-80 timers arbejdsuger bare engang imellem og få lov til at putte mine børn hver aften, og have tid til at vaske mine egne gulve og vaske mit eget tøj. 
Men når jeg kommer hjem efter arbejde, så er der bare ikke mere overskud tilbage i kroppen og hovedet. 

Selvfølgelig skal man være fælles om tingene, og hjælpes ad, men vi får kun en side af historien her, og så kan vi alle sammen fortælle hende og hinanden hvor hårdt det er at være sammen med vores børn en HEL DAG fordi manden "det bæst" vælger at ARBEJDE! puuha.. 

Næh det ville du vel ikke (gøre alt..?). For så havde du vel gjort det. De fleste kan finde et jo hvor de kan holde det på ca. 40 timer om ugen. Det er jo en prioritering i forhold til måske at have ledelsesambitioner eller at man sætter sig hårdt økonomisk hvis man går ned i løn osv. Alt sammen fair nok.

Men man kan ikke arbejde 60-80 timer om ugen uden en forventningsafstemning med sin bedre halvdel. Det handler ikke om at være et “bæst”. Men man er to voksne i en famile/ parforhold og alle skal fungere og det gør ta tydeligvis ikke med de rammer, der er nu.

Så det er et arbejde at have børn ?

Den tanke har jeg aldrig forstået. Børn/familie kan da aldrig blive et arbejde, det er fritid som man selv har valgt. Du tjener ingen penge på det, tværtimod, så hvordan kan det at have børn blive et arbejde ?

Altså i min fritid læser jeg bøger, artikler, går på cafe/museer/drikker drinks på en altan. Nyder en samtale uden at skulle afbrydes konstant. I min fritid indretter jeg mig ikke efter andres behov og lyster. 

I mit liv med børn er der godt nok meget arbejde. Arbejde som i rengøring hver dag, opvask, oprydning, tøjsammenfoldning, sygepleje, Indkøb, aftaler på børnenes vegne, lektielæsning, opvågninger 5-10 gange om natten, rensning af sutteflasker.

ovenstående nyder jeg ikke. Jeg nyder selskabet mine mine børn. Mine børn er ikke et arbejde - men alt det rundt omkring dem er. Og det fylder gigantisk meget af tiden. 

Hvis du altid har er ansvar - og du altid er den, der står til rådighed, så har du aldrig tid, som er din helt alene. I de fleste brancher kaldes dette er rådighedstillæg fordi man anerkender, at man faktisk er yderst begrænset i sit “rådighedsrum”

Så står du til rådighed for andre hele tiden, fordi den anden forældre ikke gør - så skal det ikke underkendes eller italesættes som fritid. 

nogle gange kan alenetid (ikke fritid) kombineres med en ophængning af tøjvask osv. men det er - i min verden - ikke det samme som at tage sig fritiden til at tage en øl med sine venner, et sted man helt selv kan vælge, uden at tage hensyn til sendetider, madtider og ulvetimer. 

Og jo. Teknisk set tjener jeg penge på at passe mine børn og få det hele til at hænge sammen. 
Det kaldes barsel.

Det er tid, som er delvist skabt af samfundet til at du skal tage dig dine børns opvækst, så vi får gode samfundsborgere og nogle mennesker, som vil tage en uddannelse/arbejde og tage sig af samfundet oå sigt. 

Så min barsel er eksempelvis fra 9-16, hvor min man er væk. Der tjener jeg min barselsløn/dagpenge. Resten af tiden med børnene deler vi. 

Når jeg ikke længere er på barsel, så er der stadig et arbejde i at have børn. Alt det der skal ordnes rundt om børnene. Og der dele vi igen sol og vind ret lige herhjemme. Så kan der sagtens være perioder, hvor jeg har mere fritid/arbejde eller han har.