Familie "nasser"

Når jeg læser dit indlæg, så synes jeg som udgangspunkt heller ikke, du er smålig. Men det er egentlig mest fordi, at din søster ligesom indikerer, at det er jer, der skal betale.

Jeg vil alligevel også sige, at jeg bryder mig ikke om den der "Vi gav sidst, så nu skal i give", for det er slet ikke sikkert, at den anden rent faktisk HAR råd til at give den samme omgang, som du gav sidst.

Vi blev engang spontant inviteret på tur til Jylland af svigerfamilien. Vi havde ikke haft mulighed for som sådan at spare sammen til den, for det var spontant og svigerforældrene ville gerne betale. Så valgte min svigerinde så at give mad og fordi HUN valgte det, så mente mine svigerforældre, at så måtte vi også hellere give en omgang, for der skulle jo ikke gøres forskel. Selve princippet i det kunne jeg godt forstå, men altså... Når alt kommer til alt... hvorfor skulle vi egentlig stilles til ansvar for noget, som svigerinden havde besluttet. Min svigerfamilie er desuden også ret spontane i deres måde at være på, nok også økonomisk og jeg ved, at de også nogle måneder har minus på kontoen og ser ikke noget problem i det  for der kommer penge igen (de er ikke i økonomiske vanskeligheder, de tager bare ret let på det), hvorimod jeg er ret bevidst omkring min økonomi og kan ligge søvnløs, hvis jeg oplever minus eller hvis jeg synes, der er for lidt penge på kontoen og jeg er heller ikke i økonomiske vanskeligheder, men jeg er måske lidt mere fornuftig anlagt hvad angår det. Og jeg kunne da måske godt tænke, at det kan være, at nogle måske synes, at jeg er nærig. Det handler nok ikke helt om det, jeg beskriver, men min pointe er nok bare, at det så vil være en god idé at forventningsafstemme... er det okay, at jeg giver altid? Er det okay, at selvom jeg normalt betaler for dyre middage, at den anden kun vil betale for f.eks. pizza. Det kan være, at det på overfladen ser ud som om, at de tjener godt, men gør det måske ikke alligevel, eller måske har de nogle udgifter, som du ikke kender til eller i det hele taget bliver pengene bare prioriteret anderledes end sædvanligt, som f.eks. hunden eller hvad ved jeg. Hendes livssituation har jo trods alt ændret sig, ved at hun er blevet gift, fået hund og et par bonusbørn (syntes jeg der stod).

Jeg forsvarer på ingen måde, at hun skal nasse. Det er slet ikke det, jeg mener. Men jeg tænker, at enten så nasser hun eller også kan hun måske ikke heller ikke sige nej til en invitation, selvom hun godt ved, at hun ikke kan give det samme tilbage. Personligt bryder jeg mig ikke om "at stå i gæld" til andre. Men jeg kan da rigtig godt forstå, at når du har været vant til, at din søster har opført sig på én måde og nu opfører sig anderledes, at du synes, det er underligt.

Det kan godt være, at mit svar er lidt rodet, men jeg har prøvet at sætte det lidt i perspektiv. Ved ikke, om det kan bruges til noget 

Nielsen333 skriver:

Ej wtf, jeg har da ikke skrevet noget om at bede nogen om at vælge side! Jeg opfordrer til at inddrage forældrene, fordi jeg mener en så dårlig opførsel må skyldes noget dybereliggende, og fordi jeg tænker forældrene også må have en interesse i at vide hvor ringe deres ene datter behandler deres anden, også selvom de er voksne. En god og omsorgsfuld forælder går da op i hvordan hans/hendes børn har det og behandler hinanden, ligegyldigt hvor gamle de er. Det har intet at gøre med at skulle vælge side, tværtimod er det faktisk ligeså meget for søsterens skyld at jeg tænker TS skal gøre det. Måske har søsteren det rigtig dårligt, og viser det bare på en temmelig ucharmerende måde. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på om hendes mand har en negativ indflydelse på hende, hvis hendes efter min mening meget egoistiske og barnlige opførsel først er startet efter hun har fundet sammen med ham. Hvis det var min søster ville jeg være bekymret for hende, samtidigt med at jeg ikke ville orke (eller mene det var min opgave) at tale med hende om det helt alene. For mig ville det være helt naturligt at inddrage forældrene, så de bliver bevidste om hvad der foregår, og kan reflektere over om det evt også er noget de kan genkende fra deres egen relation til søsteren. 

