Når far ikke vil putte

Selvfølgelig skal han deltage i forældreansvaret. Punktum.

For at uddybe lidt.. Dit behov er helt rimeligt og legitimt, og du har også brug for aftener for dig selv, hvor du kan læse en bog, løbe en tur eller se ligegyldig Netflix. Det er ok at have forventning om at man deles om både ansvar og fritid. 

Jeg synes det lyder mærkeligt, at han slet ikke regerer på at du rejser en frustration og hejser et flag for forandring i familien. Har I generelt udfordringer med at tale sammen om fordeling, behov og forandringer? For det lyder altså virkelig mærkeligt at han slet ikke svarer de første gange du forsøger at tale med ham.. 

Han skal altså ikke bare kører på frihjul i familien. Han bør deltage for barnets skyld. Putning, højtlæsning, og småkonflikter over tandbørstning, fjolleri inden sengetid og hele rammesætningen omkring søvn er en stor del af forældre-barn relationen. Derfor går han glip af værdifuld tid med sit barn, hvor han kan lære sit barn bedre at kende. 

Så han må se at komme på banen! Der er nogle vaner der skal brydes og så skal han sørme se at tage ansvar for at han er far til et barn, snart to. For når den næste kommer, bliver behovet for at dele ansvaret jo større!

Det skal siges ift mit svar, at jeg sagtens forstår at putning og børneansvar hurtigt kan lande i nogle fastlåste vaner i forholdet. Jeg putter også 90 % af gangene i mit forhold, men dog med en far der både kan og vil putte, og deltager - men hvor vi bare falder i de gamle vaner i hverdagens travlhed. Vi deler det tit lidt op, så fx den der ikke putter skal gøre barnet putteklar. På den måde kan vi deles lidt om aftenens opgaver og få et par breaks begge to. 

Men først og fremmest skal I have snakket ordentligt sammen. Og så skal I måske helt lavpraktisk have en overgangsperiode hvor I indarbejder nogle nye vaner - både ham, dig og barnet. Måske kræver det at du i en periode tager ud en aften om ugen, indtil der er opbygget noget vanetænkning omkring at han putter om onsdagen og lørdage fx. Noget med en fast skal-ting ude af huset som træning, vin med veninder eller andet.

Håber du får fundet en vej til at få ham mere på banen - både for din egen, familien og ikke mindst hans egen skyld. 

Tjullehej skriver:

Måske kan det føles som om at du kræver meget.... men det er fordi det er på toppen af 11 timers arbejd!  Så han er nødt til at se at den prioritering ikke giver ham glade børn, sex eller en glad kone..... eller et harmonisk hjem.

Han har brug for et wake up call!  Arbejd mindre - vær mere for familien - eller flyt

 

Tak igen - for lige at give mig den vinkel jeg skal tilgå. For selvfølgelig er han nødt til at have mere overskud herhjemme hos sin familie, og det får han kun ved at arbejde mindre. Jeg vil se om ikke jeg kan finde en rolig aften her i vores ferie, hvor jeg lægger op til en stille og rolig snak om det med ham. 

Porcuriosidad skriver:

Selvfølgelig skal han deltage i forældreansvaret. Punktum.

For at uddybe lidt.. Dit behov er helt rimeligt og legitimt, og du har også brug for aftener for dig selv, hvor du kan læse en bog, løbe en tur eller se ligegyldig Netflix. Det er ok at have forventning om at man deles om både ansvar og fritid. 

Jeg synes det lyder mærkeligt, at han slet ikke regerer på at du rejser en frustration og hejser et flag for forandring i familien. Har I generelt udfordringer med at tale sammen om fordeling, behov og forandringer? For det lyder altså virkelig mærkeligt at han slet ikke svarer de første gange du forsøger at tale med ham.. 

Han skal altså ikke bare kører på frihjul i familien. Han bør deltage for barnets skyld. Putning, højtlæsning, og småkonflikter over tandbørstning, fjolleri inden sengetid og hele rammesætningen omkring søvn er en stor del af forældre-barn relationen. Derfor går han glip af værdifuld tid med sit barn, hvor han kan lære sit barn bedre at kende. 

Så han må se at komme på banen! Der er nogle vaner der skal brydes og så skal han sørme se at tage ansvar for at han er far til et barn, snart to. For når den næste kommer, bliver behovet for at dele ansvaret jo større!

