Hvad gør man med tvangsfjernede børn? :'(

Anonym skriver:

Jeg er simpelthen nødt til at dele det her med nogen. Jeg har via medierne fulgt lidt med i en sag, hvor en deltager fra "De unge mødre" valgte at få barn nummer to vha. sæd købt på nettet, selvom hun stadig blev fulgt af kommunen, da de siden hendes ældste barn blev født har været bekymrede for om hun magtede forældrerollen. Nu har jeg så lige læst her til aften at begge børn er blevet fjernet   https://realityportalen.dk/rcarticle/sandra-har-mistet-sine-boern-smerten-sidder-i-mig/

Hvad tror I at kommunen vil stille op med børnene? Som jeg har forstået det har der ikke været noget ressourcestærkt netværk at trække på, så jeg tvivler på at de kommer i netværkspleje. Jeg tænker især på hvad der dog skal blive af den stakkels pige, for hun er vist nok omkring to år, så hun er jo blevet fjernet fra noget hun er vant til. Det andet barn, som kun er nogle få måneder gammelt, har i det mindste chancen for at knytte sig til en plejefamilie næsten fra starten af. Jeg synes det er så utrolig egoistisk at moren valgte at få et barn mere i den situation  Hun har endda skrevet på facebook, at det ældste barn blev midlertidigt anbragt lige efter fødslen af nummer to, fordi hun ikke kunne magte begge børn!!! Jeg håber virkelig de kommer i en rigtig god og kærlig plejefamilie, måske en der kan adoptere dem på sigt? De trænger da vist til noget ro og stabilitet 

Det bedste for de børn er uden tvivl at komme i en god plejefamilie. Jeg syntes den mor er så egoistisk og egocentrisk. Tænk at man kan sætte et barn mere i verden, når man ikke har ressourcerne til det. Det er så tragisk, og taberne er de stakkels børn. Jeg har så ondt af dem 

God-mor skriver:

Det bedste for de børn er uden tvivl at komme i en god plejefamilie. Jeg syntes den mor er så egoistisk og egocentrisk. Tænk at man kan sætte et barn mere i verden, når man ikke har ressourcerne til det. Det er så tragisk, og taberne er de stakkels børn. Jeg har så ondt af dem 

Enig enig  Jeg har dog samtidig lidt ondt af moren, for hun virker helt ærligt ikke som én der forstår hvad det egentlig er hun har gjort. Hun har sagt noget i stil med, at hun gjorde det for datterens skyld, så hun kunne få en søskend  Så tror ikke hun selv kan se at det var et forkert valg hun traf. Ville ønske nogen havde stoppet hende. 

Mor11 skriver:

Man kan ikke adoptere børn i dk medmindre de er forældreløse eller forældrene på ingen måde har kontakt og heller ikke får det på sigt. 

Når børn i dk bliver fjernet har de jo stadig krav på samvær med deres biologiske forældre. Det er et stort arbejde at være plejeforældre, ikke kun fordi børnene kan have det svært men også fordi man skal have samarbejde med nogen forældre som ikke altid er helt nemme.   

Derfor kan man ikke bare adoptere børn medmindre forældrene er sat helt ud af spil, og de skal nærmest være døde før man kommer der til. 

Det er ikke rigtig. 
hvis kommunen vurdere forældrene ude af stand til at varetage omsorgen så kan der tvangsbordtadoptetes..

jeg vil anbefale dig “tvang og magt” på facebook, den er åben - søg der i på bordadoption, det sker ofte.. ogaå langt mere end man skulle tro

Mor11 skriver:

Ja, jeg skriver heller ikke at det ikke sker men at forældrene skal være sat helt ud af spil før man gør det. Og der skal meget til! 

At adoptere skal jo være som at få et biologisk barn selv - og så skal der ikke følge forpligtelser overfor bio forældrene med. Jeg tænker ikke at hende her er uegnet til at komme og have samvær med sine børn i kortere tid ad gangen. Derfor bliver de ikke adopteret. 

Man kan godt have samvær med sine børn selv om de er tvangs adopteret.. 