Men du skrev, at der tydeligvis er gået noget galt i opdragelsen af hende - som et af flere argumenter for at inddrage forældrene. 

Jeg er helt enig med Ienfart om, at dette er en sag, der ikke angår forældrene. Hvis forældrene selv bringer det op - ja. Men ellers må de, som de voksne mennesker, de er, selv rede tingene ud. 
Jeg opfatter bestemt mig selv som en god og omsorgsfuld mor, men det klogeste råd, jeg har fået af en psykolog i nyere tid, er, at jeg som mor til voksne børn må lære at overdrage deres interne uenigheder og konflikter til dem - det forplumrer kun tingene, hvis jeg bliver dybt involveret. Det har lettet både mig og mine børn, at jeg ikke har stået med et ben i hver lejr - for det gør man som forælder - og forsøgt at gyde olie på vandene. 

Jeg ville så heller aldrig anbefale eller selv vælge at droppe kontakten med en bror eller søster som andet end yderste udvej, når alt andet havde slået fejl. Kommunikation - svesken på disken og svinet på bordet - er helt basal og den eneste ordentlige måde at forsøge at løse tingene på. At cutte kontakten uden begrundelse er som at sætte et barn i skammekrogen og sige, at nu kan det selv tænke over, hvad det har gjort galt. 

Vi kan gisne herfra og til månen om, hvad der ligger bag søsterens adfærd - dårlig opdragelse, dårlig mand er dine bud, og jeg tænker, at hun totalt kan have misforstået noget ELLER er latent vred over noget - men den eneste, der kender svaret, er søsteren selv. Så selvfølgelig skal hun da muligheden for at begrunde det, før hun slet og ret lukkes ude af sin søsters liv. Så konfliktsky og samtidig hård kan man da ikke være, uden at man har bragt problemet op. 

Men du skrev, at der tydeligvis er gået noget galt i opdragelsen af hende - som et af flere argumenter for at inddrage forældrene. 

Jeg er helt enig med Ienfart om, at dette er en sag, der ikke angår forældrene. Hvis forældrene selv bringer det op - ja. Men ellers må de, som de voksne mennesker, de er, selv rede tingene ud. 
Jeg opfatter bestemt mig selv som en god og omsorgsfuld mor, men det klogeste råd, jeg har fået af en psykolog i nyere tid, er, at jeg som mor til voksne børn må lære at overdrage deres interne uenigheder og konflikter til dem - det forplumrer kun tingene, hvis jeg bliver dybt involveret. Det har lettet både mig og mine børn, at jeg ikke har stået med et ben i hver lejr - for det gør man som forælder - og forsøgt at gyde olie på vandene. 

Jeg ville så heller aldrig anbefale eller selv vælge at droppe kontakten med en bror eller søster som andet end yderste udvej, når alt andet havde slået fejl. Kommunikation - svesken på disken og svinet på bordet - er helt basal og den eneste ordentlige måde at forsøge at løse tingene på. At cutte kontakten uden begrundelse er som at sætte et barn i skammekrogen og sige, at nu kan det selv tænke over, hvad det har gjort galt. 

