Når far ikke vil putte

Hej med jer.

langt indlæg forude, så håber I vil læse med og give jeres mening til kende. 

Jeg har - efter endnu en diskussion med min kæreste - brug for at høre, om det er mig der er uretfærdig og forlanger for meget (hvilket jeg så absolut er efter hans mening). 

Vi har en søn på knap 3 år, jeg er gravid med lillesøster med termin i oktober. Jeg har netop færdiggjort min uddannelse, og går pt hjemme da vi har ferie (min kæreste dog først fra næste uge) og jeg søger job. 
Min kæreste arbejder, han møder tidligt (kl. 5 efter eget valg, hans normale mødetid er kl. 6 om sommeren og kl. 7 om vinteren). Han har fri klokken 16 - og er hjemme 16.30. Minimum 2 gange i ugen er han først hjemme mellem kl. 17-19, fordi de sidder og får en øl og en sludder efter arbejde. Jeg synes det er hårdt at stå selv med vores søn + aftensmad og alt det andet praktiske. Særligt mens jeg stadig studerede, selvom jeg i min kærestes øjne jo bare gik hjemme (hjemmestudie pga. corona det sidste år). 

MEN - det der går mig mest på er putningen af vores søn. Jeg står for nærmest alt herhjemme; indkøb, madlavning, oprydning, tøjvask, det kan tælles på to hænder hvor ofte min kæreste tager vores søn i bad, og putning, ja, det er også mig 19/20 gange. 

Vores søn har altid haft utroligt svært ved at falde i søvn, og da han stadig sov middagslur sov han først mellem kl. 22-23 hver aften. Jeg var dødtræt på det tidspunkt, men syntes som sådan det var fair nok at det var mig der puttede, for jeg kunne trods alt sove det længere næste morgen, da min undervisning først startede kl 9. 
Nu sover vores søn ikke lur længere og falder derfor i søvn mellem kl 19-20 om aftenen. 
Jeg har derfor efterspurgt at min kæreste kommer mere på banen og får to faste aftener i ugen, hvor det er ham der putter. Jeg er simpelthen bare ved at blive kvalt af, at det ALTID er mig der skal børste tænder, give nattøj på, ren ble og læse/synge/putte. 
Første gang jeg nævnte det for min kæreste kom der ingen respons. Jeg lod det ligge og tænkte at han jo så forhåbentlig ville tænke over det og selv bringe det på bane. Her to uger efter nævner jeg så igen for ham, at jeg har brug for to faste aftener hver uge, hvor jeg allerede i løbet af dagen ved, at det ikke er mig der skal putte. Da han ikke reagerer vælger jeg at sige, at hvis han ikke selv vil vælge to dage, så vælger jeg dem for ham. Og så brød helvede løs, “for nååå nej, jeg gør jo aldrig noget, jeg putter aldrig osv osv” kom det fra min kæreste. Og jeg måtte så pænt fortælle ham at det gjorde han jo praktisk taget ikke, når jeg putter 19/20 gange. Han mener så, at indtil jeg får et arbejde (som kan risikere først at være efter barsel med nummer to er slut), så er det i hvertfald ikke ham der skal putte. 

Er jeg helt forkert på den her eller hvad? Burde jeg ikke have “lov” til to dage i ugen, hvor jeg kan slippe tøjlerne og puste ud - også selvom jeg pt. er på dagpenge og leder efter arbejde? 

Jeg håber ikke opslaget blev for rodet, jeg har så længe tænkt på at få det skrevet, men selv det har jeg ikke haft energi til. 

Ærligt: jeg har absolut ingen ord for hans opførsel ..

Hvis han ikke vil være en del af familien, så ville jeg (hvis jeg var dig) melde ham ud af familien.. Forstået på den måde, at jeg havde smidt ham ud og slået op med ham.. 

Normalt er jeg ikke tilhænger af den løsning, men det der er for langt ude, og børnene kan også godt mærke, at deres far ikke gider dem.. Så jeg havde ikke fundet mig i det.. 

Så for at svare på dit spørgsmål: det er helt fair, at du gerne vil have mere fri, og du har sådan set krav på ligeså meget frihed som din kæreste

Unicorn1 skriver:

Ærligt: jeg har absolut ingen ord for hans opførsel ..

Hvis han ikke vil være en del af familien, så ville jeg (hvis jeg var dig) melde ham ud af familien.. Forstået på den måde, at jeg havde smidt ham ud og slået op med ham.. 

Normalt er jeg ikke tilhænger af den løsning, men det der er for langt ude, og børnene kan også godt mærke, at deres far ikke gider dem.. Så jeg havde ikke fundet mig i det.. 

Så for at svare på dit spørgsmål: det er helt fair, at du gerne vil have mere fri, og du har sådan set krav på ligeså meget frihed som din kæreste

Tusinde tak for dit svar, selvom det gør ondt at læse. Ondt fordi jeg selv har haft tanken om, om det i virkeligheden ville være lettere at stå alene med det hele, ligesom jeg jo egentlig næsten gør nu - men som alenemor ville jeg trods alt ikke have ham at tage hensyn til. Og ondt fordi jeg jo elsker manden, han er en fantastisk far på trods af at han ikke putter og fordi det i det hele taget bare gør ondt at tænke på, at skulle bryde sin familie op. 

