Jamen jeg kan da også godt bidrage med en 
Min storesøster havde arvet et ur, fra vores farfar, da han døde. Sådan et slags Bornholmer ur, der skal hænge på væggen, og trækkes på, når det går ud.
En dag, skulle min søster hente hendes søn i børnehaven, som hun plejede. Hun havde lidt travlt, så hun tjekkede lige klokken, på farfars ur - Det var kvart over tre, så hun løb ud af døren, får hentet sønnemand, og hjem igen.
Da hun kommer ind af døren, kigger hun igen på klokken - Den er præcis 16.00, men uret er gået i stå - Og på hendes eget armbåndsur er klokken 16.04 - Så farfars ur er altså gået i stå lige i det hun kom ind af døren.
Min søster tænkte egentlig ikke videre over det, og forsætter sin hverdag - Indtil en uges tid senere. Så begynder uret at gå igen - Af sig selv.
Min søster ringer til vores far og forklare de mærkelig hændelser, og min far fortæller så at den dag uret var gået i stå, var den da farfar døde - kl. 16.00 om eftermiddagen.
Og den dag det var begyndt at gå igen, var den dag farfar blev begravet.
Jeg synes det er en lille hyggelig historie. 
Anmeld