Vi kan gisne herfra og til månen om, hvad der ligger bag søsterens adfærd - dårlig opdragelse, dårlig mand er dine bud, og jeg tænker, at hun totalt kan have misforstået noget ELLER er latent vred over noget - men den eneste, der kender svaret, er søsteren selv. Så selvfølgelig skal hun da muligheden for at begrunde det, før hun slet og ret lukkes ude af sin søsters liv. Så konfliktsky og samtidig hård kan man da ikke være, uden at man har bragt problemet op. 

Jeg synes godt nok jeg bliver lagt en del ord i munden her. Har skrevet som noget af det første at der skal siges klokkerent fra overfor den søster, altså intet med at undgå en konflikt. Jeg ville så derudover beskytte mig selv, min partner og mine børn fra sådan en adfærd, derfor forslaget om en pause, som man jo godt kan tage efter man har forklaret hvad der er galt - og jeg foreslår det jo kun for det tilfælde, at søsteren ikke selv kan se sine fejl, og ikke har i sinde at stoppe med at behandle TS sådan. Og så taler jeg fortsat ikke om at forældrene skal involveres i en konflikt, vælge side eller noget i den dur, men jeg mener de skal vide hvad der foregår - og det der foregår her er ikke en konflikt. Der foregår dét at en voksen kvinde misbruger og snylter rigtig groft på sin søster. Og det mener jeg som sagt er et problem der angår hele den nære familie, og ikke kun den person det tilfældigvis går ud over. Det er ikke TS' ansvar at søsteren kan finde på at gøre noget så tarveligt, og derfor mener jeg ikke hun skal stå med det selv. Jeg snakker ikke om at skulle løbe hjem til mor og far og "sladre" om søsteren, men om at jeg tror det vil være sundt at dele det der er sket med nogen der kender søsteren ligeså godt som TS selv. Så kan de måske få en rigtig god snak om hvad det er hun har gang i og hvad det kan handle om, og så tage den videre derfra. Der er fra min side absolut intet forsøg på at få TS til at starte en konflikt, men på at hun skal sige fra, tage afstand, snakke med familien i stedet for at stå med det selv, finde ud af hvad det handler om, snakke med søsteren om hvad det er der foregår. Så jeg ved virkelig ikke hvorfor det bliver forstået som om at jeg ønsker forældrene skal vælge side. Forhåbentligt er der da ingen fornuftige forældre der vælger mellem deres børn på den måde. Men forældrene kan måske trænge ind til søsteren på en måde TS ikke selv kan - og igen ikke for at starte en konflikt, men for simpelthen at finde ud af hvad opførslen handler om, og hvordan man kan få søsteren til at indse det destruktive i at behandle sin familie sådan. Og ja, der kan være en trilliard grunde til at søsteren gør som hun gør, men hvad er der nu galt i at komme med bud på det? Jeg er jo heller ikke den eneste der mener, at det godt kunne virke som om det handlede om hendes mand. 

Mor og meget mere skriver:

Men du skrev, at der tydeligvis er gået noget galt i opdragelsen af hende - som et af flere argumenter for at inddrage forældrene. 

Jeg er helt enig med Ienfart om, at dette er en sag, der ikke angår forældrene. Hvis forældrene selv bringer det op - ja. Men ellers må de, som de voksne mennesker, de er, selv rede tingene ud. 
Jeg opfatter bestemt mig selv som en god og omsorgsfuld mor, men det klogeste råd, jeg har fået af en psykolog i nyere tid, er, at jeg som mor til voksne børn må lære at overdrage deres interne uenigheder og konflikter til dem - det forplumrer kun tingene, hvis jeg bliver dybt involveret. Det har lettet både mig og mine børn, at jeg ikke har stået med et ben i hver lejr - for det gør man som forælder - og forsøgt at gyde olie på vandene. 

Jeg ville så heller aldrig anbefale eller selv vælge at droppe kontakten med en bror eller søster som andet end yderste udvej, når alt andet havde slået fejl. Kommunikation - svesken på disken og svinet på bordet - er helt basal og den eneste ordentlige måde at forsøge at løse tingene på. At cutte kontakten uden begrundelse er som at sætte et barn i skammekrogen og sige, at nu kan det selv tænke over, hvad det har gjort galt. 

