Familie "nasser"

Jeg har lige brug for andre øjne på det her.

Min mand og jeg lever et priviligeret liv.

Vi tjener godt , og vores børn og vi rejser meget osv.

Jeg har kun en søster , og hun og jeg er meget tætte. 

Nu er hun så gift ( ingen fælles børn ) og der er sket en forandring. 

Hvor vi førhen ikke snakkede om penge , og hun fx godt kunne komme med morgenbrød ved besøg ( de bor i den anden ende af landet) købe en is til mine unger osv . - er det  helt slut .

Der er en konstant snak om penge osv 

De tjener selv fint , han har 2 børn de ser hver 2 weekend og har fx lige købt en hund til 13.000.

Hus i kbh , gode jobs osv 

De har så lige været her nogle dage  - de spiser alle måltider . ( selvfølgelig) 

Vi er ude at spise ( vi betaler de knap 2000) 

Vi er til et arrangement.  Vi betaler alle drinks øl mad osv .

Den sidste dag tager min søster,  og jeg op og spiser frokost sammen  - bagefter beder hun mig mobilepay hende det jeg har spist for..

Nytårsaften har de kransekage med , og resterne tager de med hjem . Vi var ude at spise for 3000 nytårsaften som vi betalte,  snacks øl osv betalte vi . Dagen efter spørger hun hvad menuen er på  .    Jeg siger røde bøffer . Hun siger Xx ( hendes mand) vil blive skuffet , for han er vant til pizza 1 nytårsdag ... så jrg købte pizza til alle .

Der er 100 vis af eksempler  - og jeg har nu skrevet til hende at aftalen med de skulle være her søndagen efter vores søns konfirmation ikke bliver til noget ( undskyldning er arbejde ) 

Fordi hun skrev at de regnede med de kunne blive til aftensmad   om søndagen Jeg skrev jeg ikke orkede lave mad efter konfirmation osv . 

Og hendes respons var at jeg da bare kunne bestille ekstra ved catering firmaet .

Jeg aner ikke om det er mig der er smålig. 

Men jeg kan mærke min lyst til at være samme i weekenderne på vores regning daler .

Vi har råd , men ja det føles som at vi bliver brugt ...

Du er ikke smålig - men I skal blive bedre til at snakke lige ud af posen. I må simpelthen sige "Nu må det være jeres tur til at betale" når I skal være sammen med dem i situationer der koster penge.

Ikke fordi der skal måles og vejes og nødvendigvis være noget-for-noget, men uanset hvor mange penge man gider man ikke blive udnyttet. Især ikke når de helt åbenlyst indikerer at det må være jer der skal betale.

I situationen med pizza - hvorfor siger I ikke til dem at hvis han så gerne vil have pizza, så kan de da bare give en omgang pizza? og det samme med middag efter konfirmation. Hvis de så gerne vil have noget, så sørg for det selv.

Jeg gad sgu ikke sådan en relation der. Så ville jeg nøjes med at ses i sammenhænge der ikke koster noget særligt.

I er for dårlige til at kommunikerer. Og istedet for ødelægges relationen.

Hvis jeg havde betalt 2000kr for en middag ville jeg da aldrig betale hende dagen efter. Så ville jeg sige fint så kan DU nøjes med kun at give mig 450kr.

Hvis I ikke inviterer, så bed dem som minimum om at give halvdelen af middagen. Jeg synes faktisk det er fair at I siger, at det er lidt irriterende altid at skulle betale. Fordi de er gæster skal alt ikke være en gave til dem.

