Når far ikke vil putte

Som jeg ser det hsr I et underliggende og måske mere alvorligt problem der handler om kommunikation. Hvis I ikke kan tale om behov uden at det ender i pegen fingre og modstand. Igen - jeg tror parterapi ville være godt.

Jixy skriver:

Du forlanger ikke for meget, og jeg håber sådan du kan komme igennem med det - så han faktisk forstår hvad du mener og ikke bare affærdiger det, men det vil nok tage flere snakke of evt. med en uvildig på sidelinjen.

Jeg bliver helt harm på dine vegne over hans måde at agere på, bliver ofte på arbejdspladsen længere for at drikke øl/hygge med arbejdskammeraterne, vil ikke putte mm. fordi du “bare” studerer hjemme fra og nu har ferie - altså hvad er der for en opførsel!
Man skulle ikke tro han var en voksen mand med kæreste og barn (børn).

Du har da ligeså vel som ham brug for tid til dig selv og til at være social eller andet du kan lide. Det er ikke rimeligt at han flere gange om ugen kan være det og bare kan slippe for putning hver dag - for det kan virkelig trække tænder ud og tage det meste af en aften og dermed frihed.

Her hjemme har vi også den aftale, at den dee ikke skal putte gør barnet natklar med bad, nattøj, tandbørste mm. Så kan den der skal putte lige få lidt ro eller hvert fald ikke være på overfor barnet. Og det var måske et sted at starte for jer, så han kan komme igen med at aflaste dig omkring puttesituationen.

Når I inden længe får en mere, så vil det formodentlig være flere aftener hvor du ikke har mulighed for at putte og i det hele tage har brug for at han er far, på lige for med at du er mor.

Tusinde tak for dit svar - og ja, flere snakke skal der måske til. 
Og så tror jeg at jeg vil foreslå ham det du nævner med, at den ene gør natteklar mens den anden putter

Er meget enig i hvad der ellers er skrevet i tråden og jeg bliver også helt sur på dine vegne. Hans indstilling tingene (og dig!) er totalt uacceptabelt. At han ikke engang gider reagerer på dine henvendelser siger desværre en del om ham som person 

Min gamle sundhedsplejerske sagde til min daværende kæreste at gå på barsel er lige så meget er fuldtidsarbejde som at tage på arbejde på en arbejdsplads

Tror jeg ville holde på parterapi  

Forskellen på din kærestes arbejde og dit arbejde er vel, at du arbejder/har vagt i 24 timer og han 11 timer om dagen. 

Han kan tillade sig at tage fri efter arbejde og planlægge ventetid. 
Det kan du ikke. 

Herhjemme er ALT med børnene et samarbejde. 
Også selvom min mand så kommer hjem kl 16 og tager på arbejde igen kl 20, når børnene er puttet. Så han kan tage fri på andre tidspunkter. 

Jeg havde talt meget alvorligt med ham. 

Tusinde tak for alle jeres svar. Jeg var så frustreret i går og måtte bare ud med min frustration. Det viser sig heldigvis at min kæreste har lyttet og tænkt, for han har lige ringet og sagt, at han selvfølgelig gerne vil putte og er selv kommet med forslag til dage, hvor han tager tjansen

2018mor skriver:

Hej med jer.

langt indlæg forude, så håber I vil læse med og give jeres mening til kende. 

Jeg har - efter endnu en diskussion med min kæreste - brug for at høre, om det er mig der er uretfærdig og forlanger for meget (hvilket jeg så absolut er efter hans mening). 

Vi har en søn på knap 3 år, jeg er gravid med lillesøster med termin i oktober. Jeg har netop færdiggjort min uddannelse, og går pt hjemme da vi har ferie (min kæreste dog først fra næste uge) og jeg søger job. 
Min kæreste arbejder, han møder tidligt (kl. 5 efter eget valg, hans normale mødetid er kl. 6 om sommeren og kl. 7 om vinteren). Han har fri klokken 16 - og er hjemme 16.30. Minimum 2 gange i ugen er han først hjemme mellem kl. 17-19, fordi de sidder og får en øl og en sludder efter arbejde. Jeg synes det er hårdt at stå selv med vores søn + aftensmad og alt det andet praktiske. Særligt mens jeg stadig studerede, selvom jeg i min kærestes øjne jo bare gik hjemme (hjemmestudie pga. corona det sidste år). 