Anonym skriver:

Enig enig  Jeg har dog samtidig lidt ondt af moren, for hun virker helt ærligt ikke som én der forstår hvad det egentlig er hun har gjort. Hun har sagt noget i stil med, at hun gjorde det for datterens skyld, så hun kunne få en søskend  Så tror ikke hun selv kan se at det var et forkert valg hun traf. Ville ønske nogen havde stoppet hende. 

Ja, mange gange kunne man virkelig godt ønske, at folk selv var i stand til at se og forstå, hvad det er, de gør.

Der er desværre mange, der ikke selv kan se deres eget ansvar i situation. De er desværre blottet for selvindsigt.

Der er mange, der mener, at kommunen fjerner børn til højre og venstre på et totalt løst grundlag - "kommunen har stjålet mit barn"

Der er flere plejefamilier både i min egen familie og i mine søskendes svigerfamilier.

Og der er gode grunde til, at de børn er fjernet. Måske vil deres biologiske forældre sige noget andet.

Mange af børnene er jo desværre allerede skadede af deres opvækst, og derfor er det også et stort arbejde og et kæmpeansvar at være plejefamilie.

Ja, der sker fejl, ja der er fejl i mange af sagerne. Nogle børn skulle aldrig have været fjernet. 

Det værste er, at mange bosteder ikke fungerer særlig godt, og børnene kan blive kastet rundt.

Derfor er en god og stabil plejefamilie det bedste. 

Anonym skriver:

Enig enig  Jeg har dog samtidig lidt ondt af moren, for hun virker helt ærligt ikke som én der forstår hvad det egentlig er hun har gjort. Hun har sagt noget i stil med, at hun gjorde det for datterens skyld, så hun kunne få en søskend  Så tror ikke hun selv kan se at det var et forkert valg hun traf. Ville ønske nogen havde stoppet hende. 

Det er lidt det, der er så trist.

En moden, fornuftig, ansvarlig kvinde ville kunne se, at det ville være dumt at få et barn mere, når der ikke er overskud til mere en ét barn.

Men det kan denne mor ikke se. Hun har fået et barn mere for sin datters skyld.

Hun har troet, at hun gjorde det bedste, hvis hun gav sit barn en bror eller søster. 

Og hun elsker sine børn, som alle andre forældre også gør.

Det ER egoistisk og uansvarligt - hun kan bare ikke selv se det.

Nogensmor90 skriver:

Det er ikke rigtig. 
hvis kommunen vurdere forældrene ude af stand til at varetage omsorgen så kan der tvangsbordtadoptetes..

jeg vil anbefale dig “tvang og magt” på facebook, den er åben - søg der i på bordadoption, det sker ofte.. ogaå langt mere end man skulle tro

Tvang og magt giver jeg ikke så forfærdelig meget for.

Der er masser af forældre med mangel på selvindsigt, der sidder og bekræfter hinanden i, at "kommunen har bortført deres børn"

Vi hører kun deres version.

Tommelise skriver:

Ja, mange gange kunne man virkelig godt ønske, at folk selv var i stand til at se og forstå, hvad det er, de gør.

Der er desværre mange, der ikke selv kan se deres eget ansvar i situation. De er desværre blottet for selvindsigt.

Der er mange, der mener, at kommunen fjerner børn til højre og venstre på et totalt løst grundlag - "kommunen har stjålet mit barn"

Der er flere plejefamilier både i min egen familie og i mine søskendes svigerfamilier.

Og der er gode grunde til, at de børn er fjernet. Måske vil deres biologiske forældre sige noget andet.

Mange af børnene er jo desværre allerede skadede af deres opvækst, og derfor er det også et stort arbejde og et kæmpeansvar at være plejefamilie.

Ja, der sker fejl, ja der er fejl i mange af sagerne. Nogle børn skulle aldrig have været fjernet. 

Det værste er, at mange bosteder ikke fungerer særlig godt, og børnene kan blive kastet rundt.

Derfor er en god og stabil plejefamilie det bedste. 

 

 

Hvordan ved du at der er gode grunde til at de børn er anbragt hos dine familiemedlemmer? Kender du de biologiske forældre? 