Øhh, hun og hendes mand er da fuldstændigt langt ude! Jeg ville tage fat i jeres forældre hvis jeg var dig. De må da have et eller andet at sige om deres grænseløse nasseri? Og der er da, undskyld mig, tydeligvis også noget der har slået fejl i opdragelsen af hende  Så jeg ville debattere det med dem, og sammen finde en måde at få sagt klokkeklart fra overfor dem på. Jeg forstår sgu godt du ikke orker at konfrontere dem fra gang til gang, og bede dem om at betale. Det er heller ikke din opgave at fortælle et par voksne mennesker sådan noget. Jeg ville nok egentlig bare stoppe med at se dem all together indtil tingene evt ændrer sig, for som du selv er inde på, så misbruger de jer jo! De ved godt at dét de har gang i ikke holder en meter, men de udnytter jeres godhed og "tager jer med bukserne nede" før I kan nå at sige fra. Det er ikke jer eller jeres evne til at kommunikere eller sige fra der fejler noget. Og højst sandsynligt er I heller ikke de eneste de gør det imod. De er nogle blodsugere, og hvad skal man egentlig i sidste ende med sådanne mennesker? Jeg ville sætte relationen helt på pause, og jeg tror også jeg ville bede dem om at blive væk fra konfirmationen, medmindre det er nogle din søn er meget nært knyttet til. Det er jo fuldstændig grotesk at de forlanger logi og bespisning, og at de beder dig om at tænke og have fokus på noget som helst andet end  din søns store dag! Jeg ville på ingen måde have lyst til at fejre mit barn sammen med nogen som nærmest lyder til mest at komme for madens skyld  Og hvad bilder din søster sig ind at bede dig om at bestille mere mad??? Hvem i alverden tror hun hun er?! Jeg er simpelthen så chokeret over dit indlæg. Og jeg tror virkelig du gør det bedste for jer alle ved at tage en pause fra dem. De skal jo også lære at hele verden ikke drejer sig om dem, og at man simpelthen ikke kan tillade sig at opføre sig så forkælet overfor de mennesker man gerne vil se og have et forhold til. Din søster dominerer og misbruger dig, og ved at fortsætte med at invitere hende ind i dit liv viser du både at det hun gør er helt okay, og at du selv trives med at varte hende op i hoved og r*v. Du viser ligeledes at du accepterer at de misbruger din mand og hans penge. Ville det ikke være meget rarere hvis hun rent faktisk havde noget respekt for dig, og ikke tog dig for givet? Og er det ikke på tide at vise din mand, at du ikke vil bruge tid, energi (og i dette tilfælde ikke mindst penge!) på nogen der behandler ham sådan? 

Nielsen333 skriver:

Øhh, hun og hendes mand er da fuldstændigt langt ude! Jeg ville tage fat i jeres forældre hvis jeg var dig. De må da have et eller andet at sige om deres grænseløse nasseri? Og der er da, undskyld mig, tydeligvis også noget der har slået fejl i opdragelsen af hende  Så jeg ville debattere det med dem, og sammen finde en måde at få sagt klokkeklart fra overfor dem på. Jeg forstår sgu godt du ikke orker at konfrontere dem fra gang til gang, og bede dem om at betale. Det er heller ikke din opgave at fortælle et par voksne mennesker sådan noget. Jeg ville nok egentlig bare stoppe med at se dem all together indtil tingene evt ændrer sig, for som du selv er inde på, så misbruger de jer jo! De ved godt at dét de har gang i ikke holder en meter, men de udnytter jeres godhed og "tager jer med bukserne nede" før I kan nå at sige fra. Det er ikke jer eller jeres evne til at kommunikere eller sige fra der fejler noget. Og højst sandsynligt er I heller ikke de eneste de gør det imod. De er nogle blodsugere, og hvad skal man egentlig i sidste ende med sådanne mennesker? Jeg ville sætte relationen helt på pause, og jeg tror også jeg ville bede dem om at blive væk fra konfirmationen, medmindre det er nogle din søn er meget nært knyttet til. Det er jo fuldstændig grotesk at de forlanger logi og bespisning, og at de beder dig om at tænke og have fokus på noget som helst andet end  din søns store dag! Jeg ville på ingen måde have lyst til at fejre mit barn sammen med nogen som nærmest lyder til mest at komme for madens skyld  Og hvad bilder din søster sig ind at bede dig om at bestille mere mad??? Hvem i alverden tror hun hun er?! Jeg er simpelthen så chokeret over dit indlæg. Og jeg tror virkelig du gør det bedste for jer alle ved at tage en pause fra dem. De skal jo også lære at hele verden ikke drejer sig om dem, og at man simpelthen ikke kan tillade sig at opføre sig så forkælet overfor de mennesker man gerne vil se og have et forhold til. Din søster dominerer og misbruger dig, og ved at fortsætte med at invitere hende ind i dit liv viser du både at det hun gør er helt okay, og at du selv trives med at varte hende op i hoved og r*v. Du viser ligeledes at du accepterer at de misbruger din mand og hans penge. Ville det ikke være meget rarere hvis hun rent faktisk havde noget respekt for dig, og ikke tog dig for givet? Og er det ikke på tide at vise din mand, at du ikke vil bruge tid, energi (og i dette tilfælde ikke mindst penge!) på nogen der behandler ham sådan? 