MEN - det der går mig mest på er putningen af vores søn. Jeg står for nærmest alt herhjemme; indkøb, madlavning, oprydning, tøjvask, det kan tælles på to hænder hvor ofte min kæreste tager vores søn i bad, og putning, ja, det er også mig 19/20 gange. 

Vores søn har altid haft utroligt svært ved at falde i søvn, og da han stadig sov middagslur sov han først mellem kl. 22-23 hver aften. Jeg var dødtræt på det tidspunkt, men syntes som sådan det var fair nok at det var mig der puttede, for jeg kunne trods alt sove det længere næste morgen, da min undervisning først startede kl 9. 
Nu sover vores søn ikke lur længere og falder derfor i søvn mellem kl 19-20 om aftenen. 
Jeg har derfor efterspurgt at min kæreste kommer mere på banen og får to faste aftener i ugen, hvor det er ham der putter. Jeg er simpelthen bare ved at blive kvalt af, at det ALTID er mig der skal børste tænder, give nattøj på, ren ble og læse/synge/putte. 
Første gang jeg nævnte det for min kæreste kom der ingen respons. Jeg lod det ligge og tænkte at han jo så forhåbentlig ville tænke over det og selv bringe det på bane. Her to uger efter nævner jeg så igen for ham, at jeg har brug for to faste aftener hver uge, hvor jeg allerede i løbet af dagen ved, at det ikke er mig der skal putte. Da han ikke reagerer vælger jeg at sige, at hvis han ikke selv vil vælge to dage, så vælger jeg dem for ham. Og så brød helvede løs, “for nååå nej, jeg gør jo aldrig noget, jeg putter aldrig osv osv” kom det fra min kæreste. Og jeg måtte så pænt fortælle ham at det gjorde han jo praktisk taget ikke, når jeg putter 19/20 gange. Han mener så, at indtil jeg får et arbejde (som kan risikere først at være efter barsel med nummer to er slut), så er det i hvertfald ikke ham der skal putte. 

Er jeg helt forkert på den her eller hvad? Burde jeg ikke have “lov” til to dage i ugen, hvor jeg kan slippe tøjlerne og puste ud - også selvom jeg pt. er på dagpenge og leder efter arbejde? 

Jeg håber ikke opslaget blev for rodet, jeg har så længe tænkt på at få det skrevet, men selv det har jeg ikke haft energi til. 

Jeg ser et problem mangle   enve til at kommunikere og det skal i helt sikkert i gang med at arbejde med nu for   det bliver bestemt ikke nemmere   når nummer to kommer

Anonym skriver:

Forskellen på din kærestes arbejde og dit arbejde er vel, at du arbejder/har vagt i 24 timer og han 11 timer om dagen. 

Han kan tillade sig at tage fri efter arbejde og planlægge ventetid. 
Det kan du ikke. 

Herhjemme er ALT med børnene et samarbejde. 
Også selvom min mand så kommer hjem kl 16 og tager på arbejde igen kl 20, når børnene er puttet. Så han kan tage fri på andre tidspunkter. 

Jeg havde talt meget alvorligt med ham. 

Så det er et arbejde at have børn ?

Den tanke har jeg aldrig forstået. Børn/familie kan da aldrig blive et arbejde, det er fritid som man selv har valgt. Du tjener ingen penge på det, tværtimod, så hvordan kan det at have børn blive et arbejde ?

Fortvivlet skriver:

Så det er et arbejde at have børn ?

Den tanke har jeg aldrig forstået. Børn/familie kan da aldrig blive et arbejde, det er fritid som man selv har valgt. Du tjener ingen penge på det, tværtimod, så hvordan kan det at have børn blive et arbejde ?

Tror pointen er, at det faktisk er hårdere at stå med børnene, end det er at tage på arbejde... Det synes vi i hvert fald begge herhjemme. Selvom børn er en gave og skønne og et tilvalg osv., så er det da bare pisse hårdt at være den der står med det.

BabyIgen2022 skriver:

Tror pointen er, at det faktisk er hårdere at stå med børnene, end det er at tage på arbejde... Det synes vi i hvert fald begge herhjemme. Selvom børn er en gave og skønne og et tilvalg osv., så er det da bare pisse hårdt at være den der står med det.

Ok, der er jeg så bare fuldstændig uenig  

Så må ferier også være noget forfærdeligt noget så?

Fortvivlet skriver:

Ok, der er jeg så bare fuldstændig uenig  

Så må ferier også være noget forfærdeligt noget så?

Tror de fleste vedkende sig at det er hårdt at have små børn Og det er ikke ensbetydende med at man ikke nyder tiden med dem