Jeg har lige brug for andre øjne på det her.
Min mand og jeg lever et priviligeret liv.
Vi tjener godt , og vores børn og vi rejser meget osv.
Jeg har kun en søster , og hun og jeg er meget tætte.
Nu er hun så gift ( ingen fælles børn ) og der er sket en forandring.
Hvor vi førhen ikke snakkede om penge , og hun fx godt kunne komme med morgenbrød ved besøg ( de bor i den anden ende af landet) købe en is til mine unger osv . - er det helt slut .
Der er en konstant snak om penge osv
De tjener selv fint , han har 2 børn de ser hver 2 weekend og har fx lige købt en hund til 13.000.
Hus i kbh , gode jobs osv
De har så lige været her nogle dage - de spiser alle måltider . ( selvfølgelig)
Vi er ude at spise ( vi betaler de knap 2000)
Vi er til et arrangement. Vi betaler alle drinks øl mad osv .
Den sidste dag tager min søster, og jeg op og spiser frokost sammen - bagefter beder hun mig mobilepay hende det jeg har spist for..
Nytårsaften har de kransekage med , og resterne tager de med hjem . Vi var ude at spise for 3000 nytårsaften som vi betalte, snacks øl osv betalte vi . Dagen efter spørger hun hvad menuen er på . Jeg siger røde bøffer . Hun siger Xx ( hendes mand) vil blive skuffet , for han er vant til pizza 1 nytårsdag ... så jrg købte pizza til alle .
Der er 100 vis af eksempler - og jeg har nu skrevet til hende at aftalen med de skulle være her søndagen efter vores søns konfirmation ikke bliver til noget ( undskyldning er arbejde )
Fordi hun skrev at de regnede med de kunne blive til aftensmad om søndagen Jeg skrev jeg ikke orkede lave mad efter konfirmation osv .
Og hendes respons var at jeg da bare kunne bestille ekstra ved catering firmaet .
Jeg aner ikke om det er mig der er smålig.
Men jeg kan mærke min lyst til at være samme i weekenderne på vores regning daler .
Vi har råd , men ja det føles som at vi bliver brugt ...