Men ja, jeg synes bare den her anbringelsessag er særligt tragisk, fordi den kunne være undgået hvis nogen havde stoppet hende i hendes sindssyge babyprojekt. Jeg siger på ingen måde at hun selv er uden skyld. Men jeg tror desværre hun simpelthen er så, ja hvad kan man kalde det, tilbagestående???, at hun egentlig ikke kan stilles til ansvar rent moralsk. Hun kan tilsyneladende ikke se noget galt i, at hun var nødt til at få sit ældste barn midlertidigt anbragt efter fødslen af nummer to. Det tyder jo lidt på, at hun nok ikke er helt i tiptop form på øverste etage. Hvis jeg helt hypotetisk selv stod i den situation, så tænker (håber) jeg da, at jeg havde valgt at bortadoptere det nyfødte barn til en af statsforvaltningen godkendt familie i stedet for. Jeg kan vitterligt slet ikke følge hendes tankegang om, at man bare kan læsse ældstebarnet midlertidigt videre til nogle andre, så man kan få overskud til et nyt barn i stedet for  Det er jo nærmest en syg form for brug-og-smid-væk kultur. Bare med forsvarsløse uskyldige børn i stedet for kærester 

Anonym skriver:

Hvordan ved du at der er gode grunde til at de børn er anbragt hos dine familiemedlemmer? Kender du de biologiske forældre? 

Men ja, jeg synes bare den her anbringelsessag er særligt tragisk, fordi den kunne være undgået hvis nogen havde stoppet hende i hendes sindssyge babyprojekt. Jeg siger på ingen måde at hun selv er uden skyld. Men jeg tror desværre hun simpelthen er så, ja hvad kan man kalde det, tilbagestående???, at hun egentlig ikke kan stilles til ansvar rent moralsk. Hun kan tilsyneladende ikke se noget galt i, at hun var nødt til at få sit ældste barn midlertidigt anbragt efter fødslen af nummer to. Det tyder jo lidt på, at hun nok ikke er helt i tiptop form på øverste etage. Hvis jeg helt hypotetisk selv stod i den situation, så tænker (håber) jeg da, at jeg havde valgt at bortadoptere det nyfødte barn til en af statsforvaltningen godkendt familie i stedet for. Jeg kan vitterligt slet ikke følge hendes tankegang om, at man bare kan læsse ældstebarnet midlertidigt videre til nogle andre, så man kan få overskud til et nyt barn i stedet for  Det er jo nærmest en syg form for brug-og-smid-væk kultur. Bare med forsvarsløse uskyldige børn i stedet for kærester 

Nej, jeg kender ikke de biologiske forældre.

Og jeg kender ikke de nærmere omstændigheder, da plejeforældrene jo har tavshedspligt. 

Men det er umuligt ikke at vide lidt, når man er i familie. I det ene tilfælde gemte børnene mad rundt omkring - f.eks. på deres  værelser- de var vant til, at de ikke vidste, hvornår de igen fik noget at spise.

De skulle vænne sig til, at der var regelmæssige måltider.

Og det ene hold plejeforældre er nødt til at have en aflastning til børnene en weekend om måneden, fordi det er hårdt at være fuldtidsplejeforældre.

Min morbror og tante har f.eks. haft plejebørn, hvor forældrene var alkoholikere.

I den ene familie klæbede børnene til plejemoren og fulgte hende som små hunde. De manglede tryghed. Og man kan ikke undgå at se, hvor trygge de er blevet. 

Og så er der desværre et barn, som plejeforældrene var nødt til at opgive. Hun var helt umulig at styre. Smadrede fjernsynet og den slags. 

I en af familierne har plejeforældrene arrangeret børnenes konfirmationer, for det kunne de biologiske forældre ikke.

Helt generelt - og ikke i de plejefamilier, jeg kender - er det tit psykisk sygdom eller store sociale problemer, der gør sig gældende. Mange er ramt af den sociale arv. Og det er jo trist, for man vælger ikke selv sin opvækst.

Hvis du læser i medierne, så kan du se, at der er fejl i 100% af sagerne i Kbh. - men det er jo ikke det samme, som at barnet ikke skulle have været anbragt. En lille administrativ fejl tæller også som en fejl.

Jeg havde engang en "kæreste" - eller i hvert fald et on/off forhold til en mand. Det var ikke et rigtigt, officielt forhold. Vi boede ikke sammen og kendte ikke hinandens omgangskreds.