Det skal siges ift mit svar, at jeg sagtens forstår at putning og børneansvar hurtigt kan lande i nogle fastlåste vaner i forholdet. Jeg putter også 90 % af gangene i mit forhold, men dog med en far der både kan og vil putte, og deltager - men hvor vi bare falder i de gamle vaner i hverdagens travlhed. Vi deler det tit lidt op, så fx den der ikke putter skal gøre barnet putteklar. På den måde kan vi deles lidt om aftenens opgaver og få et par breaks begge to. 

Men først og fremmest skal I have snakket ordentligt sammen. Og så skal I måske helt lavpraktisk have en overgangsperiode hvor I indarbejder nogle nye vaner - både ham, dig og barnet. Måske kræver det at du i en periode tager ud en aften om ugen, indtil der er opbygget noget vanetænkning omkring at han putter om onsdagen og lørdage fx. Noget med en fast skal-ting ude af huset som træning, vin med veninder eller andet.

Håber du får fundet en vej til at få ham mere på banen - både for din egen, familien og ikke mindst hans egen skyld. 

Tusinde tak for dit svar. Du rammer så meget plet i forhold til hvad det er jeg har brug for aflastning med. Og det er nemlig lige præcis de småkonflikter med bl.a. tandbørstning og en vildbasse der nægter at få skiftet ble der indimellem opstår. 

Som du også nævner så har vi generelt svært ved at snakke om pligter og fordeling af opgaver i hjemmet. Jeg synes desværre ofte det ender i mudderkast og “du gør ikke - og jeg gør det hele” fra vores begges sider skal det retfærdigvis siges - for i bund og grund føler vi måske begge at vi “gør det hele”. 

Som jeg har skrevet i mit svar ovenfor vil jeg finde en rolig aften i ferien, hvor jeg vil bringe emnet op, og så virkelig forsøge at holde bolden på min banehalvdel og fortælle ham hvad jeg har brug for, for at kunne være den kæreste med overskud som jeg jo gerne vil være - og ikke hvad han skal. 

Da jeg selv er mand synes jeg godt jeg kan tillade mig at skrive det her. De der "mandeting" som han, og åbentbart andre, laver - de tæller røv og nøgler når man er en familie med helt små børn.

Jeg synes ikke det holder at du står med alt der har med husstanden at gøre, men den kamp skulle nok være taget for lang tid siden. Nu er barn nr 2 på vej og så bliver det først rigtig et problem. Han må ind i kampen hvis han er glad for og vil bevare sin familie. 

Ganske enkelt; nej, du kræver ikke for meget! 

IenFart skriver:

Da jeg selv er mand synes jeg godt jeg kan tillade mig at skrive det her. De der "mandeting" som han, og åbentbart andre, laver - de tæller røv og nøgler når man er en familie med helt små børn.

Jeg synes ikke det holder at du står med alt der har med husstanden at gøre, men den kamp skulle nok være taget for lang tid siden. Nu er barn nr 2 på vej og så bliver det først rigtig et problem. Han må ind i kampen hvis han er glad for og vil bevare sin familie. 

Tak for svar - dejligt med en synspunkt fra en mand. Og egentlig synes jeg du har helt ret, for fx. græsklipning og bilvask er noget der foregår måske 1 gang ugentligt, hvorimod ting som tøjvask, oprydning, rengøring - og i dette tilfælde putning, jo foregår hver evig eneste dag. 

Du har helt ret i at kampen skulle være taget for længst, men jeg kan jo så kun håbe på, at det endnu ikke vil være forgæves at prøve 

Det lyder som en god plan at tage snakken når der er ro omkring jer. Håber I lykkes med at nå ind til hinanden. 

En anden ting jeg lægger mærke til:

Jeg kan godt forstå at du skriver at du savner aflastning, men jeg synes også at formuleringen er en del af problematikken. Ordet aflastning og det at han skal hjælpe dig lyder som om at  både du og han grundlæggende synes, at det er dit ansvar at være forælder. Selvfølgelig skal I aflaste hinanden, men I skal lidt dybere ind og have arbejdet med hele den grundlæggende præmis, at du 'er den'. I må væk fra at han 'hjælper dig' med at passe barn til at han løfter sin ligeværdige del af forældreansvaret - ikke som en aflastning af dig, men som et naturligt ansvar, fordi han er barnets far.