Han kommer fra et hjem, hvor hans far ikke har lavet en skid derhjemme og det er jo nok desværre det mindset han har fået bygget op i sin barndom - og som jeg inderligt stadig håber at kunne flytte på. 

Dit svar har helt sikkert sat nogle tanker i gang hos mig, og der skal nogle seriøse snakke om emnet ind i vores forhold den kommende tid. 

Hmm den er svær, da vi jo ikke ved hvor meget han ellers laver og så synes jeg heller ikke det skal blive en konkurrence om hvem der gør mest og hvad der kræver mest og hvem der lider mest og det lyder det lidt til jeres forhold er.

Men jeg ville da kigge på hvorfor putningen er træls? - her bliver børnene bedt (efter aftensmaden) om at tage nattøj på, får børstet tænder, så er der stille leg indtil kl 19 og så får de vand og ind i sengen. Godnat og godnat mys.

Og det er det.

Her er det altid mig der putter, medmindre jeg er til møde eller andet. Det er i øvrigt også altid mig der tager nætterne, ordner alt det praktiske i hjemmet. MEN så laver min mand så meget andet. Arbejder væsentlig mere end mig, ordner "mandeting". (Slår græs, hænger ting op på væggene osv osv )

Jeg er fuldstændig målløs. Han lyder helt forfærdelig umoden og uengageret. Det lyder virkelig hårdt for dig, og jeg håber virkelig at I kan få snakket det ordentligt igennem og finde en fælles løsning. 

Herhjemme skiftes vi til at putte, hver aften. 

Ej altså

Jeg synes ikke du er uretfærdig eller kræver for meget.

Jeg ville ikke kunne leve med en der aktivt vælger at tage på arbejde en time før tid og så arbejder så meget. Det er 11 timer om dagen..??!! Absurd meget.

At han så ingen interesse udviser for jeres familie..? Han bidrager jo ikke praktisk eller følelsesmæssigt. Hvad tiltrækker dig ved ham. Jeg ville synes det var lettere at leve uden ham, end med en der investerer så lidt. Og før du eventuelt siger penge. Ingen kunne få mig til at acceptere så lidt engagement selv med en meget stor pose penge. 

og hvad kan du så gøre. Kræve parterapi tage en alvorssnak med ham og få forventningsafstemt. Men for mig skulle der meget store ændringer til.

øv en tilgang

Fortvivlet skriver:

Hmm den er svær, da vi jo ikke ved hvor meget han ellers laver og så synes jeg heller ikke det skal blive en konkurrence om hvem der gør mest og hvad der kræver mest og hvem der lider mest og det lyder det lidt til jeres forhold er.

Men jeg ville da kigge på hvorfor putningen er træls? - her bliver børnene bedt (efter aftensmaden) om at tage nattøj på, får børstet tænder, så er der stille leg indtil kl 19 og så får de vand og ind i sengen. Godnat og godnat mys.

Og det er det.

Her er det altid mig der putter, medmindre jeg er til møde eller andet. Det er i øvrigt også altid mig der tager nætterne, ordner alt det praktiske i hjemmet. MEN så laver min mand så meget andet. Arbejder væsentlig mere end mig, ordner "mandeting". (Slår græs, hænger ting op på væggene osv osv )

Du har helt ret i, at det aldrig må blive en konkurrence om, hvem der gør mest og jeg kan godt se hvad du mener med, at mit opslag kan opfattes på den måde. Min kæreste slår græs og vasker bil og de andre “mandeting”, så det er absolut ikke fordi han intet laver. 

Jeg synes putningen er hård fordi jeg nu har stået med den i 3 år, stortset alene. Og først for 2 uger siden er vores søn stoppet med middagslur og sover derfor til normal tid om aftenen. Indtil da har han først sovet mellem kl. 22-23/23.30. Jeg er træt. Jeg er udkørt. Min første tanke når jeg vågner om morgenen er, at jeg gruer for endnu en putning i aften - til trods for at det nu er blevet langt nemmere og tidligere end det har været de sidste 2,5 år.  Vores putning herhjemme er egentlig ret stille og roligt og hyggelig; nattøj og ble på, børste tænder, læse en bog og synge en sang og så godnat. Men alligevel kan jeg bare mærke at jeg har brug for aflastning i det (måske handler det også om, at jeg, udover putningen, også lige skal klare maden inden og opvasken efter, tøjet der skal lægges sammen og på plads, og nå ja - en kæreste der forventer at jeg som det sidste også lige er frisk og har overskud til en omgang sex)

Moep skriver:

Jeg er fuldstændig målløs. Han lyder helt forfærdelig umoden og uengageret. Det lyder virkelig hårdt for dig, og jeg håber virkelig at I kan få snakket det ordentligt igennem og finde en fælles løsning. 