Vi kan gisne herfra og til månen om, hvad der ligger bag søsterens adfærd - dårlig opdragelse, dårlig mand er dine bud, og jeg tænker, at hun totalt kan have misforstået noget ELLER er latent vred over noget - men den eneste, der kender svaret, er søsteren selv. Så selvfølgelig skal hun da muligheden for at begrunde det, før hun slet og ret lukkes ude af sin søsters liv. Så konfliktsky og samtidig hård kan man da ikke være, uden at man har bragt problemet op. 

Og det dér med at tage en pause fra hende hvis ikke hun stopper med at snylte, det handler om at jeg tænker det da må være ekstremt anstrengende, akavet og på ingen måde hyggeligt at skulle diskutere og opkræve penge hver eneste gang man er sammen med hende. Det ville jeg hverken have energi til eller lyst til at min familie skulle trækkes ind i hvis jeg var TS. Så det er ikke kun for TS' egen skyld, at jeg synes hun skal tage afstand medmindre problemet omgående kan få en ende. Det er mindst ligeså meget for hendes mands og børns skyld. 

Nielsen333 skriver:

Jeg synes godt nok jeg bliver lagt en del ord i munden her. Har skrevet som noget af det første at der skal siges klokkerent fra overfor den søster, altså intet med at undgå en konflikt. Jeg ville så derudover beskytte mig selv, min partner og mine børn fra sådan en adfærd, derfor forslaget om en pause, som man jo godt kan tage efter man har forklaret hvad der er galt - og jeg foreslår det jo kun for det tilfælde, at søsteren ikke selv kan se sine fejl, og ikke har i sinde at stoppe med at behandle TS sådan. Og så taler jeg fortsat ikke om at forældrene skal involveres i en konflikt, vælge side eller noget i den dur, men jeg mener de skal vide hvad der foregår - og det der foregår her er ikke en konflikt. Der foregår dét at en voksen kvinde misbruger og snylter rigtig groft på sin søster. Og det mener jeg som sagt er et problem der angår hele den nære familie, og ikke kun den person det tilfældigvis går ud over. Det er ikke TS' ansvar at søsteren kan finde på at gøre noget så tarveligt, og derfor mener jeg ikke hun skal stå med det selv. Jeg snakker ikke om at skulle løbe hjem til mor og far og "sladre" om søsteren, men om at jeg tror det vil være sundt at dele det der er sket med nogen der kender søsteren ligeså godt som TS selv. Så kan de måske få en rigtig god snak om hvad det er hun har gang i og hvad det kan handle om, og så tage den videre derfra. Der er fra min side absolut intet forsøg på at få TS til at starte en konflikt, men på at hun skal sige fra, tage afstand, snakke med familien i stedet for at stå med det selv, finde ud af hvad det handler om, snakke med søsteren om hvad det er der foregår. Så jeg ved virkelig ikke hvorfor det bliver forstået som om at jeg ønsker forældrene skal vælge side. Forhåbentligt er der da ingen fornuftige forældre der vælger mellem deres børn på den måde. Men forældrene kan måske trænge ind til søsteren på en måde TS ikke selv kan - og igen ikke for at starte en konflikt, men for simpelthen at finde ud af hvad opførslen handler om, og hvordan man kan få søsteren til at indse det destruktive i at behandle sin familie sådan. Og ja, der kan være en trilliard grunde til at søsteren gør som hun gør, men hvad er der nu galt i at komme med bud på det? Jeg er jo heller ikke den eneste der mener, at det godt kunne virke som om det handlede om hendes mand. 