De er voksne mennesker. De må kunne håndtere den slags uden at inddrage deres forældre. Det giver da ingen mening at trække sine forældre ind i en konflikt og tvinge dem til at vælge side.

Hvis forældrene er udsat for noget tilsvarende så må de selv sige fra hvis de har et problem med det.

Anonym skriver:

Jeg har lige brug for andre øjne på det her.

Min mand og jeg lever et priviligeret liv.

Vi tjener godt , og vores børn og vi rejser meget osv.

Jeg har kun en søster , og hun og jeg er meget tætte. 

Nu er hun så gift ( ingen fælles børn ) og der er sket en forandring. 

Hvor vi førhen ikke snakkede om penge , og hun fx godt kunne komme med morgenbrød ved besøg ( de bor i den anden ende af landet) købe en is til mine unger osv . - er det  helt slut .

Der er en konstant snak om penge osv 

De tjener selv fint , han har 2 børn de ser hver 2 weekend og har fx lige købt en hund til 13.000.

Hus i kbh , gode jobs osv 

De har så lige været her nogle dage  - de spiser alle måltider . ( selvfølgelig) 

Vi er ude at spise ( vi betaler de knap 2000) 

Vi er til et arrangement.  Vi betaler alle drinks øl mad osv .

Den sidste dag tager min søster,  og jeg op og spiser frokost sammen  - bagefter beder hun mig mobilepay hende det jeg har spist for..

Nytårsaften har de kransekage med , og resterne tager de med hjem . Vi var ude at spise for 3000 nytårsaften som vi betalte,  snacks øl osv betalte vi . Dagen efter spørger hun hvad menuen er på  .    Jeg siger røde bøffer . Hun siger Xx ( hendes mand) vil blive skuffet , for han er vant til pizza 1 nytårsdag ... så jrg købte pizza til alle .

Der er 100 vis af eksempler  - og jeg har nu skrevet til hende at aftalen med de skulle være her søndagen efter vores søns konfirmation ikke bliver til noget ( undskyldning er arbejde ) 

Fordi hun skrev at de regnede med de kunne blive til aftensmad   om søndagen Jeg skrev jeg ikke orkede lave mad efter konfirmation osv . 

Og hendes respons var at jeg da bare kunne bestille ekstra ved catering firmaet .

Jeg aner ikke om det er mig der er smålig. 

Men jeg kan mærke min lyst til at være samme i weekenderne på vores regning daler .

Vi har råd , men ja det føles som at vi bliver brugt ...

 

 

 

Hvad med at man betaler for sit eget, når man er ude og spise, til arrangementeter? Forstår ikke hvorfor ikke betaler hver gang? Og hvis hun havde bedt om penge, hvorfor gør du så ik?

Og hvis manden vil have noget andet end jer, må han da selv købe det.. Der kan da ikke være jeres problem at han vil have noget andet end jer (jeg havde bare sagt, jamen så må du tage en pizza med)

Hun gør det, fordi du ikke siger noget, og så fortsætter hun. Du skal sige fra, snakke med hende, at du ikke synes det er ok at det er jer der betaler hele tiden.. 

 Ville tage en god snak med hende. For hun forventer at du betaler, og at hun får det som hun vil have det. Og sådan fungere livet jo ikke. 

Plejede I førhen at give sådan til hinanden ?