Herhjemme skiftes vi til at putte, hver aften. 

Tak for dir svar. 
han er desværre nok et produkt af sin egen fars manglende engagement i familien, da ham var barn, hvilket jo ikke gør det nemmere at arbejde med :/ 

Til trods for at han er god til at lave de gængse “mandeting” såsom at slå græs og vaske bil osv, så synes jeg bare det er hårdt at stå så meget selv med alt hvad der handler om vores barn 

Tjullehej skriver:

Ej altså

Jeg synes ikke du er uretfærdig eller kræver for meget.

Jeg ville ikke kunne leve med en der aktivt vælger at tage på arbejde en time før tid og så arbejder så meget. Det er 11 timer om dagen..??!! Absurd meget.

At han så ingen interesse udviser for jeres familie..? Han bidrager jo ikke praktisk eller følelsesmæssigt. Hvad tiltrækker dig ved ham. Jeg ville synes det var lettere at leve uden ham, end med en der investerer så lidt. Og før du eventuelt siger penge. Ingen kunne få mig til at acceptere så lidt engagement selv med en meget stor pose penge. 

og hvad kan du så gøre. Kræve parterapi tage en alvorssnak med ham og få forventningsafstemt. Men for mig skulle der meget store ændringer til.

øv en tilgang

Tusinde tak for dit svar. Ja, han arbejder i sommerhalvåret 11 timer om dagen og 10 timer om dagen i vinterhalvåret. Fredage har han så dog fri kl 12.30 og har selv foreslået at han gerne vil hente vores søn fra børnehave den dag, hvilket jeg synes er fantastisk. 
Jeg forstår heller ikke at han gider arbejde så meget, særligt fordi det i sidste ende ikke giver noget specielt ekstra på kontoen - for vi skal jo bare betale mere for institution, når han tjener mere. Dét har jeg prøvet at forklare ham, men han forstår det vist ikke rigtig. 

Jeg synes i hvertfald bare det er hårdt, for nej, han har ikke meget overskud til familien, når der lægges så mange timer på arbejdspladen. 

Du spørger, hvad der tiltrækker mig ved ham. Og det har jeg faktisk selv tænkt meget på på det sidste, for vi har vel sex 3-4 gange i måneden. Noget som jeg ved går ham på, fordi han relativt ofte nævner det. Og jeg må jo bare sige, at når først det er blevet aften og vores søn sover, så har jeg simpelthen ikke energi eller overskud til sex. Lidt hjælp med vasketøjet, et putning i ny og næ eller andet ville hjælpe gevaldigt på det, men den fiser ikke rigtig ind :/ 

Jeg har faktisk overvejet parterapi, for vores kommunikation er rigtig dårlig, når det handler om at tale om de praktiske ting. Han bliver sur og mener jeg kræver kræver og kræver, og det kan nogle gange være svært for mig at se, om jeg ind i mellem faktisk kræver for meget af ham. 

2018mor skriver:

Tusinde tak for dit svar. Ja, han arbejder i sommerhalvåret 11 timer om dagen og 10 timer om dagen i vinterhalvåret. Fredage har han så dog fri kl 12.30 og har selv foreslået at han gerne vil hente vores søn fra børnehave den dag, hvilket jeg synes er fantastisk. 
Jeg forstår heller ikke at han gider arbejde så meget, særligt fordi det i sidste ende ikke giver noget specielt ekstra på kontoen - for vi skal jo bare betale mere for institution, når han tjener mere. Dét har jeg prøvet at forklare ham, men han forstår det vist ikke rigtig. 

Jeg synes i hvertfald bare det er hårdt, for nej, han har ikke meget overskud til familien, når der lægges så mange timer på arbejdspladen. 

Du spørger, hvad der tiltrækker mig ved ham. Og det har jeg faktisk selv tænkt meget på på det sidste, for vi har vel sex 3-4 gange i måneden. Noget som jeg ved går ham på, fordi han relativt ofte nævner det. Og jeg må jo bare sige, at når først det er blevet aften og vores søn sover, så har jeg simpelthen ikke energi eller overskud til sex. Lidt hjælp med vasketøjet, et putning i ny og næ eller andet ville hjælpe gevaldigt på det, men den fiser ikke rigtig ind :/ 

Jeg har faktisk overvejet parterapi, for vores kommunikation er rigtig dårlig, når det handler om at tale om de praktiske ting. Han bliver sur og mener jeg kræver kræver og kræver, og det kan nogle gange være svært for mig at se, om jeg ind i mellem faktisk kræver for meget af ham. 

Måske kan det føles som om at du kræver meget.... men det er fordi det er på toppen af 11 timers arbejd!  Så han er nødt til at se at den prioritering ikke giver ham glade børn, sex eller en glad kone..... eller et harmonisk hjem.

Han har brug for et wake up call!  Arbejd mindre - vær mere for familien - eller flyt