Jeg synes ikke, du bliver lagt ord i munden. Jeg synes, du har formuleret nogle ting i første indlæg, som er lette at misforstå, og der er ingen grund til at tage det ilde op, at det bliver det. 
Du skriver, at TS og forældrene sammen skal finde en måde at sige fra over for søsteren på. Det er i mine øjne i høj grad at involvere dem i konflikten. Samtidig gør du forældrene medansvarlige ved at slå fast, at der er gået noget galt i opdragelsen. 
Du mener, at TS ikke har som opgave at konfrontere dem fra gang til gang, og du slår fast, at det ikke er hendes opgave. Men som jeg læser det, har hun indtil nu helt undladt at konfrontere søsteren. Det er efter min opfattelse det allerførste, der skal til. 
Du fastslår, at søsteren godt ved, hvad hun har gang i, at hun og manden er blodsugere osv., og at der intet er galt i kommunikationen fra TS’ side. Alt det ved du jo ikke. TS fortæller selv, at hun har brugt en undskyldning om arbejde - det er forståeligt, men ikke klar kommunikation. Herfra går du direkte til rådet om at sætte kontakten på pause. Tilmed at trække invitationen til konfirmationen tilbage, hvilket for mig at se er meget dramatisk. 

Jeg hæfter mig ved, at TS og søsteren har været nært knyttet førhen. At søsterens opførsel er grov og taktløs er vi slet ikke uenige om, men som jeg læser TS, har hun ikke konfronteret hende. Derfor ser jeg absolut ingen grund til at tænke i at droppe kontakten som andet end allersidste udvej, og at involvere forældrene for sammen at finde en måde at sige fra på, er unfair over for både forældre og søster. 
At en nevø pludselig ikke skal have moster og hendes familie med til konfirmation - pga. en endnu ikke åben konflikt mellem de voksne - er i mine øjne en helt unødvendig konsekvens. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg synes ikke, du bliver lagt ord i munden. Jeg synes, du har formuleret nogle ting i første indlæg, som er lette at misforstå, og der er ingen grund til at tage det ilde op, at det bliver det. 
Du skriver, at TS og forældrene sammen skal finde en måde at sige fra over for søsteren på. Det er i mine øjne i høj grad at involvere dem i konflikten. Samtidig gør du forældrene medansvarlige ved at slå fast, at der er gået noget galt i opdragelsen. 
Du mener, at TS ikke har som opgave at konfrontere dem fra gang til gang, og du slår fast, at det ikke er hendes opgave. Men som jeg læser det, har hun indtil nu helt undladt at konfrontere søsteren. Det er efter min opfattelse det allerførste, der skal til. 
Du fastslår, at søsteren godt ved, hvad hun har gang i, at hun og manden er blodsugere osv., og at der intet er galt i kommunikationen fra TS’ side. Alt det ved du jo ikke. TS fortæller selv, at hun har brugt en undskyldning om arbejde - det er forståeligt, men ikke klar kommunikation. Herfra går du direkte til rådet om at sætte kontakten på pause. Tilmed at trække invitationen til konfirmationen tilbage, hvilket for mig at se er meget dramatisk. 

Jeg hæfter mig ved, at TS og søsteren har været nært knyttet førhen. At søsterens opførsel er grov og taktløs er vi slet ikke uenige om, men som jeg læser TS, har hun ikke konfronteret hende. Derfor ser jeg absolut ingen grund til at tænke i at droppe kontakten som andet end allersidste udvej, og at involvere forældrene for sammen at finde en måde at sige fra på, er unfair over for både forældre og søster. 
At en nevø pludselig ikke skal have moster og hendes familie med til konfirmation - pga. en endnu ikke åben konflikt mellem de voksne - er i mine øjne en helt unødvendig konsekvens. 

 

Jeg synes så du bliver ved med at svare på noget jeg ikke har skrevet, eller så læser du bare ikke alt jeg skriver. For i forrige indlæg gjorde jeg jo netop - igen! - opmærksom på, at jeg kun foreslår at tage afstand fra søsteren hvis hun ikke har tænkt sig at ændre sin opførsel. Det burde ikke være særlig svært at forstå, så jeg forstår ikke hvorfor du bliver ved med at svare som om jeg foreslår at afbryde kontakten som det første.