For her betaler man altid for sig selv , det ville slet ikke være naturligt for nogen i min omgangskreds at en(husstand) betaler for alle  medmindre der selvfølgelig er tale om fødselsdag, konfirmation osv

Jeg stemmer i med at jeres kommunikation er gået skævt. 
Du er nødt til at få sagt fra eller i hvert fald ændre din måde at kommunikere på. Hvis i gerne vil have pizza skal vi så ikke bare splejse om dem?, Vil i med ud og spise? Jeg tænker vi bare betaler hver for sig men jeg synes det kunne være hyggeligt med en aften ude med jer?, hvis i bliver til aftensmad efter konfirmationen så tænker jeg vi bestiller nede fra ?? Og så kan vi bare lige betale hver for sig. Jeg har lige meget at se til med konfirmationen, vil du sørge for at bestille? 
Jeg synes det er helt vildt at de forventer i betaler så meget for dem. Og endda tager kage med hjem det virker helt skørt. Jeg tror du skal tænke at hvis du retter lidt til i tydelighed, forventningsafstemmer inden osv. så vil jeres relation blive meget bedre. Din søster forventer noget du ikke kan eller vil være med til. Så hvis du forventningsafstemmer inden så slipper du også for at tage det op bagefter, lyve om arbejde osv. 

IenFart skriver:

De er voksne mennesker. De må kunne håndtere den slags uden at inddrage deres forældre. Det giver da ingen mening at trække sine forældre ind i en konflikt og tvinge dem til at vælge side.

Hvis forældrene er udsat for noget tilsvarende så må de selv sige fra hvis de har et problem med det.

Ej wtf, jeg har da ikke skrevet noget om at bede nogen om at vælge side! Jeg opfordrer til at inddrage forældrene, fordi jeg mener en så dårlig opførsel må skyldes noget dybereliggende, og fordi jeg tænker forældrene også må have en interesse i at vide hvor ringe deres ene datter behandler deres anden, også selvom de er voksne. En god og omsorgsfuld forælder går da op i hvordan hans/hendes børn har det og behandler hinanden, ligegyldigt hvor gamle de er. Det har intet at gøre med at skulle vælge side, tværtimod er det faktisk ligeså meget for søsterens skyld at jeg tænker TS skal gøre det. Måske har søsteren det rigtig dårligt, og viser det bare på en temmelig ucharmerende måde. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på om hendes mand har en negativ indflydelse på hende, hvis hendes efter min mening meget egoistiske og barnlige opførsel først er startet efter hun har fundet sammen med ham. Hvis det var min søster ville jeg være bekymret for hende, samtidigt med at jeg ikke ville orke (eller mene det var min opgave) at tale med hende om det helt alene. For mig ville det være helt naturligt at inddrage forældrene, så de bliver bevidste om hvad der foregår, og kan reflektere over om det evt også er noget de kan genkende fra deres egen relation til søsteren. 

Nielsen333 skriver:

Ej wtf, jeg har da ikke skrevet noget om at bede nogen om at vælge side! Jeg opfordrer til at inddrage forældrene, fordi jeg mener en så dårlig opførsel må skyldes noget dybereliggende, og fordi jeg tænker forældrene også må have en interesse i at vide hvor ringe deres ene datter behandler deres anden, også selvom de er voksne. En god og omsorgsfuld forælder går da op i hvordan hans/hendes børn har det og behandler hinanden, ligegyldigt hvor gamle de er. Det har intet at gøre med at skulle vælge side, tværtimod er det faktisk ligeså meget for søsterens skyld at jeg tænker TS skal gøre det. Måske har søsteren det rigtig dårligt, og viser det bare på en temmelig ucharmerende måde. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på om hendes mand har en negativ indflydelse på hende, hvis hendes efter min mening meget egoistiske og barnlige opførsel først er startet efter hun har fundet sammen med ham. Hvis det var min søster ville jeg være bekymret for hende, samtidigt med at jeg ikke ville orke (eller mene det var min opgave) at tale med hende om det helt alene. For mig ville det være helt naturligt at inddrage forældrene, så de bliver bevidste om hvad der foregår, og kan reflektere over om det evt også er noget de kan genkende fra deres egen relation til søsteren. 

Ikke din opgave? Hvis TS har problemet er det da TS' opgave at tage snakken. Det kan man da ikke tørre af på sine forældre, hvis man er et voksent menneske. Hvis du inddrager forældrene på den måde, at de skal være med til konfrontere søsteren med hendes opførsel er det for mig helt naivt at tro at de ikke bliver tvunget til at vælge side.

Så kan man da godt sige til sig selv at det altsammen er for søsterens skyld, men det lyder mest som dårlig undskyldning.