Han var på kontanthjælp og havde ikke så meget styr på sit liv og sin økonomi (bl.a. derfor jeg vidste, at det forhold var en dødssejler). Vi havde gået i folkeskolen sammen og havde været ungdomskærester (på den lidt uskyldige måde), og da jeg mødte ham igen senere, genforelskede jeg mig. I dag ved jeg jo, at det var romantisk nostalgi, og at jeg ikke så ham, som han var.

Det viste sig også senere, at han havde forhold til flere andre kvinder, og han fik et barn med en af dem.

Kommunen overvejede at fjerne barnet. Det endte dog med, at de fik lov til at beholde barnet.

De var MEGET forargede over, at kommunen havde overvejet at fjerne barnet og han sagde, at de ville køre sag mod kommunen.

Og jeg tænkte - christ kan du ikke forstå, hvorfor kommunen overvejede det - for det kunne jeg, og alle andre fornuftige mennesker. 

Det hele var noget værre rod dengang.

Jeg kender omstændighederne, men dem uddyber jeg ikke her, da jeg jo har pligt til at beskytte deres identitet.

Jeg er ikke i tvivl om, hvordan det ville lyde, hvis de havde skrevet på tvang og magt.

Heldigvis for børnene (for de fik flere), fik de mere styr på det, og jeg tror ikke, at der var overvejelser om at fjerne de to andre. Jeg tror faktisk, hun endte med at blive en god mor. 

Han elsker sine børn - ingen tvivl om det, men hold nu op jeg er glad for, at det ikke er mig, der er i et forhold med ham.

Hun var nu også temmelig tvivlsom, men trods alt mere fornuftig en ham. De havde begge haft en svær opvækst. Hans mor er en god kvinde, men hans biolgiske far var voldelig. 

Anonym skriver:

Hvordan ved du at der er gode grunde til at de børn er anbragt hos dine familiemedlemmer? Kender du de biologiske forældre? 

Men ja, jeg synes bare den her anbringelsessag er særligt tragisk, fordi den kunne være undgået hvis nogen havde stoppet hende i hendes sindssyge babyprojekt. Jeg siger på ingen måde at hun selv er uden skyld. Men jeg tror desværre hun simpelthen er så, ja hvad kan man kalde det, tilbagestående???, at hun egentlig ikke kan stilles til ansvar rent moralsk. Hun kan tilsyneladende ikke se noget galt i, at hun var nødt til at få sit ældste barn midlertidigt anbragt efter fødslen af nummer to. Det tyder jo lidt på, at hun nok ikke er helt i tiptop form på øverste etage. Hvis jeg helt hypotetisk selv stod i den situation, så tænker (håber) jeg da, at jeg havde valgt at bortadoptere det nyfødte barn til en af statsforvaltningen godkendt familie i stedet for. Jeg kan vitterligt slet ikke følge hendes tankegang om, at man bare kan læsse ældstebarnet midlertidigt videre til nogle andre, så man kan få overskud til et nyt barn i stedet for  Det er jo nærmest en syg form for brug-og-smid-væk kultur. Bare med forsvarsløse uskyldige børn i stedet for kærester 

Og det er jo ikke, fordi man ikke føler med mange af dem. For det må være forfærdeligt for dem.

Og det er meget indgribende at fjerne børnene.

Der er mange tidligere anbragte børn, der får et svært liv som voksne.

Og desværre er der nogle dårlige forhold på mange af bostederne.

Men der findes også de mest fantastiske, private bosteder.

Formanden for bestyrelsen på min seneste arbejdsplads, driver et privat bosted for udsatte børn og unge sammen med sin kone. De er ildsjæle, og de brænder for at gøre en forskel for børnene. Og ansætter selv de pædagoger, der arbejder der.

Den ene af de anbragte unge har været frivillig på arbejdspladsen. Hans mor har ikke været voldelig eller noget, men han er ikke som andre. Han har autisme og en lav iq, og hun vidste slet ikke, hvordan hun skulle håndtere ham og søgte slet ikke hjælp hos kommunen. Hun gjorde noget andet, som skærer i hjertet. Hans lillebror, som er helt normal, bor derimod hos hende. Jeg har faktisk ondt af hende, for hun ville ikke gøre noget forkert. Hun kunne bare ikke finde ud af det, fordi han ikke var som andre børn. Hun var jo bare lidt "stakkels"

Og det er skønt at se, hvor glad og tryg han er i dag.