Jeg har lige idag fået at vide a min gamle oldefar spøger på sin gamle bondegård, det er lidt morsomt, og han gør heldigvis ikke noget der er tarveligt....
noget med at han går rundt på loftet, og holder kortspilsaftener deroppe, og så står han vidst ved det gamle hønsehus og kigger, de har så dog skræmt en lille dreng på 3 år.... drengen sagde i hvert fald til sin mor en dag 'mor, mig ikke li manden' mens han pegede på hønsehuset.... 
Jeg fandt så også ud af at han åbenbart holder øje med, og opmuntrer min moster når hun skal tage vigtige beslutninger på sit arbejde....
Selv ha rjeg været "hjemsøgt" af vores gamle hund, et stykke tid efter han blev aflivet. Den led af hoftedysplaci i rigtig slem grad, og havde ændret karakter drastisk, når den var alene hjemme. Den kune ikke sove for smerter, og hylede når den skulle flytte sig om natten. så det var bestemt det bedste for den at blive aflivet.
Men det mente den åbenbart ikke, for den forsvandt ikke helt.
Et par dage elle ruger efter den blev aflivet, fik jeg fornemmelsen af at den hele tiden stod i vejen når jeg gik rundt i huset, på en agressiv måde, som om den var virkelig gal på må mig...
For at gøre en længere historie kort, så skræmte den mig til sidst så meget, at jeg i et desperat forsøg på ikke at blive sindssyg (hvilket jeg virkelig følte at jeg var) gav jeg den en dag en skideballe.
Den stod i vejen for mig igen og jeg sagde højt til den 'Ved du hvad sofus, du er skide tarvelig, det var for din skyld vi aflivede dig, og jeg vil ikke finde mig i at du laver ballade her. Hvis du vil må du godt være her, men du skal holde op med at gå i vejen, og du skal opføre dig ordentligt, elles synes jeg du skal gå din vej'
Jeg fik en fornemmelse af at den stadig stod der, og kiggede på mig, sådan undrende, hvorefter den trådte til siden for mig, og siden har jeg ikke fornemmet den overhovedet. så det har åbenbart virket, eller også har jeg fundet en kur mod sindssyge...
