Men du glemmer, at det her skete for over 20 år siden.
Og at der var en voldelig mand i hjemmet.
"Det lyder, som om kommunen selv mener, at det var en fejlanbringelse" - det tror jeg også. For én ting er, at barnet bliver hjemgivet. Det er nok ikke så tit, der følger en undskyldning med.
Og som min veninde siger - hvad kan jeg bruge den til - og det kan hun jo heller ikke. Andet end at det var en anerkendelse at, at der var sket fejl.
Men det, der skete i plejefamilien, bliver aldrig kommunens skyld.
Og det er jo først bagefter, man bliver klar over, at det var en fejlanbringelse.
Måske blev det rent faktisk vurderet, at det var det bedste.
Det er ikke sikkert, at der er nogen, der har tænkt så meget i diagnoser. Heller ikke pædagoger eller andre.
Det ved man mere om i dag. Og der er større fokus på det. Heldigvis da. For det er bedre at støtte familien, hvis de er parat til at tage imod hjælp.
Jeg tror ikke, min venindes barn ville være blevet fjernet i dag. Jeg tror, hun havde fået støtte på en anden måde.
Og min personlige mening er, at det var bedst, hvis barnet var blevet i familien, og de havde modtaget støtte. Og jeg er på min venindes vegne vred over det, der skete i plejefamilien - også selv om det ikke var kommunens skyld.
Og jeg beundrer min veninde for, at hun har lagt det bag sig (om end man aldrig glemmer det).
Og et barn med en svær diagnose bliver nok i større omfang fjernet fra en ressourcesvag familie end en ressourcestærk.
Måske kunne den samme ressourcesvage familie uden problemer kunne tage sig af et "almindeligt" barn.
Hvis et af mine søskendes børn havde en diagnose, så ville børnene ikke være blevet fjernet.
Eller min tætteste barndomsveninde. Både hun og hendes mand er vanvittigt ressourcestærke forældre, og min veninde har selv en uddannelse, der har ført hende til et job som pædagogisk leder på en friskole.
Du har ret i, at der er for lidt fokus på, hvor svært det er at være bror eller søster til et barn med en sygdom, en diagnose eller et handicap. Det giver fint mening, at du skriver det.
Jeg tror måske vi taler lidt forbi hinanden. Det handler slet ikke om, at jeg tror der ikke bliver fjernet børn med diagnoser. Det ved jeg at der gør i stor stil. Faktisk sker en meget stor del af anbringelserne pga vanskeligheder hos barnet. Men det her med at fjerne et barn med særlige behov for at give plads til søskende i familien har jeg ikke hørt om før. Og som jeg skrev i min forrige kommentar, så synes jeg det giver god mening at det ikke sker, fordi det er en situation der ikke hører under nogen af punkterne i lovgivningen omkring tvangsanbringelser. Men samtidigt synes jeg som sagt det bør ske, hvis ikke forældrene selv vil tage imod hjælp til at ændre deres livssituation.