Jeg tror, at det giver mening at tale om hvordan I kan styrke relationen mellem far og barn (ikke kun via hyggeture og leg, men især som en rammesættende forældre, der tager sig tiden til at hjælpe barnet gennem hverdagen ogsom kan være i småkonflikterne nærheden med barnet). Jeg tror at den snak vil være mere konstruktiv frem for snakken om hvem der hjælper og aflaster hvem, og hvem der gør mest. 

Jeg ved ikke om det giver mening, eller om du kan bruge det til noget.

Som skrevet ovenfor kender jeg godt til at være den der tager flest 'forældreopgaver' som fx putning. Det forstærker selvfølgelig selvbilledet hos både mig og faren om hvem der bedst kan løse diverse hverdagssituationer. Og det gør jo bare vanerne yderligere fasttømret, så man fortsætter med at gøre hvad man plejer fordi det på mange måder kræver mere energi at ændre på en rutine og en ubevidst tilgang til egen og farens forældrerolle.

Men af den grund får man jo også et barn der oftest søger sin mor, og sikkert også et barn, der er så tryg ved sin mor at det også er her at alle grænserne skal prøves af (især ved puttetid!). Og så bliver du mere og mere træt og frustreret og føler dig mere og mere fastlåst. Her skal du dig også huske, at du sikkert får de mest frustrerende stunder, men helt sikkert også de fineste og kærligste sammen med barnet (dem går faren jo så glip af, når det altid er dig, der er på). Derfor vil det at få faren mere i spil også være en gave til ham, hvor han får chancen for både de nedern tandbørstedramaer, men så sandelig også den smukke, varme og kærlige nærhed til barnet, der lige nu sikkert opleves mest af dig) 

Så når I får far mere på banen vil I forhåbentlig opleve at få fordelt sol og vind mere lige ift både de gode og de frustrerende stunder med barnet. 

Så ud over jeres snakke i ferien, så tror jeg også at du må igang med at arbejde med hvordan du tænker om jeres roller i familien.

Jo mere du undgår at tænke at dit barns far 'skal aflaste dig' og til gengæld tænker at han bare skal være far for sit barn, desto lettere tror jeg også at det bliver for dig at stille forventningen til ham. 

Jeg øver mig selv dagligt i at modarbejde den dynamik og guide vores barn til at bruge sin far aktivt til al slags forældreansvar - konfliktløser, hjælpende hånd, trygheddskaber, finde på lege, opdrager, højtlæser osv. Det er svært - især med en yderst viljefast 3-årig. Men jeg oplever at det bryder vanernes fastlåsthed. 

Held og lykke med at finde en vej som ligeværdige forældre! 

IenFart skriver:

Da jeg selv er mand synes jeg godt jeg kan tillade mig at skrive det her. De der "mandeting" som han, og åbentbart andre, laver - de tæller røv og nøgler når man er en familie med helt små børn.

Jeg synes ikke det holder at du står med alt der har med husstanden at gøre, men den kamp skulle nok være taget for lang tid siden. Nu er barn nr 2 på vej og så bliver det først rigtig et problem. Han må ind i kampen hvis han er glad for og vil bevare sin familie. 

Du har så meget ret! Der skal godt nok skrues mange skruer, slås meget græs og vaskes hyppigt bil, før det “udligner” alle de daglige rutinegøremål. Noget andet er, at der er kæmpeforskel på “hamsterhjulsopgaverne”, som udføres om og om igen, og på de meget varierede opgaver, der hører til i den stereotype (og oldnordiske) “mandetingskasse”. Jeg ville i hvert fald godt bytte en uges indkøb, madlavning, rengøring, opvask osv. osv. ud med at male stuen eller lave noget “andet andet” af samme varighed som førstnævnte tilbagevendende trivialiteter. 

Porcuriosidad skriver:

Det lyder som en god plan at tage snakken når der er ro omkring jer. Håber I lykkes med at nå ind til hinanden. 

En anden ting jeg lægger mærke til:

Jeg kan godt forstå at du skriver at du savner aflastning, men jeg synes også at formuleringen er en del af problematikken. Ordet aflastning og det at han skal hjælpe dig lyder som om at  både du og han grundlæggende synes, at det er dit ansvar at være forælder. Selvfølgelig skal I aflaste hinanden, men I skal lidt dybere ind og have arbejdet med hele den grundlæggende præmis, at du 'er den'. I må væk fra at han 'hjælper dig' med at passe barn til at han løfter sin ligeværdige del af forældreansvaret - ikke som en aflastning af dig, men som et naturligt ansvar, fordi han er barnets far.