Der er ikke noget galt i at beskytte sig selv og sin familie ved at tage afstand fra et familiemedlem der ikke behandler én og ens familie ordentligt. Der er heller intet galt i at henvende sig til sine forældre med et problem angående ens søster. Du insisterer på at det her er en situation der kun angår de to søstre, jeg er helt uenig, og har flere gange forklaret hvorfor. Jeg håber da virkelig ikke dit ene barn nogensinde kommer til at gøre noget lignende overfor dit andet barn, hvis din eneste reaktion ville være at det vil du ikke blande dig i. For den der tier samtykker, og igen, det her er ikke en konflikt, det er grov udnyttelse. Det er et problem der angår hele familien, netop fordi det ikke er en personlig konflikt. Det handler om at den ene gør den anden uret, ikke at der foreligger en uenighed. Dette er selvfølgelig forudsat at TS' version af historien rent faktisk er sand, og at søsteren ikke har en helt anden version, men jeg ser nu ikke noget galt i at svare ud fra det jeg ved? Mon ikke du selv gør det herinde engang imellem? Det mener jeg da i hvert fald at have set flere gange fra både din og andre brugeres side. Det er også helt naturligt, man vælger jo at tro at det man læser som udgangspunkt er sandt, og viser det sig så at det ikke er dét, ja så ændrer det selvfølgelig præmissen for ens svar.

Jeg synes så du bliver ved med at svare på noget jeg ikke har skrevet, eller så læser du bare ikke alt jeg skriver. For i forrige indlæg gjorde jeg jo netop - igen! - opmærksom på, at jeg kun foreslår at tage afstand fra søsteren hvis hun ikke har tænkt sig at ændre sin opførsel. Det burde ikke være særlig svært at forstå, så jeg forstår ikke hvorfor du bliver ved med at svare som om jeg foreslår at afbryde kontakten som det første.

Der er ikke noget galt i at beskytte sig selv og sin familie ved at tage afstand fra et familiemedlem der ikke behandler én og ens familie ordentligt. Der er heller intet galt i at henvende sig til sine forældre med et problem angående ens søster. Du insisterer på at det her er en situation der kun angår de to søstre, jeg er helt uenig, og har flere gange forklaret hvorfor. Jeg håber da virkelig ikke dit ene barn nogensinde kommer til at gøre noget lignende overfor dit andet barn, hvis din eneste reaktion ville være at det vil du ikke blande dig i. For den der tier samtykker, og igen, det her er ikke en konflikt, det er grov udnyttelse. Det er et problem der angår hele familien, netop fordi det ikke er en personlig konflikt. Det handler om at den ene gør den anden uret, ikke at der foreligger en uenighed. Dette er selvfølgelig forudsat at TS' version af historien rent faktisk er sand, og at søsteren ikke har en helt anden version, men jeg ser nu ikke noget galt i at svare ud fra det jeg ved? Mon ikke du selv gør det herinde engang imellem? Det mener jeg da i hvert fald at have set flere gange fra både din og andre brugeres side. Det er også helt naturligt, man vælger jo at tro at det man læser som udgangspunkt er sandt, og viser det sig så at det ikke er dét, ja så ændrer det selvfølgelig præmissen for ens svar.

jeg synes så ikke hun skal tage af stand, hun skal lære at sige nej, og lade vær med at betale for sin søsteren og hendes mand. og hvis de bliver sure, ja så må de jo tage snakken. 
Grunden til at søsteren er på den her måde, er jo også at TS lade hende "bruge" hende. 
Så hun skal bare lukke for kassen og lade vær med at være den der invitere, hvis det betyder at hun skal betale. 

Og så skal hun snakke med søsteren, for det gør jo ondt på TS at hun føler sig udnyttet. 