Jeg tror, at det giver mening at tale om hvordan I kan styrke relationen mellem far og barn (ikke kun via hyggeture og leg, men især som en rammesættende forældre, der tager sig tiden til at hjælpe barnet gennem hverdagen ogsom kan være i småkonflikterne nærheden med barnet). Jeg tror at den snak vil være mere konstruktiv frem for snakken om hvem der hjælper og aflaster hvem, og hvem der gør mest. 

Jeg ved ikke om det giver mening, eller om du kan bruge det til noget.

Som skrevet ovenfor kender jeg godt til at være den der tager flest 'forældreopgaver' som fx putning. Det forstærker selvfølgelig selvbilledet hos både mig og faren om hvem der bedst kan løse diverse hverdagssituationer. Og det gør jo bare vanerne yderligere fasttømret, så man fortsætter med at gøre hvad man plejer fordi det på mange måder kræver mere energi at ændre på en rutine og en ubevidst tilgang til egen og farens forældrerolle.

Men af den grund får man jo også et barn der oftest søger sin mor, og sikkert også et barn, der er så tryg ved sin mor at det også er her at alle grænserne skal prøves af (især ved puttetid!). Og så bliver du mere og mere træt og frustreret og føler dig mere og mere fastlåst. Her skal du dig også huske, at du sikkert får de mest frustrerende stunder, men helt sikkert også de fineste og kærligste sammen med barnet (dem går faren jo så glip af, når det altid er dig, der er på). Derfor vil det at få faren mere i spil også være en gave til ham, hvor han får chancen for både de nedern tandbørstedramaer, men så sandelig også den smukke, varme og kærlige nærhed til barnet, der lige nu sikkert opleves mest af dig) 

Så når I får far mere på banen vil I forhåbentlig opleve at få fordelt sol og vind mere lige ift både de gode og de frustrerende stunder med barnet. 

Så ud over jeres snakke i ferien, så tror jeg også at du må igang med at arbejde med hvordan du tænker om jeres roller i familien.

Jo mere du undgår at tænke at dit barns far 'skal aflaste dig' og til gengæld tænker at han bare skal være far for sit barn, desto lettere tror jeg også at det bliver for dig at stille forventningen til ham. 

Jeg øver mig selv dagligt i at modarbejde den dynamik og guide vores barn til at bruge sin far aktivt til al slags forældreansvar - konfliktløser, hjælpende hånd, trygheddskaber, finde på lege, opdrager, højtlæser osv. Det er svært - især med en yderst viljefast 3-årig. Men jeg oplever at det bryder vanernes fastlåsthed. 

Held og lykke med at finde en vej som ligeværdige forældre! 

Det giver rigtig god mening det du skriver med, at han naturligvis skal tage sin ligeværdige del af forældreansvaret, og ikke “bare aflaste mig”. Dét vil jeg tage til mig og lige gå og tygge lidt på, hvordan det helt konkret skal formuleres i vores snak

Tusinde tak for dine meget konstruktive svar 

Du forlanger ikke for meget, og jeg håber sådan du kan komme igennem med det - så han faktisk forstår hvad du mener og ikke bare affærdiger det, men det vil nok tage flere snakke of evt. med en uvildig på sidelinjen.

Jeg bliver helt harm på dine vegne over hans måde at agere på, bliver ofte på arbejdspladsen længere for at drikke øl/hygge med arbejdskammeraterne, vil ikke putte mm. fordi du “bare” studerer hjemme fra og nu har ferie - altså hvad er der for en opførsel!
Man skulle ikke tro han var en voksen mand med kæreste og barn (børn).

Du har da ligeså vel som ham brug for tid til dig selv og til at være social eller andet du kan lide. Det er ikke rimeligt at han flere gange om ugen kan være det og bare kan slippe for putning hver dag - for det kan virkelig trække tænder ud og tage det meste af en aften og dermed frihed.

Her hjemme har vi også den aftale, at den dee ikke skal putte gør barnet natklar med bad, nattøj, tandbørste mm. Så kan den der skal putte lige få lidt ro eller hvert fald ikke være på overfor barnet. Og det var måske et sted at starte for jer, så han kan komme igen med at aflaste dig omkring puttesituationen.

Når I inden længe får en mere, så vil det formodentlig være flere aftener hvor du ikke har mulighed for at putte og i det hele tage har brug for at han er far, på lige for med at du er mor.