Det kan godt være at søsteren og manden har mange penge, men de kan jo også godt bruge dem på alt muligt, som TS ikke kender til. 

Men TS skal lade være med at betale for dem. Hende og hendes mand betaler for sig selv(og det siger hun til søsteren, så må søsteren jo selv bestemme om de vil med) og det skal ikke være søsteren og manden der bestemmer hvad de skal have at spise. 

Nielsen333 skriver:

Jeg synes så du bliver ved med at svare på noget jeg ikke har skrevet, eller så læser du bare ikke alt jeg skriver. For i forrige indlæg gjorde jeg jo netop - igen! - opmærksom på, at jeg kun foreslår at tage afstand fra søsteren hvis hun ikke har tænkt sig at ændre sin opførsel. Det burde ikke være særlig svært at forstå, så jeg forstår ikke hvorfor du bliver ved med at svare som om jeg foreslår at afbryde kontakten som det første.

Der er ikke noget galt i at beskytte sig selv og sin familie ved at tage afstand fra et familiemedlem der ikke behandler én og ens familie ordentligt. Der er heller intet galt i at henvende sig til sine forældre med et problem angående ens søster. Du insisterer på at det her er en situation der kun angår de to søstre, jeg er helt uenig, og har flere gange forklaret hvorfor. Jeg håber da virkelig ikke dit ene barn nogensinde kommer til at gøre noget lignende overfor dit andet barn, hvis din eneste reaktion ville være at det vil du ikke blande dig i. For den der tier samtykker, og igen, det her er ikke en konflikt, det er grov udnyttelse. Det er et problem der angår hele familien, netop fordi det ikke er en personlig konflikt. Det handler om at den ene gør den anden uret, ikke at der foreligger en uenighed. Dette er selvfølgelig forudsat at TS' version af historien rent faktisk er sand, og at søsteren ikke har en helt anden version, men jeg ser nu ikke noget galt i at svare ud fra det jeg ved? Mon ikke du selv gør det herinde engang imellem? Det mener jeg da i hvert fald at have set flere gange fra både din og andre brugeres side. Det er også helt naturligt, man vælger jo at tro at det man læser som udgangspunkt er sandt, og viser det sig så at det ikke er dét, ja så ændrer det selvfølgelig præmissen for ens svar.

og hvad angår det resten af familien, hvis det er ting der sker mellem to søstre og deres mænd? Hvis forældrene oplevede det samme, og så det som et problem, ja så var det familie, men det her er mellem TO SØSTRE, ikke resten af familien. (jo hvis det ender med at skabe splid, men så må TS forklarer sine forældre hvad der er sket. )

Og det er jo udnyttelse, fordi TS bare betaler... og det skal hun stoppe med. 

BAE skriver:

og hvad angår det resten af familien, hvis det er ting der sker mellem to søstre og deres mænd? Hvis forældrene oplevede det samme, og så det som et problem, ja så var det familie, men det her er mellem TO SØSTRE, ikke resten af familien. (jo hvis det ender med at skabe splid, men så må TS forklarer sine forældre hvad der er sket. )

Og det er jo udnyttelse, fordi TS bare betaler... og det skal hun stoppe med. 

Vi har bare forskellige syn på hvis ansvar og skyld det er at nogen bliver udnyttet, og det er jo også helt okay  Jeg synes jo netop også at TS skal sige fra, men hvis det nu ikke hjælper, så ville jeg personligt tage afstand, for jeg har da på ingen måde lyst til at være sammen med nogen, der dels ikke respekterer noget som burde give sig selv til at starte med, dels tvinger mig gang på gang til at skabe akavet stemning og virkelig overskride min egen grænse ved at bede dem om at betale for dem selv. 

Du skriver, at du og din søster er tætte, så kunne du ikke invitere hende på en kop kaffe (uden jeres mænd) og få en snak med hende. Spørg nærmere ind til hendes (ændrede?) forhold til penge og forklar, at I føler jer udnyttede.